Noget kan tyde på, at hashen måske nok er medvirkende til disse blackouts, men jeg forstår godt tripper10, der er skeptisk. Sagen er den, at hash sænker blodtrykket (fordi THC udvider blodkarrene), og kroppen prøver ofte at kompensere ved at hæve pulsen. Lavt blodtryk kan resultere i at man besvimer - jeg har endda selv fået en fyr til at grine så hårdt ved fodboldbordet, at han simpelthen besvimede bagover (og ja, han havde lavt blodtryk i klinisk forstand).
Når jeg tænker tilbage på dengang jeg var ung, så oplevede jeg meget oftere det der med, at "man rejser sig for hurtigt, og så svimler det hele". Sådan en episode kombineret med en hashryger, kan kun forværre problemet. Jeg oplever stort set ikke noget lignende her hvor jeg er 36. Jeg tror det er ca. 12-14 år siden jeg besvimede sidst - der havde jeg voldsom feber og sprang pludselig op af sengen for at nå noget (ingen narko involveret

)
Som jeg ser det, så findes der mange hashrygere, og det skulle være pokkers om der ikke var nogen af dem med lavt blodtryk. Jeg har også kendt til folk, som bare fik blackouts uden hjælp fra stoffer - forskellen er bare, at når en person får blackout OG ryger hash, så er folk lidt for villige til at tilskrive hashen denne virkning. Det er sådan noget med at stoffer er roden til alt ondt, så sker der noget, så får stofferne skylden. Lidt ligesom når en person får en depression eller angst. Når en almindelig person får det, så er det bare sådan noget der sker/dårlige gener/dårlig familie/osv. Smid en joint bag øret på personen, og så tror omgivelserne pludselig, at de har fundet "årsagen".
Tager man der på antal doser, så ligger frekvensen af disse sandsynligvis godt over både 1/500 og 1/1000.