Citat:
23. okt. 2009 11.45 Guldborgsund
En overdosis af fælgrens førte i nat til, at to unge mænd på 18 år blev hentet af en ambulance udenfor diskoteket ”Route 66” i Nykøbing, hvor de var gået i kramper.
Begge blev kørt til sygehuset i Nykøbing. Den ene er ved bevidsthed, mens den anden er bevidstløs og nu ligger på intensiv afdeling.
Politiet har afhørt den vågne mand, som har fortalt, at de to kammerater timer forinden på en privat bopæl, havde indtaget fire milliliter fælgrens, inden de tog på diskotek.
Ikke første gang
Vagtchef ved Sydsjælland og Lolland Falsters politi, Tom Ahlqvist siger, at det desværre ikke er første gang, man oplever den slags sager, og at episoden i nat igen viser, at man ikke skal eksperimentere med fælgrens som rusmiddel.
- Det er frygteligt at eksperimentere med fælgrens, og vi kan på det kraftigste fraråde det og virkelig håbe, at folk forstår, at det altså er livsfarlige ting vi har med at gøre her, siger Tom Ahlquist til P4 Sjælland.
Sidste år døde en 47-årig mand fra Sønderborg efter han netop havde indtaget fælgrens for at opnå en rus.
KILDEJeg ville ønske de holdt op med kun at omtale det som fælgrens - man risikerer jo at en russøgende tumpe kører i THansen og køber fælgrens og indtager det i håb om at blive påvirket :-s