Psychedelia.dk

Fra Wiki og http://www.greener.dk

Vi starter med forskellen på menneskets øje og planter:

Øjet kan se lys i bølgelængden 380-780 nm, nogen mere - nogen mindre, mens andre er rødgrønfarveblind og andre er blinde for andre farver, mens planter "kun" udnytter lyset mellem 400-700 nm og endda meget lidt af det grønne hvis tal findes i midten af optagelsskalen. Måle-enheden kaldes lux.

Lux: Lysets flux, lysmængde pr arealenhed. 1 lx = 1 lumen/m² set med et normalt menneskes øje.

Lumen: enhed for lysmængde, det antal W en lyskilde udsender i form af lys, ganget med øjets følsomhed for lyset af lige dén bølgelængde eller frekvens - hvis der udsendes lys med forskellige frekvenser skal der summes op: integralet af lysmængde gange øjets følsomhed i små intervaller af bølgelængde.

Planter:
Bruger lys til fotosyntese er i et snævrere område end hvad øjet kan se, 400-700 nm, og det heller er heller ikke samme "styrke" eller "vægt" på de enkelte bølgelængder som det menneskelige øje kan regristrere. (klorofyloptagelseskurven)
Måles i micromol, PARwatt eller sågar PARlux.

PAR:
Står for: Photosyntese Active radiation.
På dansk: Fotosynteseaktiv stråling
Det måles i micromol (µmol). Måleenheden for lyskvanter, proportionalt med fotosyntesen.
Fotosynteseaktiv stråling måles i micromol per m2 per sekund (µmol m-2s-1) Resultatet er PAR watt.

Energi
Når lyset omdannes til energi, er det hele spektret der spiller med, også over og under det område, som meneket og planterne "ser". Mest energi er der i den røde ende af spektret (infrarødt).
Måles i Watt eller Joule pr sekund.

Omregningsfaktorer fra sol til (vækst)pære.
Der er ikke den samme spektralsammensætning i lyset morgen og aften, som midt på dagen. Der er langt fra det samme PAR-lys i en watt stråling fra solen som i en watt stråling fra en vækstlyslampe.

Spectralsammensætningen.
Hvis man skal summere lys fra flere kilder, må man altså omregne. På hvilken måde man omregner kommer både an på, hvor lyset kommer fra, og hvad man skal bruge det til: energi-summering eller vækst/fotosyntese summering.

Kelvin:
Farvetemperaturskalaen målt i kelvin fremtræder logaritmisk i den forstand at den samme absolutte ændring ved en lav farvetemperatur har en større visuel effekt end den samme absolutte ændring ved en højere farvetemperatur. Der er altså større visuel forskel mellem farver på 1000 K og 1200 K end der er mellem farver på 6000 K og 6200 K.
Efter temperaturen vil denne stråling variere over et stort spektrum men jo højere temperaturen er, des kortere bliver middelbølgelængen og jo kraftigere er den samlede udstrålede effekt. Når temperaturen når omkring 800 K vil den menneskelige synssans begynde at opfatte strålingen som synligt lys. Først som rødt, med ved stigende temperatur går den opfattede farve over hvid til blå og videre ud i ultraviolet lys.
En given farvetemperatur har altså en teoretisk sammenhæng med en tilsvarende spektralfordeling af lys. Alle disse spektra albildes som "bløde kurver" uden huller eller skarpe spidser. Det lys man har fra glødelamper er næsten som fra et ideelt sort legeme, men der findes mange lyskilder hvor det udsendte spektrum er ganske anderledes. Det gælder f.eks. lyset fra lysstofrør eller lysdioder hvor spektrene har markante spidser ved bestemte bølgelængder. Den menneskelige synssans opfatter dog ikke hele spektret, men derimod − stærkt forenkelt sagt − kun tre separate grundfarver, og derfor kan lys med meget forskellige spektra godt opfattes stort set ens af mennesker.
På den baggrund tildeler man en korreleret farvetemperatur (CCT) til en given lyskilde ud fra synsindtrykket, selvom den egentlig kan have et helt anderledes spektra end et opvarmet sort legeme. Det er bekvemt at have en specificeret farvetemperatur, men det betyder at den i de tilfælde ikke er en dækkende beskrivelse af lysets karakter. Et typisk eksempel på det er lyset fra lysstoffør som man kan få med forskellige farvetemperaturer, men det er en tilnærmelse og det udsendte lys er ofte mere grønligt end det ville være fra en mere ideel lyskilde − specielt hvis der tale om et gammelt lysstofrør. Endelig findes der lyskilder som f.eks. visse typer natriumlamper som har så specielle spektra at det ikke giver mening at tale om farvetemperatur.

Et relateret begreb er det såkaldte Ra-indeks (som på dansk også til tider betegnes med den engelse forkortelse CRI, colour rendering index). Det er en værdi mellem 0 og 100 som fremkommer ved måling, og som udtrykker hvor nemt det er at genkende farver i et givent lys: 100 betegner lys med den teoritisk bedste farvegengivelse og svarer til ideel sortlegemestråling (eller i praksis sollys), og 0 er den dårligste farvegengivelse som svarer til rent monokromt lys. I praksis har glødelamper et Ra-indeks på 95-100, almindelige lysstofrør ligger på 60-80 mens natriumlamper ligger på 0


Omregningsfaktorerne er gennemsnitsbetragtninger, for eksempel er en omregning mellem sollys stråling og micromol er ikke den samme morgen og aften som midt på dagen. Og omregning mellem lux, watt, PAR watt og micromol vil tilsvarende variere i løbet af dagen. Men da man ofte kun har en lux eller watt måling som grundlag i klimastyringen i et dyrkningsskab, må man omregne så godt som muligt, tilpasset formålet.

(Lidt redigeret så det passer i dette forum)



Regn selv det hele ud her:
http://www.gartnerinfo.dk/teknik/online ... .htm#Son-T