Psychedelia.dk

Som en lettere utilfreds student sympatiserer jeg, som en del andre, med den socialistiske tankegang dog uden, at have nogen som helst sympati for kommunistisk Lennisme/Stalinisme som andre bevæger sig mod i deres politiske verdensbillede. Men af og til tænker jeg, at det kan være svært for demokratisk socialisme, at blomstre i en verden hvor de fleste mennesker, og mest vitalt, dem som holder magten i deres hænder, er glødende kapitalister med lidt eller slet ingen omtanke for andre, og vores klode. Jeg har sjældent følt mig så inspireret, som når vi gennemgår forskellige sociale revolutioner der har præget verden, og oprøret mod kapitalismens undertrykkende krafter.

Men hvad med jer Psychedelia? Hvilken politisk overbevisning læner i jer mod, og hvad er jeres holdning til disse to modstridende ideologier det sene 1800 tal har præget vores verden, og senere delt den i to?

Jeg forstår ikke hvad du mener med "demokratisk socialisme"? Kan du give nogle eksempler? Er der nogen lande i verden hvor du synes, at det findes? Hvad forestiller du dig?

Det ville være utroligt svært at stå alene som socialistisk land. Socialisme Vs kapitalisme er på en måde en kultur kamp med to modstridene opfattelser af det gode liv, værdier osv. Det vil derfor være nemt for kapitalisterne at infiltrere de socialistiske lande med kapitalistisk værdier og undergrave en socialistisk måde at tænke på.

Ægte demokratisk socialisme kan kun lade sig gøre hvis alle kan blive enige om visionerne for landets ledelse. Ellers vil der altid være overgreb fra magthavernes side mod dem der er uenige. Hvis demokratisk socialisme skal blive en realitet, er det snarere et spørgsmål om at den menneskelige bevidsthed skal udvikle sig.

Er helt enig. Spørgsmålet er hvordan man både varetager ledernes interesser, samt også at få størst muligt antal af befolkningen til at støtte op omkring ideen om sådan et styre. Selvfølgelig sådan en type utopia er umådeligt besværligt at skabe, og senere, at holde det på plads som et demokratisk regeret land. Er enig med dig i, at menneskets bevidsthed ville være påkrævet, at skulle udvikle en ny form for kollektiv tænkning. Desværre tror jeg, at med vores verden der er låst fast i kapitalismens jerngreb, vil der næppe komme meget ændring i den måde de fleste lande fungerer på, og det tidlige tyvende århundredes revolutionære følelser er vel fulgt i graven med de falerede forsøg på at skabe et kommunistisk utopia.

Kommunist herfra ! At du ser ned på lenin- og Marxismen, er grundet historien og en misopfatelse af en smuk vision, som blev bragt i de forkerte hænder, på det forkerte tidspunkt. Hvad syntes du da er mere rigtigt i verden end at alle er lige? Grunden til det økonomiske sammenbrud for Sovjet, har været grundet korruption i landets ledelse, manglende samhandel med udlandet pga. af at de vestlige demokratiske lande, boykottede samhandel med kommunistiske lande. Samt at hensigten faktisk var at vælte regeringen, og ikke at udføre den egentlige kommunistiske styreform. Når man indføre en ny politik halvt, og forsøger at trække den tilbage igen, vil der ofte opstå komplikationer, ligesom eksempelvis med Holland og deres coffeshops, selvom det er en lidt misvisende sammenligning.

@blæste nico
kommunisme er en anske smuk tanke ja, men je tror bare ikke menneskeheden er klar til den anarkistiske slutningi processen endnu.
hver gang nogen er har opnået at komme ordentlit igang, er den kikset i den diktatoriske periode, for den såkaldte leder - eller flok af ledere er blevet magtsyge i et eller andet omfang.
jeg vil mene at hvis verden skal ende i den anarkistiske filosofi, skal folk ikke tvinges ud i det, men vælge det.

Jeg tror vi bør kigge langt mere på befolkningsgrundlaget bag en revolution end den politiske ledelse. Hele princippet med at hylde en kerne af ledere er autoritært, og stammer efter min bedste overbevisning fra den type stærkt voldelige og autoritære opdragelse, der var så udbredt i de lande der blev kommunistiske, fascistiske og nazistiske dengang. Formentlig også derfor alle tre ideologier minder så meget om hinanden, og har dominans, kontrol, opdragelse og en udbredt anvendelse af voldelige magtmidler til fælles.

Ægte kommunisme forstået som demokratisk socialisisme på nødvendigvis være antiautoritær, idet man aldrig er fri hvis der er nogen der bestemmer over en. Kommunisme må altså handle om at finde fælles fodslag i befolkningen, hvor alle kan blive enige om et sæt grundlæggende principper som alles frihed kan udfolde sig indenfor. Og så kommer det faktisk til at ligne liberalisme mere end kommunisme - vel at mærke liberalisme i ordets oprindelige betydning, ikke den formynderiske og arrogante fortolkning et parti som Venstre lægger for dagen.

Tilbage står, at en revolution ind i et utopia aldrig kan dikteres fra oven med nogen former for vold. Et styre der er skabt med vold kan kun vedligeholdes med vold. Med andre ord er en kommunistisk revolution reelt ikke et politisk projekt, men et spørgsmål om en udvikling i befolkningens bevidsthed der kommer nedefra, og dermed er udviklingen af mere empatiske opdragelsesmønstre, bevidsthedsudvidende teknikker, terapi og meditation en mere reel vej til et kommunistisk utopia, end nogen former for mere eller mindre elitære kommunistiske partier nogen sinde kan være.

Det tror jeg ikke du har ret i, kapitalismens jerngreb har aldrig været løsere for folk som os, i den udviklede, vestlige, rige del af verden. Fængslet er snarere en mental struktur vi har arvet fra de forrige generationer, og som vi har alle muligheder for at ændre på. Generelt er det en bedre taktik at prøve at ændre sig selv, end at prøve at ændre andre. Så vær den ændring du gerne vil se i verden, som Gandhi sagde (eller Dalai Lama, eller hvem fanden det var )

Drupe vil give dig ret i at forandringen skal komme fra befolkningen. Men det er meget få folk som egentlig kan stå på egne fødder. Derfor har man idag eksempelvis en politisk leder. Fordi folket har brug for nogen til at lede dem. At dem der så har været der til at lede eksempelvis den Sovjetiske befolkning, ikke har været de rette til opgaven, er en fejl på det personlige plan og ikke det ideologiske, det er ihvertfald mit synspunkt på sagen. Hvis man ser på udtalelser inden den russiske revolution, er der mellem linjerne sagt flere gange, at det er en idé som bliver brugt til noget andet end den oprindeligt er. De ville have alle skulle være lige, der var dog den undtagelse at de der før havde haft magt og penge, selv skulle prøve at leve på samfundets bund. Samtidig skulle der være nye ledere til at guide landets befolkning. Dette er underforstået at sige, vi vælter regeringen, tager magten selv, og undertrykker dem der tidligere har undertrykt os. Og det der så ødelægger harmonien i kommunismen, er at der skal indblandes det gamle "øje for øje" politik, med at de tidligere regeringsledere, samt bestemte personer fra overklassen skal undertrykkes, som de revolutionæres form for hævn. Befolkningen valgte det jo i bund og grund fordi de var så presset, at forandring måtte til for at komme ud af deres elendighed. Derfor ser jeg kommunisme som den mest réelle politiske form, så længe den er udført som den er tænkt, og ikke som den er gjort tidligere i historien. Det er jo smag og behag, men i min verden er alle lige.

Det er ikke nok med en bevidsthedsændring for at gennemføre kommunisme. Der er nogle rent praktiske problemer som man ikke kan komme ud over, som f.eks. kalkulationsproblemet. Det er ikke nok at have en vilje i dette tilfælde.

Hvor der er vilje er der vej Dankadawg, det er der altid. Hvis der er et problem, er det der for at blive løst. Og hvis andre har fejlet i forsøget, skal vi lærer af deres fejl så vi ikke gør kunsten efter. Sådan er det med alt. Ellers ville historien være ubetydelig.

Du har fuldkommen ret! Tak for lige at rette på udtalesen. Det er jo nemlig den type personlighedsudvikling der er det essentiele i, at udvikle en verden hvori alle har en gensidig forståelse for, hvorledes deres medmennesker har en rodfæstet idee omkring en samfundsstruktur. Jeg ser det som vitalt for kommunistiske revolutioner, at de forbliver fredelige, som I andre også gør For ellers ender vi simpelthen op med et samfund hvori vold, og korruption vil have frit løb på grund af den primitive fødsel samfundet havde.

Nej, det er et rent praktisk problem. Det er lidt lige som at du ikke kan gro vinger bare fordi du har viljen til det eller sådan noget. Det er lidt svært at diskutere med dig, for du ved tydeligvis ikke hvad det er for en problematik jeg taler om.

Det jeg taler om er KALKULATIONSPROBLEMET. Ikke noget med at lære af andres fejl, osv. Det er simpelthen et økonomisk problem i forhold til enhver socialistisk økonomi omkring allokering af ressourcer.

Nej, folket har brug for selv at kunne stå på egne fødder, og hvis de ikke kan det er det DET der er problemet. Det løser ikke dette grundlæggende problem at der kommer nogen og fortæller dem hvad de skal. Så har vi bare to problemer: Folk der ikke kan stå på egne fødder OG diktatur. Og det er da dobbelt nederen. I øvrigt vokser mange med opgaven, hvis man giver dem ansvar med, og kontrol over, deres eget liv.

Ja, det er vist hævet over enhver tvivl at centralistisk planøkonomi bare ikke fungerer. Så en ny kommunisme/socialisme kommer ikke udenom et opgør med denne model. Men jeg ser det ikke som umuligt at udtænke et bedre økonomisk system end det nuværende, baseret på en markedsøkonomisk udgangspunkt. Et mål for et nyt økonomisk system kunne være at skabe incitamenter til at skabe cirkulære materielle kredsløb, hvor alle dele af et produkt blev genanvendt, og produktionen blev baseret på bæredygtige energikilder. En sådant system ville være langt mere robust end det nuværende, der er afhængigt af en konstant stigende tilstrømning af ikke-fornybare ressourcer, og derfor nødvendigtvis må bryde sammen før eller siden.

Halløjsa Angående kalkulationsproblemet som bliver omtalt, kan man så ikke vælge den samme kommunistiske model som Kina, og have en styreform der hedder kommunistiske styre baseret på fri-markedsøkonomi? Mener ihvertfald de havde det samme i en længere periode. Desuden går det jo bedre for Cuba, som er det mest vellykkede eksempel på kommunisme i mine øjne. De står også overfor nye veje, du hvor USA på grund af deres regeringsskifte, har skiftet tonen væsentligt overfor Cuba, og Cuba nok kan se frem til mere samhandel med Vestlige lande. Det vil jo også hjælpe på nationaløkonomien i Cuba, da deres eksport vil stige meget, men det er selvfølgelig kun en antagelse

Og jeg kan ikke se sammenhæng mellem diktatur og kommunisme. Måske historisk set ja, men ideologisk set nej. Problemet har været de mennesker som har stået med ansvaret har været de forkerte. Det kan man ikke give en hel ideologi skylden på skuldrende for. Det er ligesom at sige man hader liberalisme, fordi Anders Fogh er det. Man kan godt sige det, men jeg vil ikke føle det som et tungtvejende argument.

problemet er det samme med decentral planøkonomi. sådan noget som parecon har præcis det samme problem som den sovjetiske planøkonomi havde, desværre. det kan sagtens være at man finder på noget bedre hen ad vejen, det er ganske sandsynligt, men som det er nu, er der ikke noget reelt alternativ til markedsøkonomi i en eller anden form.

det du taler om med genbrug og den slags er realiserbart under et markedsøkonomisk system, så længe tekknologien tillader det. det kommer kun an på om folk efterspørger det, så det kræver ingen ændring af det økonomiske system, kun ændring af efterspørgsel.

Kina har sat sig ud over kalkulationsproblemet ved i høj grad at indføre markedsøkonomi. Kommunismen er jo kun af navn, men skiftet har medført at 400+ millioner har fået forhøjet deres levestandard til over fattigdomsgrænsen (i følge FN)og du ser også en højere grad af frihed, fordi de ekstra penge som folk har fået fingre i gør dem mere uafhængige af staten. Jeg kan umiddelbart ikke se hvorfor nogle skulle vælge et totalitært diktatur der kalder sig kommunisme, men som kører markedsøkonomi. Så er man da bedre tjent med et demokrati som kører markedsøkonomi. Hvis Kina havde holdt fast i kommunismen var landet brudt sammen, og det var sådan set derfor Deng gjorde som han gjorde i 1978 (jeg går ud fra at du ved hvad der skete og kan din kinesiske historie).

Cuba er et ekstremt fattigt land og et diktatur. Det er fuldstændigt afhængigt af den store mængde udenlands-cubanere, der sender enorme mængder penge hjem. At du kalder et totalitært fængsel for vellykket forstår jeg ikke. Folk flygter stadigvæk fra Cuba, de er fattige, de er undertrykte. Jeg synes det ville være dejligt hvis handelsembargoen ville blive fjernet i forhold til Cuba, men man skal være meget naiv hvis man tror Cubas problemer er skabt af den. Cubas problemer er skabt af det økonomiske system man har. Cuba var ekstremt rig før revolutionen og folk vandrede ind, og det på trods af at de havde den uduelige gangster til Batista siddende. Men hans forbrydelser er småting i forhold til hvad Castro og co. har begået. Man kan sige de gik fra asken ind i ilden. Dengang kunne de i det mindste rejse frit og tjene penge frit, så de kunne forbedre deres liv.

Jeg skal ikke kunne udelukke at man kan lave kommunisme der ikke ender i diktatur. Men altså, problemet er at man er nødt til at begrænse og styre økonomien meget hårdt, og det er svært at se hvordan det kan ende anderledes, for netop pga. kalkulationsproblemet er et kommunistisk land ikke i stand til at have en fungerende økonomi og det vil medføre et enormt ressourcespild. De færreste mennesker gider armod og hungersnød (almindeligt i mange socialistiske lande), så de vil forsøge at tage initiativer selv for at forbedre deres liv. Det kan de bare ikke, for så går de igang med markedsøkonomiske tiltag, og det vil man ikke acceptere. Så jeg kan ikke lige se hvordan man kan undgå det, så længe man vil forhindre privat ejendomsret, privat initiativ og kapitalisme.

Det har immervæk været forsøgt mange gange og har kostet mange mennesker livet. Hvor mange millioner liv er du villig til at sætte på spil, for at forsøge det igen? Hvad angår at det var de forkerte mennesker, så vil jeg gerne se hvilke der var de rigtige mennesker. Hvilke egenskaber skal de besidde? Det har jo været mange forskellige mennesker der har været involveret i de mange kommunistiske og socialistiske regimer, der har haft mange forskellige udformninger. Alle som en er de endt i undertrykkelse, tortur, fangelejre eller ofte endda massemord, osv.

Hvad skal disse "rigtige mennesker" gøre når folk begynder at lave private forretninger uden om den ineffektive planøkonmi f.eks.?

Jeg er libertær socialist, eller anarkist.
Mht. "kampen mod overmagten (kapitalismen)" tror jeg man kan nå utrolig langt ved at starte småt, og ganske enkelt ændre ens helt nære omstændigheder. F.eks. ændre de økonomiske omstændigheder, man sætter for sit liv, eller de forskellige sociale strukturer, man er en del af, f.eks. være ved at bryde det herskende patriarkat i sin egen familie. Simpelthen forsøge at "leve sit eget liv socialistisk".

I og med jeg er libertær socialist, står det jeg opfatter som socialisme helt i modsætning til det der f.eks. blev præsenteret i Sovjetunionen. Marxisme/leninisme'ns topstyrede og autoritære opbygning, med en lille meningselite i toppen, hvem alle retter sig efter, er for mig at se fuldstændigt hæmmende for, at en ny og fri struktur kan opstå.
Jeg har kan ikke konkret sige hvordan jeg aller helst ser en en "perfekt" Verden i fremtiden. Men jeg synes noget af det vigtigste er, at alle mennesker opfatter lykke forskelligt, og at frihed i den sammenhæng er, at man selv bestemme over det liv man lever. (I det øjeblik man overskrider andres ret til, at føre det liv de ønsker, har ens egen frihed dog selvsagt mødt sin begrænsning.)


Det var lige mit svar, på dit din oprindelige post. Jeg har ikke læst alle indlæggene, så tilgiv mig, hvis jeg rammer lidt skævt ellere gentager jer andre

_________________
O Laziness, have pity on our long misery! O Laziness, mother of the arts and noble virtues, be thou the balm of human anguish!

At Kina har ændret position som det er sket, ligesom du omtaler, har været et slag i en kamp mellem to magt-poler nemlig USA og daværende Sovjet. Når alle Sovjetiske lande kun har samhandel mellem de lande de var, og alle skulle gennemgå den samme både kulturelle og økonomiske omvæltning samtidig, er det klart at det vil give en hård start. Og ja det er forsøgt mange gange og har kostet ekstremt mange menneskeliv, men det må man antage at det er folks vilje om at kæmpe for noget de tror vil forbedre samfundet, som har blod på hænderne. Selvfølgelig er der sket nogle svinestreger, ligesom eksempelvis udrensning blandt de Sovjetiske soldater, hvor de stillede dem på rækker og skød måske hver tredje eller hver femte af deres egne. Der var selvfølgelig også hemmelige oplysninger indblandet, om hvem der før havde haft sympati med Trotskij, og de blev også likvideret.

Men igen høje lederes har truffet nogle meget uheldigie og dårlige valg, som har gjort at det har taget overhånd. Det er lidt ligesom at Hitler udryddede alle de handicappede, jøder osv. fordi han mente de var bedre tjent uden et liv, men han var vist også den første i hele verden til at indføre dyrevelfærd. Det viser to meget forskellige sider som stammer fra samme sted. Derfor kan man godt sige at der er nogle meget smukke tanker i den kommunistiske ideologi, men også mange fejl og mangler for at det skal kunne fungere økonomisk på langt sigt. Men så kunne man eksempelvis udarbejde et teknokratisk kommunistisk styre, så man kan styre kultur og samfund, seperart fra økonomien. Jeg sagde ikke at Cuba var velfungerende, men blot det som jeg vil se som det hidtil bedste forsøg der har været, på at indføre kommunisme i et land, fordi selvom de ikke har det lige så godt som os i Danmark, så er det stadig bedre end til at starte med, og det er jo så en positiv udvikling.