Hej Amphia
Der er for nyligt kommet nye regler for, hvem der kan få sygesikringsdækket tilskud til at gå til psykolog, hvis man henvises af sin læge. Med en sådan henvisning i hånden vil du få dækket ca. 2/3 af psykologens løn, og kan komme hos vedkommende 12 gange under de betingelser. Dvs. ca. 300 kr. pr. session hos psykologen.
Hvis du får medicin mod depression, antager jeg, at din læge mener du lider af depression. Jeg ved ikke hvor gammel du er, men reglerne er sådan, at der er "landsdækkende tilbud om psykologbehandling med offentligt tilskud til behandling af 18-37 årige personer med let til moderat depression" (Dansk psykolog forening).
Med en henvisning i hånden kan du kontakte en psykolog, der er under den ordning, hvor vedkommende modtager penge fra staten. Du kan søge psykologer ud fra bl.a. de kriterier her:
http://www.psykologeridanmark.dk/Måske findes der en i dit lokalområde. Det kan også være din læge kender en der har erfaring.
/Flaban