Psychedelia.dk

Jeg foretrækker nu anerkendelsen for sandheden tror jeg alligevel ikke på ret lang tid af gangen.

Hvilken sandhed?!

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Skift det ud med sandhederne (flertal!), erkendelse(rne) eller bevidsthed(erne), hvis det kan gøre det mere spiseligt... Forstår i pointen? Der er selvfølgelig intet galt med at søge anerkendelse, den har vi alle brug for.

Mange ældre mennesker søger ikke anerkendelsen i samme grad som da de var yngre (de bekymrer sig ikke så meget om hvad andre synes om dem og hviler mere i sig selv). Fordi ansvaret og skylden følges ad kan jagten på anerkendelse spænde ben for evnen til at tage ansvar og træffe selvstændige, måske upopulære eller ubehagelige beslutninger.

Man er først voksen når man ikke jagter anerkendelse

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

arpheus lad mig lige prøve at oversætte for dig så de kloge forstår *GG*
Man skal ikke excellere i fremmedord, man ikke er kompetent til at definere, da man så risikerer at abstrahere fra de relevante realiteter.

Hvad betyder definere???

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Definere = Hellere lykkelig af dumhed end klog af skade.

Voksen er godt nok et grælt udtryk... Men jeg vil prøve at definere hvad jeg synes en voksen er. og hvornår man er voksen.

Voksne er hvad man kalder de ansvarlige andre, hvis man selv ikke er voksen.

Man er voksen når man tænker mere over konsekvensen end det sjove.

At jeg er en blomst.




Det tror jeg ikke på du mener



Så man er først rigtig voksen når man er døende?

Ja, og når man lige er ved at forstå det hele, så dør man... Hvis man overhovedet var tæt på...

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Min niece på 5 mener man er voksen når man ikke længere skal bo hos sin mor

Hmm... Det er lidt spøjst, det der med at kalde folk noget så definitivt som 'voksen', men da vi jo er i en konstant udvikling livet igennem handler det at være voksen måske blot om hvilken alder man har. Og så må alt det, der er væsentligt i denne periode (fra man bliver voksen til man dør) være noget som vi ikke har fået sat ord på.
Det er jo også forskelligt fra kultur til kultur, hvornår man er voksen, så i vores kultur må det jo blot have noget at gøre med det år man selv skal tegne en ulykkesforsikring.

Man er voksen når man ikke længere tror man kan definere begrebet "voksen".

(Fantastisk cirkularitet hvis i spør' mig )

Man er voksen når man ikke behøver spørge andre hvornår man er det... Og når man så tror man er det, så finder man ud af 10 år senere, at det var man vist ikke alligevel

Jeg opfatter "voksenhed" på mange måder og mener der er mange forskellige grader af "voksenhed".

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Tja, jeg ved ikke helt hvad du mener med formalisme, men er ikke umiddelbart enig (uventet). Synes næsten man kan sige det samme om den anden type filosofi. Ovenstående kritik gik nu også mest på personer, og ikke på faget. Den vage filosofi kan favne bredt, men på bekostning af præcision, og den mere analytiske er mere præcis, men tilgengæld meget snæver.

jeg vil mene at når man føler sig voksen så er man vel ved at blive det jeg er dog overhovedet ikke voksen, selvom jeg som trådstarteren også er 19 år.

mad

jeg vil mene at man er blevet "voksen" når man helst ville være drengerøv/knægt igen, men egentlig godt er klar over at den tid er over

Hehe, enig. Eller hvor man lige tror det et øjeblik, men så indser at det var altfor besværligt at være teenager...

Man kan måske sige at man er voksen, når enten det officielle samfund eller bestemte situationer og omstændigheder påbyder én at være det.

Det handler om hvilke præmisser der måles ud fra.
Man er voksen som 18-årig, fordi samfundet bestemmer at nu har man rettigheder og pligter at leve op til.
Og et barn kan være voksent, i den situation hvor det tilsidesætter sin barnlige ubekymrethed og hjælpeløshed og tager ansvar, eksempelvis et barn hvis forældre er fraværende, og som må tage sig af mindre søskende.

Så alder regnet i leveår, stillet overfor de præmisser man har levet sit liv under, kan stille med vidt forskellige bud på hvornår man er voksen. Også samfundet og tiden man lever i. I gamle dage trådte man ind i de voksnes rækker ved konfirmationen, og i mange lande bliver børn gift med hinanden...

Man kan i den sammenhæng argumentere for, at vi ofte får lov at strække barndommen langt, i vores del af verden. I hvert fald hvis den måles i eksempelvis ansvar. Så dér er nok grunden til at "40 er de nye 30, 30 er de nye 20..."etc. Men er 20 så de nye 10?!
I så fald er jeg kun 15, og må godt smække med dørene.

Det er meget normalt at have den slags tanker og også meget normalt at frygte dem..
Min kære moder fortalte mig engang at der var somregl 4 tidspunger i sit liv, at det for alvor gik op for en at man skulle dø og derfor tænkte meget over det en den periode... hun sagde ( en gang når man er barn, en gang når man er i teenager, en gang i 30erne, og engang i 50erne og frem.
Det tror jeg nu ikke helt på ... nu har jeg selv spekuleret og undret mig over alt dette, lige siden jeg var 13- 14 år.. og jeg har frygtet/ hadet døden lige siden

Jeg mener klart at begrebet voksen primært handler om ansvars bevidsthed og individualisering.

Ud over det, kan jeg godt li' de 3 definitioner, Zara.

Godt nok halv-gammel debat nu, men alligevel hiver jeg lige op i den igen, uden helt at have læst den igennem.

Jeg tror ikke at mange mennesker føler sig som voksne, før de er oppe over de 30 (Nogen tilfælde selvfølgelig langt senere, men i andre tilfælde tidligere), grunden til det er at vi opfatter det som forholdsvist sent, er at vi altid som børn har set op på voksende (I mange tilfælde nok folk over 18-20 år, hvertfald det jeg definerede som en voksen da jeg var mindre) og tænkt noget i retning af "Tænk at jeg nogensinde bliver sådan, jeg bliver jo en helt anden person", men eftersom vi jo ikke bliver nogen anden person, men stadig har den samme identitet krop osv, som dengang du var 12, føler du dig jo selvfølgelig som samme person som lige netop dengang, derfor opfatter man ikke helt sig selv som voksen endnu. Men stille og rolig tror jeg det går op for en, at man jo selvfølgelig stadig ville være fuldstændig den samme person som dengang - tja, så er man vel ved at blive voksen, må man nok "indrømme".

_________________
Har festen varet for længe? Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm. Tryk på mig!