Morten på 14 skrev:
Hvorfor overhovedet stemme på dem? Sådan som jeg opfatter dem, så har de jo ikke tænkt sig at udrette noget overhovedet.
Hvis jeg læser dit spørgsmål korrekt er det delvist besvaret i FAQ'en:
FAQ'en skrev:
Hvad vil I gøre, hvis I får en kandidat i en kommunalbestyrelse eller borgerrepræsentationen?
Først og fremmest vil vi gennemføre vores mærkesager. Det handler om at sætte nihilistiske fingeraftryk på de politiske beslutninger. Hvis man stemmer på NFP, er man sikker på, at ens stemme er spildt, men også på at det er gjort på munter vis. Selvom vi siger nej til alt, betyder det ikke, at en nihilist i borgerrepræsentationen ikke vil kunne ses i gadebilledet.
Vi har allerede sendt en forhandlingsdelegation til Kina for at forhandle salget af den lille havfrue. Vi regner med at få tilbudt et sted mellem 500 millioner og en lille milliard

En anden pointe er, at de andre politikere heller ikke har "tænkt sig at udrette noget overhovedet". Dansk politik handler ikke om visioner og forbedringer, men om tom symbolik, magtbevarelse og spin:
Nihilistisk-Folkeparti.dk skrev:
Nihilistisk Folkeparti vil afsløre politikerne og mediernes blændværk:
Politiske værdier er tomme, velfærdsstaten er en løgn og fremtidsvisioner har ikke gjort verden bedre. Hele den politisk virkelighed er en medieskabt illusion. Politik handler i virkeligheden om symboler, kavalergange og følelsesmanipulation.
Sandheden er, at politikerne også er nihilister. Der er ikke nogle politiske visioner og idealer i Danmark. Men for at politikerne kan beholde deres magt og deres gode pension, bliver de nødt til at skjule for befolkningen, at det hele er ligegyldigt.
Har du også opgivet troen på det danske politiske system, så stem i det mindste på det eneste politiske parti som indrømmer, at det alligevel ikke gør nogen forskel. Stem på NFP.
Dette kan også siges med langt færre ord, som Arturo Bandini gjorde på side 1:
"Din stemme vil være spildt ligemeget hvem du stemmer på. Så stem på Nihilistisk Folkeparti og vis at det er ligegyldigt!"Hvis man stadig bærer en idealistisk tro på det politiske system (og en bedre fremtid igennem det) vil NFP nok virke krænkende. Men er man (som jeg selv) så desillusioneret med dansk politik at man ikke kan tænde for nyhederne uden at brække sig i lårtykke stråler, så er NFP et muntert og chokerende ærligt parti, i den stinkende mødding vi kender som dansk politik.