Citat:
En britisk skoledreng besvimede, efter han havde spist 45 stykker nikotintyggegummi - svarende til 180 cigaretter på 25 minutter
En 14-årige skoledreng kollapsede, efter han havde spist 45 stykker nikotintyggegummi - svarende til 180 cigaretter af mærket Malboro Light - på bare 25 minutter. Det skriver avisen Daily Mail.
Britiske Aiden Williams tog en overdosis af nikotintyggegummi af mærket Nicorette, der er udviklet til at hjælpe folk med at holde op med at ryge.
Efter den 14-årige elev havde tygget sig gennem 45 stykker Nicorette-tyggegummi, der i alt indeholder 90 mg nikotin, fik han voldsomme mavesmerter og besvimede på skolens legeplads i frokostpausen.
Han blev i al hast kørt til Sandwell General Hospital, hvor den 14-årige indrømmede at have spist den store mængde tyggegummi.
Hospitalet indlagde Aiden Williams natten over, men udskrev ham dagen efter.
Fik tyggegummi af skolen
Williams fik fat i den store mængde tyggegummi, da vejledere delte forsyninger ud på hans skole. Han har selv fortalt, at han fik tyggegummiet af en ven, der var blevet taget i at ryge.
Drengens mor langede mandag ud efter sønnens skole, der tillader, at børn helt ned til 12 år får uddelt en hel weekends forbrug af nikotintyggegummi - svarende til 105 stykker - uden forældrenes tilladelse.
Et stykke Nicorette-tyggegummi indeholder 2 mg nikotin, der svarer til fire Malboro Light cigaretter.
Hans mor Caroline Williams udtaler tirsdag til Daily Mail:
- Jeg kan ikke forstå, at det tyggegummi bliver givet til børnene uden forældrenes tilladelse. Det bliver delt ud på legepladsen.
- Lægerne siger, at han kunne have været død, og de har været nødt til at beholde ham i 24 timer til observation.
- Jeg ved, at det min søn gjorde var dumt, men hvis det viser noget, så er det, at man ikke kan give børn ansvar for selv at tage medicin, der kan skade dem alvorligt, siger hun.
Skolens øverste leder afviser kritikken og siger til Daily Mail:
- Vi har ældre teenagere her på skolen, der har problemer med rygning, og de får støtte og arbejder direkte med en klinik, der specialiserer sig i rygestop.
- Det er nikotin-tyggegummi med en lav styrke, og der er ikke noget, der forhindrer 12-årige i at købe det i butikkerne.
- Medhjælperne fra ryge-stop-klinikken er ikke forpligtiget til at informere forældrene, siger han.
Ekstra bladets artikelDer er mange holdninger til alder og rusmidler. Jeg synes det er forrykt at børn ned i 12års alderen, kan få uddelt den slags.