Soma Juice skrev:
Hvornår ved man noget? kan man vide at 1+1 giver 2? Hvor langt ned skal man gå før man kan sige at man ved noget? Hvilke ting vil du mene at man kan vide?
Ikke ret meget. Jeg ved kun at jeg tilsyneladende eksisterer, jeg oplever ihvertfald en form for eksistens. Resten er gætværk og spekulationer.
Soma Juice skrev:
I princippet kan du ikke vide noget, men så ville alle forsøg på at vide noget være meningsløse.
Den eneste du reelt kan sige er hvad du mener er mest sandsynligt. Lige som det er mest sandsynligt at 1+1 = 2 fordi det ganske enkelt aldrig er anderledes 1+1 bliver ikke 3 nogle gange og 2 andre gange.
På samme måde kan man se at når man opgiver sine menneskelige sanser og ego afføder det kærlighed uafhængigt om det er Amazonas Jungle eller storbyen. Derfor anser jeg kærlighed som en universel sanhed foreksempel.
1+1 ka' også gi' 3 eller 4 eller i nogle tilfælde 10. Det afhænger af hvad tallene kædes op på.
Hvis de 2 1-taller er en mand og en kvinde, så ka' de 2, når de kobles sammen, afføde afkom i variabelt antal. Altså de får børn. 1 mand + 1 kvinde = 8 børn (som det skete i usa i år feks

)
Tal er bare legetøj. Ikke sandhed

Og ta'r du og la'r tallene dække over celler, så ka' 1 blive til en million UDEN at blive plusset med noget som helst. Så har du at 1 = 1,000,000

Tal er noget pjat

Noget vi mennesker har opfundet for at ku' begribe den eksistens vi oplever. Et sprog for at ku' håndtere eksistensen vi ser.
Så tal ka' bruges til hvad som helst.
Kærlighed er en mangefoldig ting eller følelse. Den er svær at blive klog på. Men der er alt for lidt af den gode slags, desværre.
Soma Juice skrev:
Det kan du heller ikke, alle teknikker der bygger på bevidsthedsudvidelse bygger jo netop på at dine menneskelige sanser er uperfekte og en sansning af den objektive sanhed ikke kan ske gennem dem, det er derfor man skal sætte sig uden for sine menneskelige træk for at opleve noget af den objektive sanhed. Du fjerner dig fra dine menneskelige træk, for at sætte dig uden for det at være et menneske, dette giver logisk nok det mest nuancererde billed af det at være menneske.
Jeg tror ikke man ka' sætte sig udover sine menneskelige træk, sålænge man er menneske. Jeg ved ihvertfald ikke hvordan man sku' kunne dette.
Man ka' ændre sine sanser, det ved jeg af erfaring, men hvordan man afgør om det svarer til mere end blot at 'justere på volumen-knappen', om jeg så må sige, for en's sanser's følsomhed ved jeg ikke.
Kun hvis en's bevidsthed ikke er menneskelig, men noget der kommer 'udefra', ka' man måske sætte sig udover det menneskelige aspekt. Men det er ret langhåret at forsøge at vurdere, vil jeg mene. For sålænge jeg SELV vurderer det, så ka' jeg jo ikke vide om de resultater jeg når er farvede af min menneskelighed eller om de er neutrale.
Det handler om hvorvidt observatøren ka' frigøre sig fra det observerede. Ka' man observere sig selv uden at være en del af observations-processen. Jeg ka' ikke rigtigt se hvordan man sku' kunne dette. Så ska' man være 2 Uafhængige væsner; den der observerer, og den der bli'r observeret.
Og hvem er MAN så? Er man observatøren eller det observerede objekt? Eller måske begge ting på samme tid?
Det bli'r meget langhåret at sku' snakke om objektivitet når vi er subjekter der forsøger at sanse de inputs vi modta'r.
Soma Juice skrev:
og vil du putte bevidsthed i kategorien: en menneskelig sans?
Det ved jeg ikke.
Jeg ved ikke hvor min bevidsthed kommer fra. Om den skabes fysisk i hjernen som følge af nogle molekyler's bevægels, eller om den er noget exo-fysisk og rent spirituelt.
Så det er et åbent spørgsmål. Jeg ved kun jeg oplever at være selv-bevidst. Jeg oplever at jeg er mig. Men hvorfor jeg oplever dette, eller hvordan det går til at jeg oplever dette, ved jeg ikke.
Så om det er en sans ka' jeg ikke svare på.
Soma Juice skrev:
Hvis vi ikke skal stræbe efter det guddommelige hvad skal vi så stræbe efter?
Det er op til dig helt personligt hvad du vil stræbe efter. Det vil jeg ikke blande mig i. Ligesom jeg heller ikke vil ha' at du blander dig i hvad JEG stræber efter.
Selvfølgelig ka' vi snakke om hvad vi hver især stræber efter, men hvis man indretter samfundet så kun individder der stræber efter noget bestemt ka' få frihed, dem der stræber efter det 'rigtige', det de godkendte 'eksperter' har defineret som det korrekte at stræbe efter, mens andre der stræber efter noget andet, det som de godkendte 'eksperter' definerer som det forkerte at stræbe efter, ska' straffes eller spærres inde eller fratages det de stræber efter, så har vi konflikten.
Soma Juice skrev:
Den objektive sanhed fortæller at vi skal behandle alt med kærlighed, behandler staten os med kærlighed? De behandler os udfra fryg og foragt.
Det er ellers et meget godt svar du gi'r her. Det er svært for mig at være Uenig i at kærlighed er en god ting at gi' andre. Men den er samtidig meget lumsk, for kærlighed ka' være mange ting.
"Jeg tvinger dig til rehab, fordi jeg elsker dig"
eller
"Jeg gi'r dig selv-bestemmelse, fordi jeg elsker dig"
Hvilken af de 2 statements er RIGTIG kærlighed? Ka' du afgøre det? Og hvis du ka', er det så fordi du ved bedre, end jeg, HVAD kærlighed er? Har du et særligt patent på at ku' definere rigtig kærlighed?
Som du ka' se er den tricky, fordi begge ting ka' kaldes kærlighed.
Her er endnu en:
"Staten elsker mig, derfor vil den holde mig fra narko'ens rædsler"
eller
"Staten hader mig, derfor vil den holde mig fra narko'ens glæder"
Hvilket udsagn er den objektive sandhed? (den sidste, hvis du spør' mig. Staten fører stress-politik for at narko-brugere ska' opgi' narko'en. En politik der forpester narko-brugere's liv, i håb om at de så skifter adfærd. Det er ondskab. Men spør' du en narko-modstander er den objektive sandhed det første udsagn. En Uløselig konflikt, der kun ka' løses på 1 af 2 måder; enten må vi selv vælge vores livs-stil, eller også må vi bruge tvang og vold mod dem vi er Uenige med. Der er ingen andre muligheder, end tvang eller frihed. How do you want ME to treat YOU???)
Soma Juice skrev:
Citat:
Jeg mener det er helt iorden at bruge narko, regeringen er Uenig og mener det modsatte. Hvem ska' så være 'eksperten' der afgør hvilken af de 2 moraler der er udtryk for en illusion? Hvem ska' være 'den kloge' der ved mest om dette emne. Ska' det være en læge, der måske aldrig selv har brugt narko. Ska' det være junkien fra halmtorvet, der måske ikke ved noget om kemi? Hvem er objektivt set den klogeste når det drejer sig om narko?
Det finder man ud af ved at se hvem der stemmer overens med den objektive sanhed.
Altså hvem der si'r det DU tror er den korrekte objektive sandhed

Men hvad så hvis det de si'r ikke stemmer overens med det JEG tror er den korrekte objektive sandhed. Hvad gør man så?
Man afgør SELV, det er mit standpunkt ihvertfald, hvad man tror er den korrekte sandhed.
Soma Juice skrev:
Citat:
Og i sidste ende; hvem er klogest når det drejer sig om DIT liv? Du eller andre?
Mig men det betyder ikke at jeg ikke kan overgiv mig selv til andres autoritet. Jeg er ydmyg og ved jeg har meget og lære endnu. Jeg mener ikke at jeg pr. defination ved hvad der er godt, det er i mine øjne arrogance at påstå den slags når man ved at ens sanser skygger for ens øjne.
Du må overgive dig alt det du vil, til lige hvem du vil. Men du må ikke tvinge mig til at sku' overgi' mig. Det er noget KUN jeg ka' gøre. Jeg må heller ikke tvinge DIG til at overgi' dig.
Men hver især ka' vi overgi' os til lige den autoritet vi mener er værdig, eller vi ka' la' vær'. Det er individuel frihed.
Soma Juice skrev:
Dem der skal afgøre den objektive sanhed er dem der beskæftiger sig med den og er uddanedet til at beskæftige sig med den, ligesom videnskabmænd skal afgøre hvad et atom består af, skal dem der beskæftiger sig med den universelle virkelighed afgøre hvad kærlighed består af. Så ligesom der kan være en diskussion mellem videnskabsmænd om en teori er rigtig eller forkert, kan der også være en diskussion omkring om en teori om den objektive sanhed er sandt eller falskt eller en begrebsdiskussion mellem vismænd/kvinder. Alt sammen for at prøve at skabe det mest virkelighedstro billed.
Diskussioner er også helt iorden, på alle planer om eksistensen. Jeg har kun et problem med hvis man ophøjer visse meninger til at være bedre end andre.
Feks si'r du at nogle eksperter ska' afgøre hvad kærlighed er. Det må jeg protestere imod. Kærlighed er noget man SELV må afgøre hvad er. Der er ingen der ska' komme og sige at måden du elsker din kæreste på ikke er rigtig. Det er noget der er helt privat mellem dig og din kæreste.
Men debat om hvad man TROR kærlighed er, eller hvilke meninger man har om den, er selvfølgelig helt iorden. Alt ka' diskuteres i et frit samfund. Det er først hvis man udpeger bestemte meninger til at være en Ukrænkelig ophøjet sandhed at man kvæler debatten. For hvis noget er bestemt som værende sandt, så er der jo ikke længere noget at debatere.
Præsterne i middel-alderen's teknokrati (well, teokrati hvis vi ska' ord-gøjle

) ophøjede gud til at være en ikke-diskutabel sandhed. Gud fandtes, og enhver der stillede spørgsmål ved denne 'sandhed' var automatisk en kætter.
Det samme problem vil man få hvis man ikke må stille spørgsmål ved teknokraterne's udlægning af sandheden. Hvis individder ikke har ret til at forme deres egen mening om sandheden, men at den ska' dikteres for dem af teknokraterne som 'ved bedre'.
Soma Juice skrev:
Citat:
Det er derfor blaa teknokratiske samfunds-modeller er noget man aldrig må forfalde til, da de er diktatoriske og onde i deres natur (fordi de anta'r at vide noget objektivt uden reelt at kunne erfare denne viden)
Hvorfor er de diktatoriske i deres natur? Den sammenligning er ikke fair. Så kan man også kalde vores demokrati for diktatorisk i dets natur fordi at mindretallet ikke bliver hørt?
Ja, det mener jeg også godt man kan. Flertallet dikterer jo hvad mindre-tallet må, så naturligvis er det diktatorisk i sin natur.
Teknokratier er også diktatoriske, fordi de dikterer hvad der er korrekt og hvad der er forkert. Du bli'r som individ ikke hørt i et teknokrati. Du må i et teknokrati ikke SELV bestemme om en livs-stil er sund eller ej for dig. Det er noget som bestemmes af nogle udvalgte (teknokraterne,
'eksperterne')
Du må ikke stille spørgsmål ved en teknokrat's overlegenhed, da det dermed underminerer teknokratiet's legitimitet. Derfor er det diktatorisk og ondt.
Du SKAL godkendes af teknokrater før DU må blande dig i debatten. Og dermed er der ingen reel frihed. Det er dermed en elitær klike der får magten over alle, og som ka' afgøre om du har den 'rigtige' eller 'forkerte' mening.
Det er præcis samme måde som middel-alderen's kirke-magt virkede på. Her var teknokraterne præsterne, og de bestemte suverænt som du var en heks eller ej.
Præsterne var dem der besad sandheden, og du måtte ikke tvivle på dem.
Hvis man ophøjer 'videnskab' til præste-niveau, så får man samme ondskab og Uretfærdighed.
Soma Juice skrev:
Citat:
Når folk si'r, eksperter feks, "jeg VED hvad jeg taler om, og du er for dum til at fatte noget fordi du har ikke mine evner så du bør bare acceptere min overlegenhed", så ska' man gøre modstand og sige fra.
Når det drejer sig om DIT liv er DU den -klogeste der findes i hele universet (medmindre 'altet' har en bevidsthed måske), og det ka' ingen ekspert overgå Uanset hvor mange år de har studeret på de fineste skoler.
Nej, det er du ikke nødvendigvis. Synes du ikke det er fair nok at sige at en narkoluder IKKE lever deres liv som det er klogest? Vi bliver jo nød til at sætte nogen grænser. Vi bliver nød til at prøve at definere hvad der er rigtigt og forkert selvom der er mange fare ved at gøre det er der flere fare ved at lade være. Jeg mener at ligesom et barn lære ved dets forældre fordi de er meget længere fremme bevidsthedsmæssigt kan voksne også lære af andre der langt længere fremme bevidsthedsmæssigt.
Nej, det synes jeg ikke er fair. Hvis hun virkelig ønsker et sådan liv, så har du ingen ret til at fordømme hende's valg. Du ka' være Uenig med hende, og træffe andre valg for dig-selv, men det er også alt. Du må ikke genere hende fordi du synes hende's valg er dumt, eller tvinge hende til at leve på en anden måde end hun selv vil.
Hvis du må tvinge hende til at leve som DU synes er bedst, så må hun også tvinge dig til at leve som HUN synes er bedst.
Lige vilkår.
For du ka' jo ikke vide om HUN i virkeligheden er den klogeste af alle. Du ka' nok godt se dilemmaet her.
Du TROR hun er dummere end dig, fordi hun lever på en måde DU ikke synes virker smart. Men måske tror hun det samme om dig og det liv DU lever.
Hvad gi'r dig MERE ret til at vurdere hvad der er et korrekt og smart liv, end hende?
Hvorfor er DIN mening bedre end hende's?
Selv-bestemmelse er den eneste vej der gi'r jer BEGGE ret til at leve i fred som i vil.
Soma Juice skrev:
Hvordan VED du at når andre folk tror de er kloge på andres liv at de ikke er det?
Jeg ved ikke hvad andre ved om andre. Men jeg ved hvad jeg ved om mig-selv.
Soma Juice skrev:
Hvordan VED du at når andre folk tror de er kloge på andres liv at de ikke er det? Er det foreksempel forkert at tage fat i en 13 årig knægt og sende ham på rehab hvis han tagers stoffer dagligt, selvom han selv synes det er fedt? Kunne det ikke være at han måske godt kunne se at det var klogt når først han er revet ud af hans illusion?
Hvorfor er det en illusion at andre kan være kloge på andres vejne? Mener du at det er umuligt i alle tilfælde?
Hvis du er under den myndige alder gælder der andre regler end for voksne.
Det er til enhver tid forkert at sende en myndig person på Ufrivillig rehab.
Det er udtryk for arrogance og ondskab at til-tvinge sig magt over et menneske der fra-beder sig denne indblanding.
Her er et eksempel der måske bedre illustrerer hvorfor tvang ALTID er ond:
Hvis en kvinde feks si'r nej til sex, må jeg så godt antage at jeg ved hvad hun virkelig gerne vil og så voldtage hende? Selvfølgelig ikke, og det samme gælder for folk der bruger narko. Man har ALTID ret til at sige NEJ til andre's tvang.
Soma Juice skrev:
Jeg kan såment godt forstille mig dit skrækscenarie ved at påstå der findes en objektiv sanhed. Vi har en historie fyldt med sanheder der er blevet opslået som ukrænkelige, vi kæmper stadig med kristendommen 2000 år senere bare for at give et eksempel.
Min pointe er bare der findes en objektiv sanhed derude og vi må prøve så godt vi kan at finde ud af så meget vi kan! Vi må lære af tidligere tilfælde og udvikle os mod den.
Jeg er ikke sikker på der findes en objektiv sandhed. Måske gør der, men jeg ka' aldrig vide det, sålænge jeg kun er et SUBJEKT der eksisterer I denne mulige objektive eksistens.
Solipsisme ER mulig. Og hvis DET er den rigtige sandhed, så eksisterer der INGEN objektiv sandhed. For så er alt skabt af 1 bevidsthed, og alt hvad denne bevidsthed oplever er 1 stor illusion. 1 drøm hvor alle 'andre' væsner blot er selv-skabte og ikke reelt eksisterer som selvstændige væsner.
Der findes ingen kendt metode hvormed man ka' afvise solipsismen som værende det rigtige. Og dermed MÅ eksistensen af en eventuel objektiv virkelighed være spekulativ (Ubeviselig)
Soma Juice skrev:
Præcis at belære andre er også at udøve authoritet og magt, så hvorfor er det så ikke forkert? når det er forkert at udvise authoritet på andre områder?
Jeg si'r også netop at der er problemer og dilemmaer forbundet med at ville belære andre:
JEL skrev:
Problemet er bare at når man vil belære folk, så reklamerer man, og det var jo 1 af de ting der sku' forbydes (dilemmaet er åbenlyst synes jeg). Al belæring er jo et forsøg på at påvirke folk i den retning man selv tror på. Det er også det reklamer på valg-steder gør. Så hvis reklamer er onde det ene øjeblik, så er de det vel også i det andet. Bare fordi en reklame si'r noget VI ka' li' at høre, er det jo ikke sikkert den anden side er enig.
Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, som et ordsprog si'r, og det er det der er kernen i den debat her, synes jeg.
Malkavian vil indfører restriktioner så man undgår at påvirkes i forkert retning, det lyder både godt og nobelt lige når man hører det, men hvem ska' afgøre hvad der er forkert retning hvis ikke individdet selv?
Du ka' ikke afgøre for mig om jeg går i rigtig eller forkert retning. Du ka' kun afgøre om du SELV går i rigtig eller forkert retning.
Og det er det der er dilemmaet, fordi man vil jo oftest gerne hjælpe andre med at gå i den rigtige retning. Men hvis de ikke er enige i det man selv betragter som den rigtige retning, så er konflikten der jo med det samme.
Soma Juice skrev:
Citat:
PS, somajuice, hvordan ka' jeg vide du IKKE er gud og ved alting?
Jeg ER gud og ved alting

(bortset fra at jeg ikke liiiige ved hvad jeg skal sige til det spørgsmål lol)
Meningen med spørgsmålet var at illustrere at jeg ikke har adgang til objektiv viden om dig, og at jeg derfor er udelukket fra at være en objektiv ekspert om dit liv.
Lige meget hvor meget jeg gerne end ville, så ka' jeg ikke bevise du IKKE er gud. Såvidt jeg ved er det Umuligt at bevise en negation.
Dvs jeg ikke ka' opnå at vide den fulde objektive sandhed om dig.
Og ka' jeg ikke opnå den viden, så ka' jeg heller aldrig vide om den eksisterer. Jeg ved kun at jeg, som menneske, ikke har adgang til den HVIS den eksisterer.
Det samme ka' siges om troen på gud. Gud ka' godt eksistere selvom vi måske aldrig oplever det. Måske vælger gud at holde sig skjult fra os. Men vi ka' ikke bevise at gud ikke eksisterer (det er den med negationer igen)
Ergo er der viden vi ikke ka' få endelig adgang til, som menneske med menneskelige sanser, og dermed er en fuld objektiv sandhed uden for menneskelig rækkevidde.
Og videnskaben si'r, såvidt jeg da har lært, at man ska' bortkaste ting man ikke ka' erfare viden om. "Det, man ikke ka' erfare noget om, er irrelevant.", er vist 1 af lære-sætningerne i science-101. Dvs videnskaben selv undergraver ideen om at et objektivt sand-færdigt teknokrati ka' lade sig gøre

(det ka' i bedste fald kun blive halv-objektivt, og der er jo ikke noget der hedder halv-objektivt, så teknokrati som gangbar samfunds-form må nødvendigvis, rent logisk, falde til jorden som en gang Umuligt sludder)
Sandheden er noget vi må slås om, eller forhandle om, hvad er for en størrelse. Den ka' ikke findes eller determineres videnskabeligt.
Det er en fejl-slutning at tro man ka' ophøje videnskab til noget særligt sandt.
DU er den eneste, af dig og mig, der har en reel chance for at vide om du er gud. Ergo er du beviseligt den eneste sande ekspert i dit eget liv af os 2

Derfor er jeg ond hvis jeg udsætter dig for tvang.
Og du er ond hvis du udsætter mig for tvang.
Og det Uanset hvor sikker du er i din viden om at du kender sandheden. Du ka' ta' fejl selvom du er helt sikker. Det gjorde præsterne der troede jorden var flad. De var helt sikre, men tog alligevel fejl. Derfor er teknokratier og tvang ondskab.