Psychedelia.dk

Ja jeg ser det på samme måde! Du skal prøve at studere Forestillingen om De 10 Dimensioner. Mange tænker "endnu noget metafysisk tænkesjov" men de fleste finder det faktisk til at give ret god mening og underbygger virkelig hvad et uendeligt univers virkelig betyder.
http://www.revver.com/video/99898/imagi ... dimension/
Virkelig mindblowing! Antallet 10 har intet over sig, det er simpelthen der man når til før man må begynde forfra, hvilket man vil opdage når der gøres brug af punkt til linie til punkt formen der er brugt for at illustrere her.

foragteligt

hvad mener du med foragteligt?

Ja, hvad mener du egentlig med foragteligt?

_________________
The general form of a truth-function is [p¯,ξ¯,N(ξ¯)].
This is the general form of proposition.

Ja, hvad mener du med hvad mener du med foragteligt?


Bombastisk!

Ja, hvad mener du med hvad mener du med foragteligt?


Jamen det desperate håb på genfødsel... reinkarnation er selvfederi, man kan lige så vel bare acceptere det med det samme i stedet for at blive gammel og brokke sine krykker knoklede... der er ikke noget mere modbydeligt end gamle mennesker der er døde, men ikke kan eller vil acceptere det.

Jeg forstår stadig ikke?
Er det som du siger at: "Det foragteligt at folk tror på genfødsel"?
Hvis det er tilfældet, så tror jeg at du har misforstået 2 ting.

1. Reinkarnation er som regel ikke en trøstende illusion, ligesom paradis osv., men derimod noget man arbejder for at "slippe ud af", sådan som jeg har forstået det.. altså, IKKE "selvfederi".
2. Emnet. Trådstarter spørger ind til noget han har hørt/læst, hvor han har erfaret at universet sandsynligvis gennemlever en cyklus. Han spekulerer derfor i om hvorvidt denne cyklus er en evigt, uforanderlig række hændelser, som resulterer i fuldkommen identiske scenarier. Sådan ca.

Men jo, gamle vrisne mennesker er total partyspoilers, IMHO.

Som Paul Gud siger prøver man at slippe for at blive genfødt, så det er ikke noget man trøster sig med, fordi man frygter døden.
Og jeg synes du er meget kynisk i din udtalelse om gamle mennesker. DU har jo heller ikke indset, at du skal dø. Det kan godt være du kommer med en lang forklaring om, hvordan du forstår alting i universet, og at du har indset alt, men i så fald vil jeg ikke tro på dig. Heller ikke på, at du har indset, at du skal dø. Hvis døden bankede på din dør ville du højst sandsynligt også holde fast i et eller andet.

_________________
The general form of a truth-function is [p¯,ξ¯,N(ξ¯)].
This is the general form of proposition.

Så vidt jeg har lært i fysik, så snakker man om tre modeller af universet: Et lukket, åbent, og den sidste var vist halvåbent, så vidt jeg husker. Det åbne univers skulle blive ved med at udvide sig i lang tid. Ved det lukkede skulle det begynde at trække sig sammen, og ved det halvåbne ville det vist hverken gøre det ene eller det andet. Jeg kan ikke huske det sådan helt, da det er noget tid siden, jeg havde om det i gym. Men forskerne må vel kunne beregne, hvad der er størst sandsynlighed for. Under alle omstændigheder bliver det ikke i vores tid, så det er heldigvis ikke noget, vi behøver at bekymre os om. Men derfor kan man da stadig komme med hypoteser om, hvad man tror, der vil ske.

Til den om døden: Det kan da også få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, samt blive meget angst, når jeg tænker på, at jeg en dag ikke skal være her længere, også selv om jeg er meget ung. Så jeg kan sagtens forstå tanken om, at det må være rart, at der kommer noget bagefter eller at blive født til et nyt liv (selv om buddhisterne jo som sagt prøver at undslippe det evige hjul af genfødsler og ikke ser det som noget positivt, da også fødsel er lig med lidelse for dem). Især når man er kommet så langt op i alder, at man ikke ved, hvor lang (eller kort) tid, man har tilbage. Selv om man så forhåbentlig har levet et lykkeligt liv og haft mange glade stunder.

Nafaras Jope Horror: Det er da en kynisk holdning, du disker op med der. Vis dog lidt medfølelse i stedet.

1: Korrekt, men er et Nirvana ikke i lige så høj grad en trøstende illusion som alle andre håb og klageskrig... Personligt er jeg dybt facineret af alt hvad der har med Buddhisme og Indien at gøre ( ), det må endelig ikke betragtes som en nedladelse. Jeg har bare lagt mærke til at de fleste normale, naive menneskelignende kreaturer syntes godt om ideen med Reinkarnation; det er i så høj grad liderlig selvbevidsthed.

2: I dag (14. August), i mine øjne, er Foreslaget om at alt gentager sig er ligeså stor en spænding(behov) i sindet, som et hvert andet favntag om en ikke eksisterende personlig evighed...
Universet syntes at ville fortsætte med at udvidde sig som det ser ud nu, men selvfølgelig er intet umuligt...



jeg har aldrig direkte sagt at jeg er overkommet døden, heller ej har jeg insinueret noget om at jeg skulle være i stand til at gennemskue Cosmos ... jeg påpeger blot at mennesker ikke er i stand til at acceptere den slags.
Hvis døden bankede på min dør ville jeg højest sansyneligt prøve på at dyrke oral sex med ham.

Er naturvidenskabens idé, at eksistensen ophører med livsprocesserne, ikke også bare en trøstende forklaringsmodel?

Hvis man ser på Ånden som essensen af alle skabninger så understøtter selv videnskaben (ikke at videnskab = 'okay så er det sandt!' IMO) idéen om at energi ikke kan nedbrydes, kun omdannes. Og da alting består af energi (ånden der opretholder alting) så er alting også unedbrydeligt og der har du så din reinkarnation eller hvad end - sagen er i hvert fald at intet i virkeligheden dør men kun omdannes. Se bare på økosystemet.
"Åndedelen" er lidt mere metafysisk og spekulativ selvfølgelig men så er alle bud jo lige gode. Min opfattelse er i hvert fald at vi alle til alle tider altid har eksisteret Det er vel næsten faktum. Universet er uendeligt, uden start og slut (i det store hele) og da vi er universet må samme regel vel gælde for os.

videnskabens big bang og big rip.... evt google det.

Der er bare den ret begrænsende faktor, at vores bevidsthed med al sandsynlighed er et produkt af vores livsfyldte krop, ligesom manglen på selvbevidsthed er et produkt af de lavere dyrs krop, og derfor bliver hverken du eller jeg nogensinde bevidst omkring noget igen, efter at vi dør denne og eneste gang. Vi bliver til jord, så man kan godt kalde det en omdannelse, og en del af os lever videre i vores børn, men det gør vores bevidstheder ikke. Reinkarnation er et lige så menneskabt begreb som religion, og uanset hvor mange realitetsombrydende tryptamintrips jeg har taget, og hvor mange gange jeg har set os alle sammen gå op i det samme energisystem, så kan jeg stadig ikke tro på, at vi er bevidsthed for evigt. Det ville ellers være supernice!

Spørgsmålet er om et dyrs bevidsthed er et produkt af dets krop eller om dyrets krop er et produkt af dets bevisthed. Når man kigger på "liv" og hvordan det har udviklet sig siden starten på liv/bevisthed kunne det så ikke være bevidsthedens ønsker der har skabt evolutionen?

Jeg kan kun sige, at det i min opfattelse er en milliard gange mindre sandsynligt, end at bevidstheden skabes af din krops kapacitet. En bevidsthed er noget, du udvikler. Du er ikke på det samme plan, når du fødes, som når du er voksen, og nogle mennesker er født med lavere bevidstheder end andre dyr. Det ville ikke give nogen mening overhovedet, at en bevidsthed (som med al vores viden ikke ser ud til at kunne eksistere uden en krop og ikke har nogen grund for at gøre det) hopper ind i en celle, den har valgt ved at fornemme dens potentiale, lige så snart sæd reagerer med et æg, som bliver til en menneskeunge fra et gammelt kaninliv, fordi kaninen var god (som er et begreb, der ikke findes) i sit liv. Hvis ikke vi havde opfundet det, ville der ikke findes et begreb som godhed og ondhed og deraf karma. Og så er der det faktum, at der fødes mange flere, end der dør. Jamen hvis der kommer en masse nye til, hvad er chancerne så for, at de gamle genfødes? Der skabes hele tiden noget nyt, så hvorfor skulle være enkelt bevidsthed ikke være nyskabt, og hvor skulle de andre komme fra?

Men det her spørgsmål "Når man kigger på "liv" og hvordan det har udviklet sig siden starten på liv/bevisthed kunne det så ikke være bevidsthedens ønsker der har skabt evolutionen?"

- Det er noget, jeg selv tænker over. Hvordan udviklen bestemmes for os. Når vi fx mister vores haler igennem tiden. Det må være noget, vi selv gør. Vores kroppe eller noget i os begynder processer, som ændrer os på længere sigt, og det er da ret spændende.



Og til det med, at hvis vi antager, at der i et andet tid på et andet sted fødes en person, som har præcis samme genetiske opbygning og oplever præcis de samme ting i sit liv som dig, så vil den person have præcis samme personlighed og bevidsthed som dig, men det vil bare ikke være dig. Selvom alle ud af alle atomer matcher, vil din bevidsthed ikke hoppe frem i ham - kun en eksakt lig. Bare min klare overbevisning.

Udfra karmaloven giver det menning at nogle mennesker er født dummere end andre, de skyldes jo deres karmiske impulser fra deres bevisthed former deres krop og deres ønsker/impulser.
Eksemplet med mentalt retadering er der ikke et problem for karmaloven, det er jo tydligvis et menneske der har opbygget ekstremt dårlig karma tidligere og som har valgt udfra det. Kroppen vælges jo udfra ønsker så vedkommende har ønsket en menneskekrop men pga dårlig karma har vedkommende taget en med et bevisthedsplan som et dyr.


jeg synes i stærke trips af at vores bevished åbner op til et form for uendeligt rum hvor fysiskens rammer nærmest sprænges. Mange har prøvet tid, rum osv stopper med at ikke eksistere, dette vil jeg sige er et tydeligt tegn på at vores bevished har mange andre kvaliteter end blot at holde vores krop igang og skaffe mad.


Tja ved jeg nu ikke helt om er rigtigt.

http://www.near-death.com/evidence.html
Denne side har samlet 53 forskellige tilfælde af bevidsthed som eksistere mens en person er miderlidig død.

Folk har haft nær døds oplevelser mens de var erklæret hjernedøde fx.
http://www.near-death.com/experiences/evidence01.html



Bevistheden hopper ikke ind i en færdiglavet genetisk produkt i følge karmaloven, bevistheden former kroppen inde i maven så den afspejler bevistheden.

En kanin ville aldrig kunne blive et menneske
Igennem tusindvis af fødsler kan den genvinde noget af dens bevisthed, men det er svært for dyr i det de er begravet i sansernes tåge.
Det har taget os 4.5 billioner år for at gå fra livets start til menneskeform hvis de tal holder stik, det er en langsommelig proccess.
Karma-loven er i bund og grund en forlængelse af det universelt gyldige begræb om at årsag og virkning

karma betyder handlinger og deres reaktioner. Du bliver ikke givet krop efter godhed men dit bevisthedsplan, men at man så kun kan være god når man er på et højere bevisthedsplan er en anden ting, godhed er ikke definertbart men universelt.
Det er det samme som platon snakker om i hans hulelignelse.

Udfører man imidlertid alle sine handlinger i harmoni med helheden er er man fri i det man er helheden.


Forstår ikke helt hvad du mener, "det må været noget vi selv gør?" hvordan?

Det er der vist ingen, der rigtig ved med sikkerhed. Ændrer vores bevidsthed vores sammensætning af atomer og gemmer informationer i dem, som føres videre i vores børn, som langsomt ændrer os fysisk, eller hvad er det, der gør, at vores krop tilpasser sig, og hvad er det, den tilpasser sig? Hvordan kan et væsen med en hale udvikle sig til et væsen uden hale? Det kan ikke bare ske tilfældigt, at vi udvikler ting, vi skal bruge, og fjerner byggesten for ikke at bruge dem.



Jeg ser ikke bevidstheden som noget, der holder kroppen i gang, men omvendt, at kroppen holder bevidstheden i gang. Det kan være meget opslugende og fascinerende at opleve de plan, du snakker om, og jeg har følt med 100% overbevisning, at jeg er kommet ind bag livets kode og ind bag materie, ind hvor alting er muligt, og hvor det bliver indlysende, at vores hjerner stiller verdens mest primitive "virkelighed" op for os, som vi er stærkt begrænset af. Jeg tror heller ikke på, at vi ser en brøkdel af, hvad vores hjerner opfatter, men jeg tror ikke på, at vores bevidsthed kommer tilbage, når vores krop går i stå, det er lige dér, filmen knækker IMO.




Det er svært at tage konkret fat på, men hvad med alle de masser af mennesker, der ikke så noget som helst og bare vågner op igen uden at vide, at de har været "døde"? Hvis de er vågnet op igen efter at have været døde, så har deres krop aldrig været død i reel forstand. Man kan definere død på flere måder, men dem, der virkelig er døde, vågner jo ikke op igen og bliver bevidste. Det er først, når kroppen har slukket for den sidste kontakt (som vi måske ikke kan måle direkte på hjerneaktivitet og hjerteslag), at vi ikke kan tænde igen. Jeg har også læst om forsøg, hvor de oplevede ting, som blev bekræftet ikke at stemme overens med virkeligheden, så hvad skal man tro? Det ville bare ikke give mening, at alle, der dør, lever videre i en bevidsthed, som går over i en anden kvinde og ligger sin ånd ind i hendes atomer. Du kan hverken se eller høre noget uden dine sanser, så hvordan skulle du kunne overvære en samtale, som foregik 200 meter væk, selvom noget fra dig/sjæl var der? Selvom du var tilstede, ville du vel ikke være i stand til andet end at følge universets love og evt. blive tiltrukket af den nærmeste fremtidige æg-sæd-reaktion.




Jamen lige så snart et æg reagerer med en sædcelle, så er det allerede bestemt, at det bliver et menneske, og der er ingen garanti for, at du bliver et "godt" menneske (defineret ud fra andre mennesker), fordi du er smuk, eller omvendt. Men at det blev et menneske var jo allerede bestemt på forhånd, fordi de to forældre var mennesker, hvis to forældre var mennesker osv. Hvorfor skulle en vandrende sjæl kunne "interfere" med dette system? Det barn, der fødes, er jo på mange punkter en videreføring af de forrige fødsler, så det må være én lang kæde af udvikling og ikke en tilfældig udvælgelse. Det synes jeg lidt ødelægger idéen med karma og genfødsler for mig. Jeg tror på, at du giver krop efter din krop, men at kroppen skaber bevidstheden. Det vil dog også sige, at cause og effect gælder, men jeg kan ikke placere den sammen med reinkarnationen af tilfældige bevidstheder i nye helt andre kroppe.

Ja kunne være at vores bevistheds ønsker blev givet vidre gennem gener, men så holder jeg nu på sjælen hehe
Hvad siger du til nær-døds oplevelserne efter en person klinisk er død?

Har rettet mit indlæg til med svar. Troede først, at du kun havde besvaret det sidste i emnet.

Man bliver godt nok filosofisk anlagt af at sidde og diskutere de her ting. Tror hellere jeg må se at ændre mental indstiling, inden jeg skal til familiefødselsdag og snakke om overfladiske ting.