Drupe skrev:
DACJ skrev:
Jeg synes at jeg aner en vis [url=http://en.wikipedia.org/wiki/Confirmation_bias]confirmation bias[url] hos mange af boardets brugere der peger hen i mod en opfattelse af at alle stoffer bare er i orden og du er i din frie ret til at tage dem. Nogle ting, fx stærke opioider, er bare ret umulige at holde på rekreationelt niveau for alt for mange mennesker. Psychedelia bør naturligvis ikke gå væk fra sin oplysende rolle, men jeg tror ikke at siden ville tage skade af at få et lidt mere kritisk syn på indtag af stoffer.
Jeg husker at der i psychedelias lidt tidligere år var nogle diskussioner omkring "narkorelativisme", altså om man kunne sige at nogle stoffer er bedre en andre. Dem der mente dette blev haglet ned, og mange slog fast at stofpreferencer er et personligt valg, og andre ikke har retten til at kritisere individers valg, eller sige at stofgruppe udgør x er et dårligere valg end stofgruppe y. Jeg tror måske de tragiske dødsfald vi har oplevet gennem tiderne har ændret denne opfattelse, men det er så vidt jeg ved ikke noget der er blevet diskuteret.
Jeg synes jeg ser lidt af en tendens til at gentage fejlene fra ungdomsoprørets tid, hvor alle stoffer blev set som lige gode og frigørende, og resultatet blev et massivt heroinproblem. Dengang var det også heroin der ødelagde mest.
På den baggrund synes jeg godt man kan sige det lige ud: Heroin og opiater er et dårligere valg, og dårligere stoffer end andre, fordi de har 1) høj risiko for afhængighed, 2) høj risiko for OD, og 3) ingen potentialer ifht. personlig udvikling.
Jeg tror at vores rolle som opposition til den etablerede opinion med at alle stoffer er ubetinget dårlige og farlige, udgør en risiko for at indtage en rigid rebel-position, hvor vi insisterer på at alle stoffer er grundlæggende gode hvis de behandles rigtigt. Dette er måske korrekt, men nogle stoffer er bare så massivt sværere at "behandle rigtigt" end andre, at det er en faktor der ikke kan eller bør ignoreres.
Jeg er HELT enig - og jeg er også en af dem, der de seneste 2-3-? år er blevet ved med at gentage, at HEROIN ER ET AF DE MEST SKADELIGE STOFFER, og at "brugen" af heroin for rigtig mange mennesker er langt mere farlig og ødelæggende end brugen af kokain, amfetamin og MDMA.
Og det er efter min mening en forkert og primitiv reduktionisme man benytter, hvis man tror, at man kan se på "stoffet i sig selv" uden at se på hvordan mennesker oftest bruger/misbruger det.
"Stoffet i sig selv" er bare et molekyle som har fysiske eller kemiske eller biokemiske egenksaber der handler om atomare og molekylære reaktioner. Hvis man vil undersøge (og diskutere) hvordan "stoffer er", vil den mest brugbare og relevante synsvinkel efter min mening være en psykologisk (hvor man ser på det enkelte menneskes liv og psyke og hvordan personen "har det") eller en samfunds-faglig/sociologisk (hvor man ser på hvordan mennesker generelt bruger stofferne, i hvilke kontekster og hvilken effekt stofferne har på grupper af mennesker).
Et af problemerne har måske været, at mange af de mest kloge indenfor stof-verdenen (både hér og på internationale internet-fora) IKKE er psykologer, terapeuter eller sociologer, men tværtimod farmaceuter og kemikere.
Kemikerne, farmaceuterne og de andre naturvidenskabelige personer har i lange perioder domineret "diskursen", da de har haft både styr på facts (mht. synteser af stoffer, hvor stor dosis man skulle tage osv.) og (dermed) respekt (i kraft af deres magt over naturen og stofferne - de har kunnet lave dem, og hvem vil ikke gerne være ved med den første pusher i kæden af mellemmænd? Desuden har de kunne dominere næsten alle diskussioner ved at køre dem ind på en naturvidenskabelig diskussion, hvor de var klart overlegne).
Debatten/diskursen er derfor gået fra en naiv, myte-agtig fortælling ("der er glasskår i coke" og "man ser KUN jaguarer på ayahuasca") til en naturvidenskabelig diskurs ("MDMA's neuro-toxicitet skyldes ifølge nyere kilder bl.a. ..." og "LD50 for mus på LSD er... ") - meget i stil med udviklingen i den vesteuropæiske idé-historie. Men der er - heldigvis? - så småt begyndt at komme tilløb til andre synsvinkler på emnet, og andre måder at anskue og tale om det på. Ligesom der i den vestlige idé-historie blev udviklet videnskabsteori, der kunne kritisere de naive naturvidenskaber, samt fag som sociologi og psykologi, der kunne vise os, at vi ikke var så lette at gennemskue som vi selv troede, og at vi IKKE handlede så rationelt og klart som vi havde troet siden Oplysningstiden.
Der er ikke et "view from nowhere" som man kan anskue stofferne fra. Det kan måske illustreres vha. metaforen med træet der falder i skoven uden at nogen er tilstede til at høre det. Træet laver IKKE en lyd, da de svingninger i luft-molekylerne, som træet skaber, når det rammer og ryster jorden, kun BLIVER til "en lyd", når nogen hører og oplever det.
På samme måde kan man ikke snakke om "hvordan heroin virker udfra en objektiv synsvinkel", da stoffet for det første kun kan opleves, når et bestemt menneske indtager det, og da man for det andet kun kan lave generelle udtalelser om hvordan stoffet virker, når man ser på hvordan store grupper af mennesker reagerer på det, når de tager det i deres aktuelle situationer med gener, opdragelse, kultur, set&setting.
Det er derfor en løgn, når man siger "heroin er ikke et dårligt stof, da man kan tage det under de helt rigtige omstændigheder, uden at blive afhængig eller OD'e" - for historien og gentagen empiri har jo netop vist, at utroligt mange mennesker IKKE kan finde ud af at tage heroin, enten pga. genetiske disponeringer for afhængighed, pga. at rusen simpelthen er SÅ psykisk afhængigheds-skabende, eller pga. at det er nogle bestemte typer der til at starte med bliver fristet til at prøve heroin, eller da utroligt mange efterhånden alligevel bliver afhængige, selvom de teoretisk set ikke burde være det. Det er jo ikke engang specielt relevant i første omgang, om man kan pin-pointe den præcise grund til, at heroin rent praktisk virker på den forfærdelige måde det gør - det relevante er i første omgang, at fastslå, at stoffet ER skadeligt, og at information og HR indtil videre IKKE har hjulpet, selvom man troede, at folk kunne træffe et "klart og rationelt valg".
Så istedet for at se på, hvordan man kunne tage stoffet "under ideelle omstændigheder", synes jeg efterhånden at det er på plads at diskutere, hvordan stoffet RENT FAKTISK bliver, og er blevet, taget. Og det er specielt interessant, da mange af de erfarne og meget vidende og "uddannede" Psychedelia-brugere, som er døde af heroin-overdoser eller har været afhængige i længere perioder af heroin, for de flestes vedkommende har gentaget PRÆCIS det reaktions-mønster som er mit indtryk at de "gamle, traditionelle junkier" havde - dem som "ikke vidste bedre". Så selvom Psychedelia-junkierne havde al deres viden om "de optimale omstændigheder" og "Harm Reduction", så gjorde det ikke nogen som helst forskel, hvis man rent sociologisk (eller bare rent common sense-agtigt med sin sunde fornuft) betragter den udvikling deres liv tog efter de begyndte at bruge stoffet.
Som nævnt ovenfor, så udfordrede psykologi og sociologi den traditionelle tanke om, at mennesket var "gennemskueligt for sig selv", og at man - hvis man havde den rette information og muligheder - ville handle således, at man maximerede sin egen velfærd mest muligt.
På samme måde som den naturvidenskabelige/filosofiske/økonomiske idé om at mennesket var et heltigennem rationelt væsen uden underbevidsthed, ubevidsthed, dyriske drifter og den slags, blev udfordret af psykologi og sociologi (og måske også Darwin), så skulle Psychedelikerne måske til at udvikle et lidt mere nuanceret og lidt mindre naivt billede af, hvordan mennesker der tager stoffer rent faktisk opfører sig.
Narkomaner er IKKE "homo economicus", der handler maksimalt nytte-maksimerende i alle situationer. Særligt det at tage stoffer kan jo medføre bevidstheds-ændringer der gør, at man handler HELT anderledes og tilsyneladende irrationelt, OG at man bliver afhængig (som jo absolut heller ikke er nytte-maksimerende adfærd). Og vi skal også af med den oplysnings-tanke om, at menneskeheden marcherer mod frihed - at jo mere teknologi og naturvidenskabelig viden vi får, jo bedre vil vi opføre os overfor hinanden og os selv. Større viden om stoffer, kemi og biologi medfører bestemt ikke med nødvendighed en mere altruistisk, fornuftig og empatisk livs-indstilling. Og vi bliver ikke mægtige og handlekraftige herrer over os selv, bare fordi vi læser tilstrækkeligt meget om et stofs virkninger - det ender tit med at være STOFFET der styrer OS.
Jeg tror, at et problem ved at udfordre nogle af tankerne om, at mennesket er et rationelt væsen, der handler nytte-maksimerende, og at man bare skal have information nok, for at kunne træffe det bedste valg, der gavner en mest på langt sigt, er, at det er nogle idéer, tanker og argumenter, som hænger tæt sammen med libertarianismen.
Og det virker som om mange unge net-narko-nørder bekender sig til denne politiske filosofi, da den går fint i tråd med tankerne om ansvar for eget liv, absolut frihed til at gøre hvad man vil (sålænge man ikke skader andre), legalisering af narko, minimal statslig indblanding i den enkelte borgers liv, osv. osv..
... Jeg siger forresten ikke, at heroin er det eneste stof, som har vist sig at leve op til alle de fordomme og indtryk jeg/man havde af det, før jeg/man begyndte at tænke i "ideelle måder at bruge stoffet på" og "Harm Reduction". Der er sikkert masser af andre stoffer, som også viser sig bare at være utroligt farlige og skadelige, med meget få undtagelser, stik (eller ihvertfald meget) imod dét, som ellers var konklusionen fra et "Pro-narko"-"Harm Reduction"-"Informeret forbrug"-synspunkt.
Nå, det blev et ret rodet indlæg, og det virker måske lidt for spekulativt. Jeg tror dog selv, at jeg har fat i noget omkring tanken om "det rationelle menneske", "objektiv" videnskabelig synsvinkel, information som eneste betingelse for at handle korrekt, menneskehedens oplysning via videnskab osv. osv.. ... det er bare lidt rodet lige nu.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
Selvom jeg synes det er malplaceret i den her debat.
