jeg har nok lidt svært ved at forklare mig lige nu - men det er fordi der er tusinde tanker der sætter sig op imod hinanden i mit sind - samidig kæmper min rationelle side en dæmonisk kamp imod min irrationelle.
Der er mange ting jeg har gjort i mit liv, som burde have haft endnu mere impact på mit sind end det her men det gider jeg ikke fortælle om, fordi det er ikke andet end at snakke udenom og projektere gamle følelser ind i min nye og få mig til at ignorere den smerte jeg forvolder mig selv, fordi jeg et eller andet sted nok bare er indebrændt og måske fortabt. Faktisk ved jeg det ikke rigtig. ved bare at jeg førhen har forvoldt mennesker så hård fysisk og psykisk smerte uden at føle den mindste skyld og undskyld jeg nævner doser - men det er for at give dem, der har viden om at det man nævner doser, ikke er for at prale, men for at beskrive en tilstand som ens hjerne er blevet sat i ren kemisk for at modvirke eller skabe en ønsket virkning. Jeg har Indtaget 1mg Triazolam sammen med 450mg diazepam i form af blå valium - oven i det har jeg fået et sted imellem 14-20 5mg nitrazepam. Røget en 8-9g mazar sharif - en 15-20g tør-semi inden for da jeg skrev posten inden denne - jeg ved ikke hvilken dag det er, ved jeg kan kigge på min diamond og den fortæller mig det. ved min kalender viser det - men jeg er ligeglad det betyder intet - om klokken er 07:26 eller 17:49 så har jeg det på samme måde... jeg kværnede 150 mg diazepam i en dosis og var stadigvæk så ophidset at jeg smadrede hele gangen på det kollegie jeg bor på.. Det skal lige siges at jeg afskyr vold fordi jeg engang var ved at aflive et andet menneske og ikke har slået på nogen andet end i selvforsvar siden jeg var 17. Ved ikke hvorfor jeg fortæller alt det her - føler det er nytteløst og har lyst til at slette det hele fordi jegved der sidder folk derude der ser mig som en taber der intet kan. Bare det at der er mennesker der kan tænke sådan om mig, uden bare at have brugt 1 år i min sko - gør så ondt at jeg tit virker meget aggtresiv og fjendtlig - truende overfor jer herinde og kalder jeg ting som er irrationelle og ulogiske - usammenhængende og nogle gange direkte maniske... det er fordi jeg bliver ked af det og kender ikke andet forsvar end at slå alle aggressioner til og bare slå fra mig - har igen lyst til at slette alt men gør alt for ikke at gøre det, har lyst til at søge hjælp et eller andet sted, men føler bare at jeg ikke kan hjælpes fordi har fundet ud af at jeg drages af smerte og ulykke - det er derfor jeg har smadret alt omkring hele mit liv - alle mine netværk - ALT - det eneste jeg kan holde styr på er økonomi fordi uden det dør jeg og det har jeg ikke lyst til - men ved heller ikke om jeg egentligt har lyst til at leve - hvad gør man så????? hører på flere hånende kommentarere fordi nu kan de endelige ramme den usårlig elven raver der måske et eller andet sted har løjet for sig selv i flere år.... VÆRSGO.... alle mine parader er nede... giv mig the final blow fordi kan snart ikke klare mer
jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare mig selv - prøver sådan her men synes bare det hele virker som om jeg råber på drama og giv mig opmærksomhed... har ikke brug for medlidenhen.... har brug for ET ENESTE MENNESKE DER FORSTÅR MIG..... bare ET ENESTE MENNESKE....
Levende død.
Fanget udenfor, blødene indeni! Eksistens, fanget i mit hjem, sammen med hvem? Få hva du kan tage, ender med du sidder alene, mørke dage! Som kapitler i en bog, føler sig fanget af sort sorg.
Føles levende udenpå, døende indeni Smerte, fanget i mit hjem, pågrund af hvem? Lyt efter hva du kan tage, så du ikke sidder alene, på mørke dage. Indeni mit hjerte, tåles der ikke mere smerte.
Føltes rigtigt udenpå, født forkert, indeni! Karma, fanget i mit hjem, stolte på hvem? Tro på hva du kan tage, måske du ikke ender alene, mørke dage. Som tanker i min hjerne, føler jeg mig væk fra min kerne.
Fanger mig selv udenfor, efterlader mig indeni. Levende, fanget i mine tanker, hvor lang tid mer? Fik hvad jeg ku tage, sidder alligevel alene, på mørke dage. Som en motor, sætter jeg i gear - gider snart ikke mer!
Sidder og græder som jegt skriver det her, tro på det eller tro det løgn alt er mig ligemeget især jeg der ikke tror på mig eller hader mig uden grund. men 5 minutter efter jeg har postet er jeg helt normal og danser rundt til et eller andet hjemmelavet fedt pro-aggressive i stil med zenon udgivelser bare lidt mere psygressive og har glemt alle de her følelser.... gør det mig til sociopat eller kan jeg bare ikke klare mere og kan i overhovedet svare mig på andet end... søg hjælp som er det sidste jeg har brug for at høre fordi det er jeg slet ikke klar til frivilligt at gøre og hvis jeg ikke er det så er det bare endnu en kamp i mit indre og jeg har nok at kæmpe med og undskyld det går ud over jer...... PLUR fanny... du en af de få der tænker inden du poster, ikke at andre ikke gør det......der er bare en eller anden "aura" over dine posts og jeg har ikke engang mødt dig, set dig aner hvem du er.... dine ord sidder bare i mit indre som ting jeg egentligt godt var klar over, men aldrig havde tænkt over.... hvorfor er du sådan og jeg bare føler mig nærmest dum fordi... kan ikk forklare det poster bare nu
Senest rettet af Freakaling 27 okt 2008 23:59, rettet i alt 1 gang.
|