Psychedelia.dk

Yes, det er jo fint at tro på, men den ret giver du jo afkald på, når du beder fællesskabet om at løse de problemer, du ikke kan. Det er ikke personligt ment, og du må ikke tage det ilde op, for det lyder som om, du har en hel del at kæmpe med, men hvordan kan man på den ene side vedkende, at du lider af kroniske angstproblemer, at du kan ikke passe et arbejde og at du udgør et problem i dine børns opvækst, mens du på den anden side forlanger af fællesskabsinstitutionere, at du skal ha' en gratis advokat, at du skal ha' din søn igen og at du i øvrigt skal have livslang pension, så de kan betale dig for, at du føler dig fri.
Samtidig har du tilladt dig, at blande dig i, hvem der er kvalificeret til hvad nede på kommunen, og forestiller dig nu en eller anden kommunesammensværgelse mod dig, din familie og din frihed.
Fra den smule, jeg selv har haft med "systemet" at gøre, er det heller ikke mit indtryk, at det er det mest fleksible eller forstående apparat, man kan have med at gøre; men ærlig talt: Hvis vores skattekroner ikke skulle gå til at fjerne udsatte børn fra deres ustabile ophav, så ville jeg da først føle, de blev spildt.
Jeg ved ikke, hvad du regner med, når du afviser behandling, men synes du, staten skulle lade dig gøre det "på din egen facon"? Grunden til, du har kontakt med myndighederne, er jo præcis fordi din måde, ikke virkede.
Jeg kan godt se, vi ikke har det bedste system til at hjælpe folk med psykiske problemer, men det er nu engang det, der praktiseres. Jeg synes, at holdningen er noget i retning af: "Det kan godt være, jeg ikke kan tage mig af mig selv eller andre, men der er i hvert fald ingen, der skal bestemme, hvad jeg gør!" Det er både et rimeligt og forståeligt synspunkt, men at du samtidig forventer, at fællesskabet skal finansiere en livsstil bygget på den holdning og tolerere, at dine børn bliver ofre for den, er direkte dumt. Dine udtalelser understøtter i højeste grad, hvor godt vores sociale system trods alt er, når enhver kan skrige til det offentlige: "Så frels mig dog fra mig selv!", mens de stadig forventer, at hjælpen kommer på offerets betingelser.

Mine børn var ikke ustabile da jeg hendvente mig til komunen for at få hjælp.
Jeg henvente mig for at undgår at de skulle lide under min sygdom.


Og så kan jeg se at du ikke er god til at læse mellem linjerne og gætte. Du har forkært i det meste af de du skirver at jeg mener og gør og forstiller mig.
Du antager en masse du ikke ved noget om.
Tro mig, dine skattekroner er spildte og det er mine også og jeg har fandme aldri tænkt mig at arbejde igen for at betale til et system som fungerer så lorte elendigt.
Havde vi fået hjælp var vores familje ikke splittet og jeg havde fået min udannelse og nok haft et arbejde idag. Isteden for har jeg blevet kørt så langt ned at jeg ikke skal regne med at blive arbejdsbygtig igen. Når jeg ikke kan få erstatning for det så er de og I nødt til at betale min løn resten af mit liv for jeg egner mig ikke længere til arbejds markedet det gjorte jeg inden komunen blev indblandet.

Hvorfor skal jeg ikke have den samme frihed som alle andre. Mine børn tog ikke skade af den livstil vi havde, de var mønsterbørn og glade og tilfredse og hjælpsomme.
Jeg blev syg og systemet som skal være der som hjælp under sådanne omstændigheder var der ikke til andet end at dømme os og mistro os. For tilsidst at ødelægge os.

Nej, bare du havde. Det er præcis sådan det hænger sammen. Kan du henvende dig de rigtige steder, skrive klager og kæmpe din sag, så kan du få hjælp. Hvis man ikke taler for sig, så kører de rundt med dig. Det er min oplevelse i Københavns kommune, men den skulle også være den værste i landet. Det er iøvrigt det samme indenfor det psykiatriske system. Jeg har selv arbejdet på en psykiatrisk afdeling og oplevede det samme. Vi fik at vide at "produktionen" skulle øges. Jo, den er god nok. Hvad producerer man på en psykiatrisk afdeling, kan man spørge sig selv... Udskrivelser.

Hvis du er sygemeldt og diagnosticeret af en læge og speciallæge, så sender de en til alternative undersøgelser hos nogle luderlæger, der ikke bestiller andet end at lave vurderinger for jobcentret og raskmelder alt og alle. Der bliver klaget helt vildt, folk får medhold, men det fortsætter tilsyneladende. Jobcenter København har fået sønderlemmende kritik de sidste par år i borgerrådgiverens årsrapport.

I københavns kommune har de en lægekonsulent, der er særligt berygtet. Jeg googlede ham og det vælter frem med klagesager, hvor han havde skrevet næsten det samme som i min vurdering, med samme ordvalg, trods vidt forskellige diagnoser. Copy+paste = kassen.

Jobcentret skal vægte din egen læges vurderinger og eventuellle speciallæger, men de ignorerer det alligevel. Jeg er ude i en lang sej kamp med dem... Nå ja forresten. Skal man klage over kommunens lægekonsulent så skal den rettes til Københavns kommune og ikke patientklagenævnet som er normal praksis. Bruger de eksterne speciallæger, så kører det gennem patientklagenævnet. Jeg skulle vurderes af en ekstern lægekonsulent og det var helt fucked. Han manipulerede med de ting jeg havde sagt, udelod noget, fremhævede noget andet osv. Det var slemt og min egen læge og speciallæge er også rystede. Nu har jeg skrevet en 5 sider lang klage til patientklagenævnet. Jeg vil insistere på at den har principiel betydning, så hans navn ryger på nettet. Føj.

Der er sket mange forværringer de seneste år, som de fleste danskere ikke ved noget om, fordi der har været økonomisk opsving.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Der er ingen sammenhæng mellem borgerens mentale, psykiske eller sociale situation og retten til en advokat. Selvfølgelig ikke. Jeg siger ikke, at Opis nødvendig har ret, men hun har sgu da ret til en advokat der kan undersøge om der er grundlag for at rejse en sag.

Du mener altså ikke man kan tillade sig at blande sig hvem der er kvalificeret til hvad og i hvilken grad i en kommune? Selvfølgelig kan man da det! Jeg mener det er ens pligt som borger, at gøre opmærksom på dårlig behandling, der ikke lever op til god forvaltningsskik eller er i direkte modstrid med regulativer, der er fastsat for at beskytte de svage i samfundet. Jobcentrene bryder loven hver dag i DK og indrømmer det selv. Hvem skal kæmpe ens sag, hvis man har det skidt og mangler ressourcer, når kommunen ikke gør det? Det er helt galt.

Hvordan vil du hjælpe et menneske, hvis det ikke er på personens egne betingelser? Tvang løser intet, tryk avler modtryk.

Det er min opfattelse, at stort set alle gerne vil deltage i fællessskabet, hvis de kan, men det kan alle bare ikke. Fællesskabet fungerer på særlige præmisser som alle ikke umiddelbart passer ind i. Tvinger vi dem får vi bare flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger, mere misbrug, vold, selvmord og meget andet dårligt. Måske er det bedre at ha lidt mindre ondt i røven og så betale den pris det koster at ha så effektivt og materialistisk et samfund som DK kørende.

Hvad fanden er det egentlig der gør, at du og andre har så ondt i røven over, at folk der har det skidt ber om hjælp på deres egne betingelser? Har du det selv dårligt, eller mangler noget i hverdagen? Man skulle tro det...

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

@Swedenborgs fly;

det virker som om du mener social-hjælp er en gave fra fællesskabet til det enkelte individ, men det er jo ikke korrekt.

Social-hjælp er omtrent det samme som en forsikrings-udbetaling, og derfor ikke noget du ska' falde på knæ og takke for. Det er noget du har krav på fordi du betaler skat.

Skatten er endda tvangs-opkrævet, så du ka' ikke engang sige nej-tak til at deltage i denne forsikrings-ordning.

Hvis du har en kasko på din bil, eller en indbo til dit hus, og pludselig en dag får brug for den (hvad ingen jo håber de nogensinde gør), så ska' selskabet altså bare levere varen uden at gøre sig besværlig eller gøre modstand. Det er en vare man har købt og betalt og dermed har krav på at få udleveret.

Den hetz, og mis-tro, social-klienter bli'r udsat for er LANGT over det acceptable. Staten betaler ikke den vare folk modta'r, det gør folket selv, og derfor er det helt Urimeligt at folk ska' igennem så meget besvær for at få deres ret.

Det værste er jo bare den ødelæggelse opis nævner, at folk bli'r kørt ned i systemet og måske aldrig får et ordentligt selv-stændigt liv igen efter at ha' været igennem møllen.
Det er Ufatteligt at det er straf-frit at ødelægge andre mennesker's liv på den måde. Og det fører jo heller intet gavnligt med sig at køre den vanvittige linie når det ikke gør folk bedre til at klare sig selv.




@arpheus;

Det er det samme alle si'r, at de KÆMPER mod systemet. Det system der ska' hjælpe, ska' man KÆMPE IMOD?? Det er altså grotesk.

Fuldstændig. Det er sgu derfor jeg godt kan li dig JEL, selvom vi er uenige på nogle punkter. Du har hjertet på rette sted og er vred

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Pænt af dig at sige arpheus, og jeg er da glad for at høre du selv deler det menneskelige synspunkt at folk ska' behandles ordentligt. Jeg vil la' de pæne ord sive videre til dem der faktisk gør en reel indsats for de hjemløse osv, og til dem der faktisk har magt til at ku' skabe de nødvendige forandringer.
Jeg taler jo bare her på nettet, det er nemt nok. Men måske bli'r vi hørt et eller andet sted. Det ka' vi jo altid håbe på

Det kan jo udvikle sig, hvem ved... Malkavian er tilsyneladende godt i gang og det tager jeg sgu hatten af for.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Det var en fed pointe og tilmed et paradoks

Det er rart at høre de tanker, så præcist formuleret. Det hører jeg ikke ofte. Det er sgu godt du gør noget, selvom du (tilsyneladende) ikke selv er klemme. De synspunkter hører jeg sjældent og det er rart når man selv står i kampen

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Absolut




Men hvis dén trend fortsætter, så risikerer vi nok at få amerikanske forhold på dette område også; altså at et flertal af fattige ender i fængsel.

Først nægter man dem hjælp, eller gør det så svært at det ingen gavn har, med det resultat at de bli'r tvunget til hjemløshed og måske kriminalitet.

Når de så er blevet presset ud i kriminalitet, fordi hjælpen ikke var der, så ka' de bures inde som kriminelle.

Problem solved. Undtagen den økonomiske udgift altså, men den løser man ved at gøre fængsels-industrien til netop det; en industri. Så køber de aktier i fængslerne og tjener herefter penge på at straffe de fattige:



Link: http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=8289

Hvis der sidder nogen her der har lyst og tid til at hjælpe må de meget gerne sige til. Jeg har brug for al den hjælp jeg kan få.
Jeg har brug for en der kan overkue papirer og finde ud af læse/forstå loven.
Lige nu er jeg ved at klage over at jeg kun må se min søn nogle timer hver anden lørdag og at de ikke har holdt deres del af de muntlige aftaler som vi lavede.
Jeg har på papirer at det ikke er min fejl at min søn har problemer. Noget fra det psykriatiske system og måske noget fra retten også, men de papirer har jeg aldrig fået. Jeg ved ikke engang om retsagen er over og det skal jeg også lige finde ud af.
Jeg har svært ved at læse lange papirdukumenter og koncentrere mig om indholdet.
Jeg har svært ved at opsøge de rigtige folk.
Jeg kan ikke ringe eller snakke i telefon med folk jeg ikke kender.
Jeg har svært ved møder hvor der sidder mere end 3 folk.
Jeg har svært ved at huske hvad der bliver sagt til disse møder.
Jeg arbejder meget langsomt, for langsomt. Kunne godt bruge nogen der kunne hjælpe med at sætte lidt fart på.

Kære Opis.
Jeg skal ikke spille al for smart på det her, men for mig lyder det som om du dig en scocialforbi der udvikler sig til en paranoia af en art så snart du stresses samtidig osv.

Jeg kender det udemærket godt, jeg havde det engang rigtig svært med offentlig transport- fik svede og rysteture, måtte nogle gange stå af bussen eller toget flere stop fra den station jeg skulle af på, fordi jeg blev så dårlig inden i mig selv.
Du kan sagtens få hjælp og komme ud af det hvis du virkelig vil og begynder at tro lidt på det kan lade sig gøre, istedet for at sidde med hænderne i skødet og være bange derhjemme, det er meget svært at give sig selv det los i røven, men tænk på din søn.. vilket du nok rigeligt gør, men jeg mener tænk på ham og gør det for ham..
En masse møder og psykriaterhjælp osv kan gøre dig 100 % rarsk.
Det der med at man har svært ved at koncentrere sig når man læser noget osv den lider jeg stadig kraftigt af, men det nu mere fordi der tit er ord jeg ikke rigtig forstår, eller kender den 100 % mening bag.
Der skal du have hjælp af en god ven eller et familie medlem måske ?
En du altid har kunne snakke med osv, så er det bare at bede om hjælp, og mon ikke der er en et sted derude der holder af dig og kender dig godt ?
spørg om hjælp, sådan kommer du videre, og sidde derhjemme med og sige " jeg kan ikke , jeg hader det, " osv osv, gør bare en endu mere negativ, og trækker dig indu længere ned i et sort hul.. bed folk om hjælp IRL, dine medmennesker, jeg er sikker på der er en derude der gerne vil hjælpe dig.

Og det jeg mener foresten med at de skal hjælpe dig, er til at forklare dig hvad de papire betyder, og du må forklare dem at det nok skal skæres ud i pap.
det bedre at ligge alle kortene på bordet, så man ikke sidder og krummer tær undervejs.
held og lykke derude

Måske en smule off-topic, men hvordan kan du forsvare at æde natskygger når du har så seriøse psykiske problemer?

_________________
Citat: "Jeg lå heldigvis (på en passende dose syre) i min skurvogn alene på landet hvor ingen kunne nå mig, da jeg blev lullet ind i en syg Truman Show / The Matrix agtig virkelighedsdelusion."

Jeg har desværre selv en sag kørende og en kæreste der er indlagt på psykiatrisk afdeling. Jeg bruger alle ressourcer på hende og mig og er selv kørt godt i sænk. Ellers ville jeg gerne hjælpe. Jeg har en plan om netop at kæmpe for andre, når jeg har mere styr på mit eget og også gøre det offentligt (ud over det her forum), men det kan du jo ikke bruge til meget nu.

Hvis du bor i KBH kan jeg anbefale borgerrådgivningen, der kan du fortælle din historie og så klager de på dine vegne over sagsbehandlingen - de overtager simpelthen sagen. Bor du ikke i KBH, så ring til dem og spørg om de ikke kan henvise til dig til andre, jeg tror de vil hjælpe. Du bliver sgu nødt til at mobilisere nogle andre der kan kæmpe din sag, når du selv er kørt ned. Jeg håber det lykkes for dig at komme videre med sagen

Og så husk, at du ikke skal stå til ansvar og forsvare dig overfor andre herinde på psy. Det er ofte kompliceret og det har folk tilsyneladende svært ved at forstå. Jeg siger ikke, at du nødvendigvis selv er uden skyld (det er vi vel alle sammen), men bare at du ikke behøver at forsvare dig og udlevere dig selv. Der er ihvertfald tilsyneladende mennesker du ikke behøver at forsvare dig overfor og ikke dømmer dig. Det er nemt at være klog, når man ikke står der selv.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Jeg fejler ikke noget når jeg ikke har ting der udløser min angst. Ellers har jeg et sundt hovede og kontrol. Så jeg er som to slags personer, den angste og den normale. Når jeg er angst kan jeg ingenting, når jeg ikke har angst kan jeg alt. Jeg har haft en lang pause med natteskygger da jeg ikke syntes det var forsvarligt at trippe på den med min sindtilstand. Jeg har først her for nyligt taget mig en triptur med idem igen. En lille en for at se hvordan det gik. Det gik godt men jeg venter lidt igen inden jeg tager en ordenlig tur.
Det er jo ikke noget jeg går og tripper på regelmessigt, men det gjorte jeg engang. Det er mange ting jeg gjorte engang som jeg ikke gør mere...

Måske ville du kunne slippe fuldstændig af med den angste del, hvis du helt stopper med psychedeliske stoffer og her mener jeg også cannabis.

Af alle de stoffer jeg har prøvet er hash det der påvirker min personlighed mest og jeg mener at det er rent selv indbildning fra din side, at tro det hælper dig igennem din angst. IMO er det det som holder dig fast i angsten.

_________________
Citat: "Jeg lå heldigvis (på en passende dose syre) i min skurvogn alene på landet hvor ingen kunne nå mig, da jeg blev lullet ind i en syg Truman Show / The Matrix agtig virkelighedsdelusion."

Selvom det er et kvalificeret gæt, så ved du ikke om det er cannabis der holder Opis fast i angsten. Måske forholder det sig sådan (som Opis også selv har skrevet) at hun altid har været angst og derfor har selvmedicineret sig selv. Måske forværrer det hendes angstsymptomer at ryge, måske ikke. Fortæller du en læge at du ryger cannabis, så er årsagen til ALLE dine problemer cannabis og de fjerner fuldstændig fokus på andre årsager. Cannabis kan sagtens hjælpe nogle gennem svære akutte sindsstemninger, men kan også forværre problematikken på længere sigt. KAN! Det er rent gætteri.

Alternativerne er medicin, som også har bivirkninger, kan fastholde en i lidelsen og gøre det svært at arbejde med de bagvedliggende symptomer. Skillelinjen mellem medicin og narko er iøvrigt også uklar. Man er for eksempel begyndt at ordinere modafinil (et amfetaminlignende stof) mod træthed og også mod behandlingsresistent depression (blandt de psykiatere som er godt fremme i skoene, som man siger).

Taler man med psykiatere i dag så har de travlt med at fordømme den tidligere LSD behandling, men hvordan vil man dømme den behandling man tilbyder i dag om 20 år?
Der er blandt andet en overdødelighed blandt brugere af antipsykotiske præparater, som ikke kan forklares alene med baggrund i deres psykiske lidelse. Sandheden er, at det er et stort forsøg med millioner af forsøgspersoner, som man ikke kender konsekvenserne af.

Jeg mener ikke, at man skal afholde sig fra at blive behandlet, men blot at der en risiko forbundet med det, som med alt andet. Jeg mener heller ikke, at Opis nødvendigvis skal fortsætte, men ryger hun ikke bliver medicinering måske nødvendig og dermed risiko for andre ret alvorlige bivirkninger (afhængig af præparatvalg og dosis).

Min pointe er, at det ikke er nemt og ligetil og at der sandsynligvis ikke findes en enkel og lineær kausal forklaring.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Jeg ryger ofr at være så normal som muligt. Jeg har prøvet medicin og er nu igang med at prøve en ny omgang. Men indtil det er på plads så døjer jeg stadig med angst. De gange jeg har prøvet at stoppe med den fede er det kun lykkedes når angsten ikke er dominerende. Stopper jeg mens angsten er dominerende så prøver jeg at tage livet af mig selv. Heldigvis er det ikke lykkedes endnu da jeg også bliver meget usammenhængende og selvmordsforsøgene har ikke været så gennemtænkte.
Om det er indbildning eller ej så får jeg ikke den rigtige hjælp som jeg skulle haft for mange år siden. Og hvis medicinen virker så er jeg ligeglad om det hedder hash, pot eller psykofamica, eneste krav jeg har til min medicin er at jeg får det bedre og ikke værre. Det er nemelig mit mål at få det bedre.
Jeg behøver ingen undskyldning for at ryge, har altid røget når jeg har haft lyst og det vil jeg blive ved med. Men for tiden ryger jeg mest af behov og det vil det også blive ved med i et stykke tid endnu, måske for altid hvis der ikke kan findes en medicinsk løsning som er tilfredstillende.

Ja, man kan jo også sætte det på spidsen: Hvis valget er reduceret til selvmord eller selvmedicinering, så vil jeg anbefale selvmedicinering.

Den der med ikke at gennemtænke selvmordsforsøg vil jeg gerne advare imod. Afhængig af metoden, så risikerer man jo bare at blive endnu mere invalid og vågne op til endnu ringere muligheder end før...

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Jeg vil nu nærmere advare mod et gennemtænkt selvmordsforsøg, for det dør man af.

_________________
Citat: "Jeg lå heldigvis (på en passende dose syre) i min skurvogn alene på landet hvor ingen kunne nå mig, da jeg blev lullet ind i en syg Truman Show / The Matrix agtig virkelighedsdelusion."