Lecabra skrev:
Prøv at forestille jer at det er en flydende overgang fra Subjektivt til objektivt. Hvor der midtpå er en uidentificerbar grænse som vi prøver at finde. Og det eneste vi finder er nuancer.
Jeg vil - igen igen igen - anbefale ALLE at læse noget Merleau-Ponty.
Hans filosofi er netop et forsøg på at formulere en slags radikalt ny metafysik der hverken lægger virkeligheden/sandheden i subjektet (idealisme) eller i objektet (materialisme), men som viser, at virkeligheden opstår i
mødet/overgangen mellem de to.
Jeg har selv kun læst hans "Phénoménologie de la perception" (i engelsk oversættelse som "Phenomenology of Perception"), der var MEGET bevidstheds-udvidende for mig (han er sammen med Nietzsche og Kant en af de eneste filosoffer der har givet mig tanker/idéer som jeg er i tvivl om jeg nogensinde selv ville kunne finde på).
Her beskriver han bl.a. hvordan vi har et umiddelbart før-bevidst forhold til vores omverden vha. kroppen, der netop er bindeled mellem subjekt og objekt.
Hans filosofi beskrives flere steder som en "krops-tænkning", fordi han kobler kroppen sammen med bevidstheden og subjektet, og dermed overvinder skellet mellem subjekt/objekt, bevidsthed/krop og bevidsthed/omverden.
Jeg har læst, at han i de senere værker som f.ex. "L’Œil et l’esprit" forsøger at rykke grænserne for metafysikken/sproget/tanken endnu længere og ikke længere vil tale om "et subjekt der sanser", men bare skriver, at "sansningen
finder sted". Dermed er sansningen fjernet fuldstændig fra (det bevidste) subjekt og rykket ud i grænselandet mellem subjekt og objekt hvor de kropslige relationer til omverdenen også er.
Jeg synes det lyder utroligt interessant, idet det nærmer sig en slags mysticisme/religion/poesi, fordi det ligger så langt fra den (naive?) common-sense-realisme/materialisme som de fleste af os vader rundt i til daglig.