Det egentlig lidt "sjovt" hvordan man kan blive skræmt. Jeg er personligt heller ikke super ekstatisk over mørket omend det ikke er fremtrædende i en 60kvm lejlighed i forhold til da man boede hjemme.
Miraculin for lige at kommentere dit indlæg, så har jeg faktisk prøvet noget lignende. Jeg var ikke påvirket af stoffer, men var tilgengæld ikke særlig gammel og dermed var min hjerne måske mere sårbar eller modtagelig for sådan noget input.
Det lyder måske dumt, men jeg kan huske flere episoder fra film som virkelig har gjort mig bange som barn. Der var en scene i Ghostbuster jeg husker SÅ tydelig. Den der grønne tingest der sidder i et skab eller sådan noget og som hopper efter nogen. Personerne løber ud i en park, hvor folk spiser i en rund restaurant med glasruder. De kan ikke se den grønne tingest men kun personerne som så bliver ædt og står og skriger op af ruden om hjælp. Kan i huske scenen?
Jeg vågnede tit om natten og var så mega bange for at komme ud af min seng. Mit værelse lå på en gang måske 20meter fra mine forældres og 4meter fra toilettet. Så jeg løb alt hvad jeg kunne hen og pissede med døren låst og styrtede så op og sov hos mine forældre. Det skete mange nætter. Nogle gange lukkede jeg også øjnene når jeg løb hvilket resulterede i at jeg nogle gange bankede hovedet ind i ruden for enden af gangen, med fuld kraft.
Det kan godt være det lyder banalt, men dengang var det virkelig ulækkert.
Der var også en lille lyshåret pige i en natkjole med en bamse knuget ind til sig, hvor det begyndte at bløde ud fra bamsens øjne. Hun stod på gulvtæppet foran toilettet og det var derfor døren blev låst. Har dog aldrig fundet ud af hvilken film hende pigen er med i.
(Nogen der kender filmen?)
Jeg kan huske lige så tydeligt, at når jeg løb ud fra mit værelse så hoppede den grønne tingest efter mig og jeg dukkede mig indtil jeg nåede toilettet hvor pigen stod. Den grønne tingest hoppede over mig og jeg lukkede øjnene og ignorerede pigen, selvom jeg kunne se hende for mig med lukkede øjne. Inde på toilettet vidste jeg at begge stod klar og når jeg var færdig styrtede jeg ud og den grønne fucker hoppede efter mig op mod mine forældres værelse.
Det skal lige siges at det ikke er hallucinationer eller sådan noget. Bare billeder i hovedet af episoder som tilsyneladende har skræmt mig.
Jeg ved ikke præcis hvor lang tid det stod på, men vil gætte på omkring 2 år i alderen 5/6-7/8 år. +/-
Anyway, jeg er ikke bange mere nu hvor jeg er blevet voksen, stor og stærk.
Bare en lille anekdote om hvordan folk kan blive skræmte af underlige ting. Der er sikkert mange der har oplevet noget lignende.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
... 
