Psychedelia.dk

Den her tråd kræver ikke tilbagesvar, da det mere bare er lidt selvfilosofi.
Men hvis der er nogle der har oplevet lign. eller har gode råd, så skriv

Jeg er en fyr på 19 år, som ,igennem de sidste par år (on and off) har været afhængig af hash og weekend bruger af alt fra amf til syre.
Jeg har gået til afvænding, med et godt resultat (syntes jeg selv), hvilket fik mig til at stoppe igen.

For 3 måneder siden, døde min far så i en alder af 53 år. Ugen efter min fars begravelse, blev min bror gift.
I de 2 uger, hvor alt det stod på, var min hjerne en tom skald, intet kunne bryde igennem.
Ugen efter min bror bryllup, trængte jeg til en pause (mentalt).
Sorgen blandet sammen med denne glædelig begivenhed og en negativ økonomi, fik mig til at stå af.

Nu ligger jeg og suger bong, på min kammerats sofa, dag ud og dag ind. Jeg fucker 3.g up, og jeg har udviklet mig til at asocialt monster. Jeg kan mærke at min hjerne ikke kan mere. Min krop kan ikke mere!
Alting ramler ned over mig på engang. Skole, økonomi, familie, venner! Alt tager en negativ drejning.
Hver gang jeg prøver at rejse mig fra støvet, smadre jeg mig selv tilbage i det igen.
Her ville de fleste nok sige, "du har gjort det før, så kan du vel igen!?".
Men den gang tog jeg kun stofferne for at få det sjovt. Nu bruger jeg dem som en flugt,
hvilket, for mig personligt, gør det meget svært at slippe igen.

I dag har jeg så taget mig sammen til at begynde til afvænding igen.
Men nu sidder jeg så med følsen af, at det ikke er nok, og at jeg ligger begravet i lort til halsen.
Det er her man har tændens til at sætte sig selv i offer rollen, hvilket jeg også gør selv.
Men inderst inde, er jeg jo godt klar over, at jeg selv har forvoldt mit sind og min krop den skade, som
den har lidt under de senere år.
Jeg ser mig selv som værende intelligent, og jeg kan sagtens se hvad mine problemer er, og mange gange også hvordan de løses.
Men den her gang kan jeg ikke se mig ud af noget som helst!

Min hjerne koger, min mave skriger! Men jeg ignorer den og suger videre....

Hmm det er også en svær situation må man sige. Det er aldrig rart at miste et familiemedlem uanset om de har stået en nær eller ej. Og ja til tider står man i lort til halsen, og nogle gange skal man bruge et sugerør for at få vejret. Jeg er også 19 år, jeg fucker også 3.g op så på de to punkter er vi vel meget samme sted. Jeg er stoppet med at ryge for lidt over en måned siden. Det optur! Kan ikke sige så meget til hvad du skal gøre. end at blive stående og få det bedste ud af det du har, mere kan man ikke forlange af sig selv, så skuffer man ikke sig selv, og bør derfor også være svær at få ned og lægge..
Mvh Nico

Trådstarter: det er en ganske beklagelig situation du står i, og det er godt at du i det mindste står ved den og kan se det dårlige i det. Det er det populære første trin. Når du har gode erfaringer med afvending, tror du så ikke du kan igen, selvom du bruger hashen som eskapisme? At det går dårligt med familie og venner har man selv stor skyld i; afvis og bliv afvist. Derimod tror jeg, at hvis du får skabt dig et klart øjeblik og indmeldt dig på samme klinik som før, så vil det langsomt begynde at gå godt/bedre. Uanset hvad kan det vel aldrig skade at forsøge? Det vil også være et signal til hvertfald din familie - hvis denne er velfungerende - sigende: jeg har brug for hjælp, og gør selv noget for det. Støt mig.

Og så overvej om en kammerat tillader det, eller sparker dig i røven til at gøre noget ved problemet; afvænding, psykolog/psykiater, hvadend der virker.

Alt vel fremover, og tag dig så lige sammen ikke?
Anders

Selv om du ikke nødvendigvis har brug for at få gode råd fra os, så lytter vi!
Lad os lige vide, hvordan det går fremover...

De fleste har vel prøvet at bruge sit stof til flugt..?

(det eneste gode råd, jeg kan give dig, er, at du skal lade være med at være for hård mod dig selv. Tillad dig selv at være nede. Selv bebrejdelse vil ikke give dig modet til at komme op igen. Ja for helvede, du er intelligent, ellers ville du ikke kunne skrive, som du gør. Selv om du går glip af nogle ting nu, kan du stadig nå at indhentet det senere i livet. Hold fast i dig selv, der kommer lysere tider, selv om det måske ikke ser sådan ud nu. Og ja, det er tilladt at føle sorg, og sorg tager tid!)

Twoshot

JJHpower

kan fuldstændig relatere til det du beskriver, jeg er bare ynkelig, hvor du har/havde en grund til at falde i.

Har ikke nogen rådgivning at give i den her sag, men vil gerne hoppe med, og se hvad folk siger...Har selv brug for hjælp.

Bobbelplast
-Lad være med at kalde dig selv ynkelig, det kan du ikke bruge til noget.
Du er garanteret god til et eller andet, så fokuser på det, brug din tid på det,
istedet for at bruge tiden på at slå dig selv i hovedet.
Det er det, du har succes med, der bringer dig videre, ikke dine nederlag.

Så gør noget du er god til, det vil give dig styrken til at overkomme det, du ikke magter nu.

Twoshot

Jeg havde det ret meget som dig for et års tid siden. Jeg lavet ikke andet end at ryge den fede og tænke på hvor nederen jeg havde det, havde den vilde selvmedlidenhed, det der med: "hvor er det syndt for mig". Jeg er sikker på det var røgen der hev mig ned i hullet og holdt mig fast der nede.

Nu er det ikke noget jeg vil råde dig til, men måden jeg selv kom ud af det på var ved hjælp af LSD, læs evt. min tidligere tråd: LSD som deprissons hjælp.
Som sagt ikke noget jeg vil råde dig til og jeg synes du skal starte med at ligge røgen på hylden, jeg har selv været røg fri i 4 måneder nu og kan mærke at jeg har fået mere positive tanker.

_________________
Citat: "Jeg lå heldigvis (på en passende dose syre) i min skurvogn alene på landet hvor ingen kunne nå mig, da jeg blev lullet ind i en syg Truman Show / The Matrix agtig virkelighedsdelusion."

Tjah jeg kender det også alt for godt, uden at have haft det så hårdt som dig er jeg i samme situation og jeg kan fortælle hvordan det måske går hvis ikke du stopper rygningen. Jeg tror jeg havde ADHD som barn men det var ikke kendt den gang og da jeg ikke er dum og nemt kunne følge med i skolen blev det aldrig opdaget. Jeg begyndte at ryge hash som 15-16 årig og det blev til dagligt misbrug i løbet af et års tid, i starten var det et sjovt og socialt stof med grineflip, æder osv. men som tiden gik isolerede jeg mig mere og mere. I starten sammen med mine ryger venner men som årene gik mistede jeg også kontakten til dem og jeg havde nok i mig selv og mit hash, jeg var før i tiden meget social og udadvent men jeg ændrede mig langsomt og blev asocial og gad egenlig ikke andre mennesker, jeg havde nok i mig selv.

Hashen havde ikke den sjove virkning mere men den hjalp mig til at slappe af og den hjalp mig også væk fra det der senere skulle blive min største frygt, nemlig kedsomhed og frustrationer. Årene gik og jeg smed tre videregående uddannelser på gulvet fordi jeg ikke kunne tage mig sammen til noget som helst, jeg er stoppet med at ryge mange gange men er altid faldet i igen efter et halv til et helt år. Jeg kan ikke passe et ufaglært arbejde fordi jeg bliver sindsyg af mangel på hjernestimulation, jeg kan stadig ikke tage mig sammen til noget så jeg kan ikke tage en uddannelse selvom jeg ved jeg er intelligent. Så nu sidder jeg i lort til halsen, har smidt det halve af mit liv væk i en sump, har ingen venner mere og jeg er i et dybt hul der er meget svært hvis ikke umuligt at komme op af igen. Jeg har en masse evner som andre folk ikke har, men jeg kan ikke bruge dem i et arbejde fordi jeg ikke kan tage mig sammen til en skid, hvilket giver mig yderligere frustrationer.

Jeg er lige stoppet med hashen igen for 10 dage siden fordi jeg fik noget adhd medicin af min læge der gjorde mirakler specielt den første uge, jeg blev udadvent igen, jeg kunne tage mig sammen til en masse, jeg havde lyst til at være sammen med andre, jeg kunne koncentrere mig og kedede mig ikke selv uden hashen. Nu her efter næsten tre uger virker det desværre ikke helt så godt, men jeg kan stadig koncentrere mig og lave ting uden at kede mig så helt skidt er det ikke. Jeg er ikke helt sikker på om mine problemer skyldes adhd eller hashen eller en kombination af de to, men jeg har hørt mange hash misbrugere beskrive meget af det samme.

Nå nok om mig det var skrækscenariet, forestil dig at du vågner op om 15 år og står i lort til halsen. Du er til gengæld kun 19 år, du har alle chancer for at nå at vende skuden og komme på ret kurs igen, det er da positivt i din situation. Du ved du er på vej ud på et sidespor og har allerede indset det, det er pisse heldigt, du er stadig ung og har alle muligheder for at rette det op. Du er nød til at droppe hashen, gå i byen med vennerne og drik dig fuld istedet, få dig en uddannelse og hvis du er ved at falde i igen så tænk tilbage på min historie og spørg dig selv om det er det værd. Det er bedre at være 19 år og i lort til halsen end at være 35 år og i lort til halsen Jeg ønsker dig held og lykke!

Mange tak for jeres svar og jeres støtte!
Selv om jeg ikke har nogen relationer til jer, hjælper det at høre, at man ikke er den eneste i verden, som falder i et sort hul nu da..



Med hensyn til LSD, er det ikke noget, som jeg tror min hjerne kan holde til lige pt. Men ved hvad mener. Tog en rimelig stor dosis syre på sidste Roskilde, og jeg har aldrig følt mig så fornyet efterfølgende. Problemet ligger i de dårlige tanker, som også kommer under trippet. I min syreros, var jeg bange for alle mennesker, og jeg mente at alle ville mig ondt. Sådan skal jeg ikke lige have det, i det tilfælde, at jeg lige bliver agrasiv.
Det kan hurtig komme til at ende rigtig grimt.

Rart og opmundrende tak
(Har faktisk lige taget den store beslutning om at droppe ud af hf, og være kok igen. Det miljø drev mig positivt fremad sidst jeg prøvede)

Vi har alle fortjent at have det godt, også selv om vi står i lort til halsen.

(Andres bekymringer kan meget let blive ens egen byrde.
Mærk efter, gør det du mener er bedst, ikke hvad andre forventer at du gør)

Twoshot

Den der med at tage andres bekymringer på sig, kender jeg alt for godt.
Jeg har ekstremt svært ved at slippe tankerne om hvordan folk har det osv. F.eks. har jeg en lettere "sindsyg" ekskæreste, som har det ekstremt svært. Det har været et problem, da jeg selv har problemer. Og det er ikke sundt altid at putte sig selv i anden række.

Jeg har indset at man nok ikke kan rede heleverden, men man skal i hvert fald lige rede sig selv først, inden man forsøger!

Det er tydeligvis en ubehagelig situation, du står i. Hvor lang tid har du kørt den så langt ud med hashen? Hvis det ikke er sindsyg længe, vil asbstinenserne ikke være så grumme som ellers. Du må stoppe med hashen, hvilket du selvfølgelig godt selv ved.

Rom blev ikke bygget på en dag, og det bliver din ædrugelighed helder ikke. Start mildt ud, stop med at ryge dagen lang men hold det til om aftenen efter et bestemt klokkeslag som en start. Det er langt nemmere end en kold tyrker, for så har du stadig noget cannabis at se frem til hver dag. Noget der kan motivere dig i starten, imens du stille og roligt trapper dig ud. Når du så har kørt sådan i noget tid vil et totalt stop ikke længere være så fjernt som nu. Du får også nolge upåvirkede timer hvor du kan bearbejde dine problemer og evt. passe din skolegang.

Hvis du får pryglet dig igennem den 3 g. vil du bestemt ikke fortryde det. hvis du derimod fucker den helt op, er det pludselig utrolig fjernt at få dig en uddanelse og så er hashen en alt for let udvej.

Hvis du fortsætter dit misbrug, vil du blive ved med at fortrænge dine ubearbejdede sorger. Sæt dig nogle mål for at have noget motivation. Genfind en gammel interesse eller hobby. En anden måde at få problemerne på afstand er igennem fysisk aktivitet, f.eks. styrketræning. Så kunne dit mål f.eks. være at få en flot krop. bliver du væk fra skolen for tiden, eller er du bare mentalt fraværende? Har du arbejde? hvordan financiere du dit misbrug?

1) Jeg har røg første gang da jeg var 8 (brækkede mig mega voldsomt). Så røg jeg igen som 14 årig, og i tak med at jeg fik interesse for andre stoffer (skulle have noget at slappe af på), blev det en ting som jeg gjorde hver weekend. Så røg jeg 3-4 om ugen igennem 2 år til jeg fyldte sytten. Så holdte jeg en pause på 3 måneder. Og nu har jeg røget stort set hverdag lige siden, med få pauser.

2) Ja, jeg dukker ikke op til undervisningen. Men jeg laver mine afleveringer, og har lige bestået en eksamen. Men går ikke skide meget op i det, og er kun lige over dumpe i næsten alle fag (har dog ikke dumpet noget endnu) Men ja, jeg er også mental fraværende. Min bærbar får væsentlig mere interesse end læren. Nej, har ikke arbejde, er dog på nippet til at få et. Jeg får penge fra su, og så en masse forsikringer, som jeg har fået efter min mor er blevet førtids pansionist, og så en masse forsikring efter min far. Har regnet på det, og har ca. 6500 kr til rådighed. Så penge er ikke noget problem for mig for tiden, hvilket jeg ikke er vand til, og derfor bruger det som en undskyldning over for mig selv, for at købe 5 g til at købe 10 g i stedet.