Burma's (eller myanmar, som diktaturet selv kalder det) militær-junta tillader stadig ikke frihed til sin befolkning. Samtidig udnytter de de fattige som slaver, og lever godt af den fortjeneste de tjener på de fattige's arbejde.
Senest under krisen efter Uvejret tidligere, gjorde junta'en intet for at bringe nød-hjælp ud til de fattige. Tværtimod tog de det hele til sig selv. Billeder i medierne viste hvordan mennesker og dyr lå døde langs veje og floder i hobevis fordi junta'en var ligeglad.
En regulær menneskelig katastrofe.
De seneste nyheder om burma ka' ses her:
burma google-newsHvor jeg blaa lige har læst at den demokratisk valgte leder har fået sin hys-arrest forlænget i endnu et år.
Citat:
On May 27 the Nobel Peace laureate's house detention was extended by one year. Aung San Suu Kyi has been under house arrest continuously since May 2003, and for more than 12 of the last 18 years.
Så der er tale om et ægte diktatur, om et system der helt klart skader sin egen befolkning.
Er det ikke på tide at gøre noget ved det?
Her er en masse mennesker der virkelig har brug for vores hjælp, og indtil videre svigter vi dem år efter år med vores passivitet.
Burma er ca 15 gange så stor som danmark, med et klima der ligner thailand og malaysia, og har ca 9-10 gange så mange mennesker som danmark (men kun 31,500 internet-brugere, som formentlig primært er eliten)
Der er ca 20-25 millioner soldater, hvoraf det ikke er oplyst hvor mange der reelt støtter militær-junta'en (da de har værnepligt ligesom i danmark, må det formodes at en del ville vælge IKKE at forsvare burma i tilfælde af en invasion (en vestlig befrielses-aktion feks))
Det eneste gode der er at sige er at burma står for en stigende narko-produktion som ikke kommer junta'en til gode (men som heller ikke i særlig grad kommer bønderne til gode pga vesten's narko-krig og vores idiotiske forbuds-politik)
(
kilde: cia )
Der har jo været tale og rygter om at man måske ville invadere iran (ser dog ikke sådan ud lige iøjeblikket), så jeg prøvede at sammenligne de 2 lande for at se forholdet imellem dem. Iran er burma meget overlegent, militært set.
Dermed ka' man vist godt tillade sig at konkludere at hvis man mener sig istand til at ku' føre krig mod iran, så ka' man ihvertfald sagten's tillade sig at tro på man ka' invadere burma med succes. Hvis man vitterlig tror man har en chance mod iran, så har man klart en langt bedre chance mod burma.
Dermed ka' man feje eventuelle argumenter om at det er for svært at invadere burma klart af vejen.
Militært er det altså muligt at hjælpe de fattige i burma til et liv i frihed.
Hvorfor er vi ikke gået igang?
De mennesker lever i slave-forhold LIGENU, så er det ikke på tide vi viser at "mennesker betyder alt" (som en reklame på tv2-news si'r)
Ku' man ikke eventuelt sende de danske frømænd (som et dansk bidrag til en international styrke) ind og likvidere junta-folk, 1 for 1, indtil milits-toppen er eradikeret eller ihvertfald handlings-lammet? Og så samtidig forsøge at få de burmesiske soldater til at vende sig imod junta'en, så man ka' minimere eventuel militær modstand. Og SÅ sende en regulær invasions-styrke til at tvinge frihed igennem og sikre at ordentlige mennesker, som feks den demokratisk valgte RIGTIGE leder af burma, Aung San Suu Kyi, kommer til sin retmæssige post.
Kort og godt handler denne post om hvorvidt vi vil hjælpe burma eller ej, og hvordan vi reelt bedst kan gøre det.
Eller om vi bare vil sidde stille og fortsat kigge på hvordan mennesker holdes som slaver og undertrykkes mod deres vilje.
Hvilken verden ønsker vi at leve i? En hvor man gerne må opføre sig som burma militær-junta'en? Eller en hvor de stærke hjælper de svage.