http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/1 ... m?rss=trueDe kommende 12-13 år vil antallet af kræfttilfælde i Danmark stige markant. Stigningen bliver på 19 procent for kvinder og 28 procent for mænd.
Samtidig vil antallet af mennesker med kræft, som har behov for omsorg og behandling stige voldsomt. Det viser en prognose fra Kræftens Bekæmpelse.
Organisationen mener, at der mangler politisk vilje til for alvor at gribe ind, der hvor det er nødvendigt. Det drejer sig især om at få ændret på ryge- og alkoholvanerne.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen siger til P1 morgen at han er i gang med at gøre noget ved den del af kræfttilfældene, der skyldes vores livsstil, altså for mange cigaretter, for meget alkohol, for usund man og for megen overvægt.
Kampagner på TV
- Det kører hårde kampagner mod tobak hen over tv-skærmene, og stadig flere ringer ind til rygestop-linien. Og når der er mange, der ringer ind, er der også mange, der kommer ud af tobaksforbruget, siger ministeren.
Han vil også have gjort noget ved alkoholforbruget og har derfor været på rundtur til skoler og gymnasier den seneste måned og talt med de unge om deres alkoholforbrug.
Regeringen bruger også afgiftsinstrumentet, altså stigende priser, for at dæmpe forbruget.
Kræftens Bekæmpelse foreslår at prisen på tobak fordobles, og at solarier forbydes for unge under 18 år.
Tror ikke på forbud
Men sundhedsministeren siger, at han ikke tror, at danskerne vil leve i et forbudssamfund, hvor et solariepoliti skal kontrollere, om man er gammel nok.
Han mener ikke, det er realistisk med forbud. Folk, der ryger, er afhængige, det er et misbrug, og det kan man ikke bare forbyde sig ud af, det viser alle mulige andre for misbrug jo også, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.