Psychedelia.dk

jeg synes i hvertfald godt det kan være sindsygt skræmmende!! har aldrig været så bange i mit liv som når jeg har røget 30 mg eller derover.. er blevet så skræmt at jeg begyndte at hyperventilere og alt muligt sygt.. men når man lige kommer til sig selv bagefter så forstår man det meget bedre og så er det, det fedeste!!

jeg har bestemt ikke lyst til at været blæst mere end de der cirka 10 minutter...

men jeg føler ikke jeg har brug for hellige ritualer for at forstå hvad jeg skal bruge det til.

jeg fik aldrig svar på om der er nogen der kender til folk der evighedstripper, er blevet grøntsager, skizofræne eller lign.?

Ketakrigeren: Nu tror jeg også det er en del voldsommere at blive sparket direkte ind i DMT verdenen, frem for en langsom opbygning hvor man ligesom kan nå at vende sig lidt til rusen inden det peaker.
Med hensyn til dit spørgsmål om evighedstrip, skizofreni osv. så kan jeg ikke svare dig på det, udover at jeg personligt ikke tror på at man kan få evighedstrip, da det aktive stof altid vil blive nedbrudt af enzymer i henholdsvis blodet/leveren (egentlig en meget godt ting at huske på hvis man badtripper).
Om man så kan blive sindssyg efterfølgende fordi oplevelsen har være så kraftig, skal jeg ikke kunne sige noget om. Men jeg tror sagtens man kan blive lidt for mærkelig i længden, hvis man (for) ofte indtager psykedeliske substanser i store doser. Det gode råd her ville vel være at stoppe med at indtage noget psykedelisk (også hash) og så se om tingene ikke lægger sig af sig selv efterhånden.
Med hensyn til skizofreni har jeg ingen idé, nogle påstår at personer med anliggende for diverse psykiske sygdomme, kan blive trigget af psykedeliske stoffer. Andre påstår at det ikke passer, så jeg vil ikke udtale mig om det.

Mvh.

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Mvh.

jeg vil som udgangspunkt give dig ret werner.

jeg er bare af den opfattelse at DMT adskiller sig fra alle andre psychedeliske stoffer da vi selv indeholder stoffet.. men jeg ved ik det

Et overforbrug af psykedeliske stoffer er ikke anbefalelsesværdigt. Hvis man bliver ved med at lege med ens grundlæggende væsen (flere trips, højere dosere, vildere oplevelser!), så kan man risikere at blive svag, usikker, få lavt selvtillid, blive lidt halvparanoid (eller helt), få flere og flere "badtrips" og mindloops... man kan endda risikere HPPD og at ødelægge et venskab eller to til sine medtrippere! Det ender med at man bruger oplevelsen på at vente til at blive normal. Bivirkningerne er mange. Flere end de fleste tror og vil indrømme.

På et tidspunkt når man et stadie i den psykedeliske oplevelse, hvor man kører i loops - der sker ingenting nyt tanke- og følelsesmæssigt, og mange af ens trips, for ikke at sige alle, bliver orienteret om én bestemt ting, som jagter dig resten af oplevelsen. Sådan er det næsten hver gang. Når man når til dette stadie, så er man ikke i tvivl om at man har taget det lidt for meget og måske burde slappe lidt af. Man bliver MÆT. Uanset hvor ekstrem man er, så bliver man mæt når stoffet begynder at jagte en med økse. Det er min erfaring efter egne eksperimenter (rundt regnet 150 trips, hvoraf de fleste er højdosis) og efter hundredvis af timers snak med andre stofbrugere.

En herinde sagde dette kloge: Jo længere tid der går imellem to trips, jo bedre bliver de. That's a fact!

Hvis man kan li et (psykedelisk) stof, så har man en endnu større grund til at slappe af med det og gøre det til en speciel oplevelse, der kun sker i ny og næ. På den måde forbliver man venner med stoffet i meget, meget lang tid. Bliver man uvenner med stoffet, så er man sikker på at stoffet knepper en (som en herinde også så fint formulerede det), og der kommer til at gå laaang tid, før man kan tage stoffet igen. The drug will win by default. Du vil være det svageste led. Du bliver kneppet, og det bliver ikke med gentleman-attituden

Når dette er sagt, så er psykedeliske stoffer en ekstrem interessant klasse af stoffer. Man kan lære meget om sig selv og sin verden - det er helt afgjort drejet mit liv mod det bedre. Jeg har dog været så heldig at omgås stoffer med den rigtige attitude (de fleste gange i hvertfald). Jeg ved ikke hvor meget det ville have gavnet mig, hvis jeg gik ind til oplevelsen med en misbrugers indstilling.

Psykedelika er ikke legetøj! Det er voldsomt kraftige og undervurderede medikamenter, der kan ændre dit liv til det bedre, hvis brugt rigtigt, og til en katastrofe, hvis brugt uagtsomt og respektløst. Og man demonstrerer ikke respekt overfor et psykedelisk stof ved at tænke det, men ved at gøre det!

At tænke at DMT-oplevelsen (eller Salvia divinorum) kun varer i overskuelige minutter og derfor ikke kan gøre en fortræd, der har man allerede gravet sin egen grav

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

Kloge ord fra alis.

Jeg har ikke røget dmt, men kender i hvert fald et par stykker, der mener at deres HPPD visuals startede et kort stykke tid efter de havde modtaget et par kilo brasiliansk rodbark, og begyndte jævnligt at ryge DMT i mængder der sendte dem et godt stykke ud i "hyperspace".

Tommel op til alis. Kan kun give dig ret i det du siger..

Mange af dem jeg kender som har taget psykedeliske stoffer for første gang har haft lyst til at gøre det igen og igen fordi at de har haft et rigtig fedt trip. Dem jeg ikke har kunne tale til fornuft (3 ugers pause min.) har haft en skuffende oplevelse med deres anden, tredje eller fjerde psykedeliske oplevelse. De må så indrømme at selvom det er nok så sjovt så er der bare ikke noget der er bedre end når ikke har taget det i laang tid.

Min egen erfaring med psykedeliske stoffer er rigtig gode. Jeg har opbygget et rigtig godt venskab til de psykedeliske stoffer jeg har prøvet, da en god tillid til dit stof er vigtigt. Når jeg tager psykedeliske stoffer er dosen meget vigtig for mig. Jeg gider absolut ikke at tage doser i den høje ende af stoffets doserings skala og bestemt heller ikke ved første gangs dosis af et nyt stof. Eyeballing, no fucking way. Jeg tager højst psykedeliske stoffer et par gange om året og altid med de rigtige set & settings. Når jeg så tager et psykedelisk stof skal der ikke meget til for at sparke mig ind i den verden som man så godt kan li'. Aah.

Ligesom mange er inde på så kan det være nok så fedt at tage det ofte men det kan ikke betale sig, for et psykedelisk trip opleves bedst når man ikke har indtaget stoffet i lang tid.

Ali: jeg er for så vidt enig i essencen af det du siger; det er fornuftigt at tage en pause mellem trips.
Jeg synes dog det er lidt ærgerligt, at du generaliserer ud fra dine egne oplevelser, f.eks når du siger
Jeg har haft fantastiske oplevelser både når jeg har taget trips ofte og med længere mellemrum, og jeg synes ikke at mine trips bliver hverken tomme eller "jagter mig", selv hvis jeg tripper ret ofte i en periode.
Med det sagt, så vil jeg da gerne indrømme, at en pause er ganske rar - så er forventningen til det næste trip også desto meget større


(Disclaimer;
dette er selvfølgelig ikke en opfordring til at man skal trippe dag ud og dag ind...)

Som jeg skriver, så er det netop ikke kun ud fra mine egne oplevelser jeg drager konklusionerne. Den tilstand jeg snakker om, kommer når du bliver uvenner med stoffet grundet adskillige faktorer, bl.a. for mange stærke oplevelser i for lang tid. Og det går kun hurtigere når du tager stoffet formålsløst.

Og når jeg siger uvenner, så hentyder jeg ikke til den gængse og diffuse mæthedsfølelse man får efter et ordentligt trip, der som regel forsvinder igen efter dage, en måned eller to for den ivrige tripper. Den mæthedsfølelse jeg snakker om kan følge dig i månedsvis, årevis eller endda resten af livet, så du risikerer aldrig at kunne tage stoffet igen - for du vil simpelthen bare ikke føle dig velkommen når du er på det. Du er mæt.

Og tag ikke fejl - jeg nyder stadig mine trips, det gør jeg sgu. Havde et kanonsjovt svampetrip i lørdags. Men, overordnet set er det ikke længere farvelir - det er som regel avanceret selvindsigt, der ikke altid er behagelig at arbejde med. Det er som om, de psykedeliske stoffer (nogle mere end andre) efterhånden kender mig lidt for godt, og lige nøjagtigt ved hvilke knapper de skal trykke på. Og overraskende mange erfarne trippere nikker genkendende til dette.

Så faktisk vil jeg gå så langt som at påstå, at et "badtrip" for en erfaren tripper typisk er af dybere karakter end en nybegynders badtrip. Af den simple grund, at den erfarne mand er nået længere i sit psykedeliske eksperiment. Det er først senere hen, at psykedelika viser deres sande jeg. Og damn de kan være nasty - de knepper dig!

Når man begynder at føle at muren nærmer sig, er det vigtigt at være ærlig overfor sig selv. Ellers rammer man den med 200 km/t, og det tror jeg sgu man kan blive skizo af.

Mange, især mig selv, har en tendens til at romantisere psykedeliske stoffer. Det skal man sgu passe på med, fandt jeg ud af, for de er kraftige medikamenter der påvirker vigtige systemer i hjernen. Jeg opdagede det måske på mit trip nr. 80. Albert Hofmann var sgu mere fremme i skoene, han opdagede det 2. gang.

I dag eksperimenterer jeg primært med lavere doser. Før ku dosen ikke blive høj nok - i dag kan en lille slat LSD eller en dværgsvamp være tilstrækkelig. Og det er lige før jeg får en effekt, som en højdosis tripper kun kan tilnærme sig. Jeg har nærmest udryddet +1 fra shulginskalaen. Jeg ved ikke hvor stolt jeg skal være.

Lad mig til sidst citere DR-D i tråden 1 chance - any drug (dosen kan diskuteres )

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk