Hvis du tygger, sutter og har det liggende under tungen i 10-30 minutter, burde det være tilstrækkeligt.
Idéen er at LSD kan optages sublingualt (igennem slimhinderne under tungen). Men altså, hvis man ikke har spist for meget, så burde det ikke have nogen betydning at sluge mærket med det samme, ligesom at administrere det intravenøst (sprøjte det igennem venen) ikke vil give et rush eller mere intens virkning - som mange andre stoffer ellers ville. Kutant (igennem huden) giver også nogenlunde samme virkning, måske lidt forsinket, alt efter hvordan man gør det (gælder for LSD krystaller eller dråber).
Det er tænkeligt, at det er fordi vi arbejder med så små mængder (100-400 µg typisk (mikrogram), svarende til 0,1-0,4 mg, om du sluger, suger eller sprøjter). En 2C-B dosis er typisk på 15-25 mg oralt, og meskalin 100-500 mg til sammenligning.
Min egen erfaring er, at hvis jeg ikke har overfyldt maven med mad, så virker det ligeså hurtigt at sluge mærket med det samme. Jeg havde
engang fire potente mærker i munden i ret lang tid (en times tid måske), før jeg slugte dem, og det tog 3 timer før virkningen indtraf! Oralt (at sluge mærket med det samme) har jeg prøvet at der gik over 2,5 time. Jeg har oplevet ved begge metoder en virkning efter 15 minutter. Normalt vender jeg og drejer mærket i munden som det passer mig i 15-20 min. Nogle gange kommer jeg til at sluge mærket efter en tidlig slurk vand. Nogle gange bliver mærket opløst efter 5 minutter. Same effects, really.
Der går de her 20-90 minutter, før virkningen kan mærkes. Nogle gange mere, andre gange mindre. Det kan variere meget fra gang til gang, og fra person til person, samt vedkommendes forventninger, set & setting, dosis samt det pågældende mærkes indhold (LSD har en hel håndfuld, næsten ligeså potente analoger (søsterstoffer), som sikkert er billigere og lettere at producere, og som kan have en hurtigere eller langsommere optagelse).