Citat:
Marijuana-anmelder på avis
2009-10-23 07:45
Mere end 100 ansøgere har reageret på et jobopslag fra avisen Westword i den amerikanske by Denver, som skal bruge en medarbejder til at anmelde marijuana-butikker i delstaten Colorado. Det beretter tv-stationen BBC.
Det er dog ikke alle og enhver, der kan komme i betragtning. For at få stillingen skal man nemlig have så meget vrøvl med helbredet, at man lovligt kan benytte marijuana som lægemiddel.
I alt 14 amerikanske stater tillader i dag salg af cannabis som lægemiddel og smertelindring. Og i stater som Californien og Colorado er der nærmest sket en eksplosion i antallet af steder, som sælger marijuana.
Lige fra smarte klinikker til simple småforretninger. De sælger adskillige varianter og kan tilbyde alt fra Den Hvide Enke til den lidt billigere Afghan Gold Seal. De dyreste varianter koster lidt mere end 20 kroner for et gram.
Ifølge Westword er det først og fremmest en anmeldelse af forretningerne, som den kommende anmelder skal fokusere på.
- Når alt kommer til alt, så kan vil jo ikke have, at vores anmelder er skæv hele tiden, hedder det i jobannoncen.
kilde