Psychedelia.dk

Dankdawg, jeg kan faktisk godt tilslutte mig din overordnede holdning.
Jeg tror at i taler forbi hinanden (dig og Pill)
.
Forskellen i jeres holdning ligger i at du (dank) nægter at gradbøje din overbevisning, hvor t-r-p tilpasser sin overbevisning, så den passer lettere ind i det samfund vi lever i, samt den "almene danskers" hverdag.

Faktum er, at hvis man ønsker at skabe et samfund, med nogle så fundamentalt anderledes værdier, er man nødt til at tage et skridt af gangen. Det er jo fuldstændigt umuligt at få "solgt" din ideologi til en bred befolknings gruppe, uanset hvor rimelig den måtte være (please, ikke lynch mig ).
Og uanset hvad, er der ingen toppolitikere i dagens Danmark, som ville turde komme med så aggressive udfald. Så er det langt nemmere at lefle for hr. og fru Røvballegardin. Det er i hvert fald mit indtryk. (i øvrigt er de nuværende politikere, især Lene, ligeglad med værdien af deres tiltag, så længe det lyder godt. Sådan fremstod det i hvert fald da hun forsvarede detaljerne omkring hendes tiltag mod knive i nattelivet.)
(er det i øvrigt muligt at legalisere alle rusmidler? Altså, med FN’s konvention vedr. psykotroper? Der står at et land som forbryder sig i mod bestemmelserne ”vil blive pålagt en passende straf”)

I øvrigt kan jeg ikke forstå at folk altid kommer med det forslag at rusmidler skulle sælges fra apoteker??
Apoteker er jo ikke just rusmiddel forhandlere, og i øvrigt ville det udsende et forkert signal, hvis man skulle troppe op og få udleveret en dagsration hash eller LSD. Det giver lidt associationer til den der metadon bil, som kører ud til junkier, så de kan få et fix
Hvad er der galt med ex. den Hollandske kaffebutiks model? Det fungerer da fremragende?
Hele pointen ved at legalisere, ville jo være at give folk retten til at vælge et rusmiddel af præference, uden at blive kniplet af politiet, og set ned på af naboerne.
Samtidig, ville et tungtvejende argument være at komme af med et sort marked, styret af kriminelle.
Dette marked ville næppe forsvinde, hvis man skulle give 500 kr/gr. hash på apoteket.

Jeg tror ikke at man som udgangspunkt skal gradbøje sin overbevisning. Dengang man ville afskaffe slaveriet, så krævede man slaveriet afskaffet, ikke nedtonet f.eks. Det bliver ikke mere spiseligt ved at man går på kompromis med sine idealer, bare mere udvandet. Det er muligt at man i sidste ende ikke får det som man vil have det, men der er ikke nogen grund til at starte med at sabotere sine egne synspunkter i forventning om at folk vil være uenige med en. Hvis ikke man selv holder fast i sine egne ideer, så bliver de med sikkerhed aldrig til noget. Det siger vel sig selv?

Så sandt, så sandt.
Men husker du hvordan amerikanerne fik afskaffet slaveriet? Det krævede alligevel lidt knofedt og en borgerkrig.
Medhensyn til gradbøjning har du helt ret, selvom jeg synes du stiller det op på en ret sort/hvid facon. Et skridt af gangen, frem for en revolution, er ikke ensbetydende med at man intet opnår.
Det er ikke nødvendigtvis at give afkald på sin overbevisning, blot fordi man går på kompromis. Jeg ville nærmere kalde det for at være realistisk.

Langt de fleste steder i verden blev slaveriet afskaffet ganske fredeligt.

Det er OK at ændring sker gradvist, man skal bare holde sig målet for øje. Det mister man, hvis man allerede fra starten af begynder at udvande det man tror på. Det er et dårligt udgangspunkt.

Spændende debat, jeg kan ikke lige overskue at blande mig, men vil påpege at slaveri er et elendigt eksempel.

Vi har pt. meget mere slaveri i verden end vi havde da det ellers blev praktiseret her i europa og amerika.

Mellem 30 og 200 milioner er slaver idag.

Her i vesten bliver det næsten ikke praktiseret, med mindre vi begynder at snakke om lønslaver

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Nej samfundet er nemlig=individet+alle andre individer. Samfundet kan derfor siges at være vigtigere end lige netop én person (fordi der logisk set er flere, og denne person vel ikke er vigtigere end nogen af de andre)

Når det er sagt så består samfundet jo netop af individer så uden individer intet samfund, derfor er individet vigtigt, og samfundet som fælleskab kun noget værd i kræft af individerne.

Den tankegang er decideret farlig og ligger bag det 20. århundredes store massakrer, foretaget under de ultimative kollektivistiske ideologier: kommunismen og nazismen.

Du bygger på den præmis, at samfundet (der er os alle sammen, som du siger) har fælles interesser. Men sådan er det ikke. Det vil derfor blive et flertals interesser der kommer til at dominere. Hvis samfundet er vigtigere end individet, er det altså flertallet der er vigtigst. Det er grønt lys for, at flertallet kan undertrykke mindretallet. Du kan ikke ignorere individet på den måde, for i sidste ende er dit "samfund" en konstrueret forestilling, mens individet er til at tage at føle på.

Din tankegang levner ingen plads til individet og vil føre til totalitarisme. Prøv lige at tænke det igennem en gang til.

Du kan ikke både tilgodese fællesskabet (flertallet) og individet, hvis deres interesser er modstridende. Det er en modsætning, og PRÆCIS den fejl som de kollektivistiske totalitære regimer begik.

Jeg forstår ikke Bismanns udsagn som at samfundet har en fælles interesse, men nærmere at han blot konstaterer at samfundet ER et sambånd AF individer- ikke hvorledes samfundet styres eller formes.
Jeg tror at det største problem ved samfund er at mennesker ikke er desiderede "samfunds maskiner",ala myrer og bier.
Vi fødes ikke ind i en rolle, som vi forbliver i, men vil for det meste altid forsøge at opnå en kontrolpost,enten over vores eget liv,eller over samfundet som helhed.
Derfor er det ekstremt svært at finde en samfundsmodel som tilgodeser ALLE.
Der vil altid være elementer som ikke passer ind i et samfund, forbryder sig mod normerne og føler afmagt.
Man kan ikke nødvendigtvis sætte det op som at en ideologi er bedre end en anden. Det afhænger af personen som anskuer den.
Jeg finder ikke nødvendigvis behag i et samfund hvor du/i er tilfredse.

Jep nemlig, og at man selv er ét af de individer der er i samfundet. Dét er ikke det enkelte individ vs. alle andre, eller for den sags skyld én andenæ.

Dank:
- én person er ikke vigtigere end en anden person 1=1
- vores samfund består vel af en lidt under 6 mio. mennesker, så 1 er ikke = 6 mio, eftersom 1=1, og den éne på den venstre side selv er en del af samfundet der står på højre side af lighedstegnet.
Altså i kræft af et menneske ikke er mere værd end et andet, så er ét menneske heller ikke vigtigere end 6 mio.

Siger ikke at samfundet skal styrer individet, siger netop at samfundet kun er noget på grund af individerne der danner samfundet, og at man derfor ikke skal sætte samfundet over individerne da dette ikke giver mening og ingen har interesse i dét.

Jeg tror ikke frihed er det samme som øget kriminalitet. Det kommer også an på hvordan man definerer kriminalitet.

I sovietunionen var der meget begrænset frihed, men meget overvågning og kontrol og straf. Det mener jeg er udtryk for kriminalitet begået af magt-haverne. At undertrykke er efter min mening kriminelt.

Der var næppe mange indbyggere der indbyrdes gik rundt og skød hinanden på gaderne, handlinger som man tit forbinder usa med, og set i dét lys var soviet måske et paradis.

Når man så ser på bande-vold i usa feks, og gi'r frihed skylden, så ka' man også godt spørge om det i virkeligheden skyldes frihed eller Ufrihed. Hvor frit er usa egentlig når det kommer til stykket? De har en langt mere restriktiv narko-politik en danmark, selvom de har et langt dårligere socialt system. I usa belaster en narko-bruger i langt mindre grad det offentlige system, simpelthen fordi narko-brugeren meget oftere ikke er medlem af nogen sundheds-systemer. Alligevel forfølges de meget kraftigere i usa. Hvor er sammenhængen i det?

Ud af det jeg si'r her, ka' du måske læse at jeg ikke mener man ka' stille spørgsmålet op på den måde du gør det. Jeg ser ikke valget sådan som du stiller det op.

Du si'r jeg er forkælet her i danmark, og antyder at jeg ikke ville være det i et mere frit samfund. Det ved jeg ikke om jeg er enig i. Det ka' godt være jeg virker materialistisk forkælet i danmark, hvis du kun kigger på min måneds-indkomst. Men måler du det i livs-kvalitet så er overvågningen og kontrollen ekstremt livs-ødelæggende (ihvertfald for mig)

Og spør' du mig om jeg mener mit liv er godt i danmark vil jeg svare nej.

Guld gi'r ingen lykke hvis man er lænket til en beton-klods. Penge er intet værd uden frihed. Ihvertfald ikke for mig, og jeg ka' jo kun tale for mig selv.

I holland hvor man ka' købe og indtage hash uden at blive straffet, tror jeg ikke kriminaliteten er meget anderledes end den er i danmark, og dermed er der intet reelt argument for at en legalisering, altså øget frihed, vil føre til mere kriminalitet eller dårligere sundhed. Jeg tror såmænd ikke engang skatte-betalerne i holland ville ku' mærke nogen skatte-forskel hvis hash blev gjort illegalt der. Så jeg mener det er en kraftig overdrivelse at mene at legalt hash ville føre til at alle sku' betale mere i skat eller at sundheds-væsenet ligefrem ville bryde sammen.

Som dankdawg også si'r, så er det alle de der lever sundt der belaster systemet mest fordi de bli'r så satans gamle at de ska' ha' hjælp i 100 år. Vi hash-rygere er da i det mindste solidariske og dør før vi bli'r pleje-krævende (eller gør vi?)

Du si'r vi har frihed til langt flere ting her i danmark end man har så mange andre steder, og ja det har man hvis man vil de ting danmark tillader. Men hvad når man vil nogle andre ting? Når man ikke ønsker at lave det mainstream-folket laver, hvad frihed og hvilke muligheder har man så?

Jeg er enig i at man i danmark ka' sikre svage bedre økonomisk end man formentlig ka' i et mindre homogent samfund hvor man tillader flere friheder, og det er selvfølgelig godt for de mainstream-svage. Men det sker på bekostning af livs-kvalitet for dem der ikke er mainstream, blaa mig, hvilket i sidste ende betyder at den frihed danmark gi'r dig gør mig Ulykkelig.
Hvis jeg er så forkælet som du si'r, hvorfor er jeg så ikke lykkelig for at bo i danmark? Hvorfor føler jeg mig ikke fri? Hvorfor ska' jeg frygte politiet når jeg ta'r ind på CA for at købe hash?

Så ska' jeg svare på dit spørgsmål, så ville jeg til enhver tid vælge at forlade dette samfund til fordel for et hvor jeg ikke bli'r forfulgt og undertrykt som jeg gør i danmark under den nuværende regering.

Jeg har brugt hospitals-væsenet 1 gang i hele mit liv, indtil nu. Sammenlagt mindre end 24 timer. Og selvfølgelig er jeg tilhænger af et offentligt system, det har jeg jo sagt hele tiden. Men jeg trækker altså personligt grænsen ved tvang, fordi jeg ved hvor frygteligt det ka' være at blive tvunget til noget mod sin vilje. Som dank si'r, der er visse ting man aldrig må gå på kompromis med, og tvang er 1 af disse ting. Ihvertfald for mig.

Så ja, jeg vil hellere sælge min danske sundheds-garanti, end min frihed. Og dør jeg så af det, så dør jeg. Men så dør jeg i det mindste vel-vidende at jeg bestemmer over mit eget liv.

Jeg vil ikke tvangs-underlægges din angst for at komme til skade. Jeg støtter op om et fælles-system og betaler gerne skat så vi ka' ha' et godt sundheds-væsen (hvilket vi jo ikke engang har i danmark, hvis du feks ser på antallet af kræft-helbredelser, hvor landet er direkte elendigt til at redde liv), men det må aldrig blive på bekostning af folk's frihed til at leve lykkelige liv. Et menneske-liv er for vigtigt til at man må underlægge det en masse begrænsninger. Og mit formål med at støtte op om et sundheds-væsen er ikke at det ska' overskygge folk's frihed, men at det ska' underbygge folk's frihed. Det ska' være der når folk har brug for det, ideelt set, men det ska' ikke være moral-diktator der indskrænker hvad folk må og ikke må. Så meget er intet sundheds-væsen værd.

Lykke og livs-glæde er vigtigere end sikkerhed. Og det er de ting et sundheds-væsen ideelt set ska' underbygge. Og det betaler jeg selv gerne skat til selvom jeg aldrig håber at sku' få mere brug for hospitals-væsenet.





Jeg føler mig bestemt også meget ansvars-bevidst overfor sundheds-systemet. Jeg belaster det ikke mere end nødvendigt. Jeg går ikke til lægen hver anden dag med bagateller. Jeg skubber ikke andre bag i køen fordi jeg vil skønheds-opereres feks. Jeg ophøjer ikke mine kæle-dyr i en sådan grad at de ska' læge-behandles af læger der ellers ku' arbejde med mennesker. Jeg trækker ikke resourcer ud af menneske-behandling for feks at få ligegyldige kosmetiske behandlinger, eller for feks at få behandlinger af mine kæle-dyr. Jeg synes blaa de tendenser man ser hvor læger bruger mere tid på ansigst-løftninger af gamle kvinder, eller operationer på hunde og katte, er for klamme når man samtidig ser hvordan fattige hutler rundt på gaden. Men jeg vil alligevel ikke tvinge et anderledes system igennem, da det ville gi' alle andre et argument for at de også ka' tillade sig at tvinge mig.





Jeg er helt enig i at vi lever på en planet som dybest set er et lukket øko-system, og at alle handlinger derfor har konsekvens for alle andre's. Hver gang du ud-ånder udsender du kulilte-molekyler i atmosfæren til mulig skade for mig og andre. Men derfor forbyder jeg dig altså ikke at trække vejret. Hver gang du drikker et glas vand, eller ta'r et bad, så er du skyld i at andre mennesker dør af tørst i andre lande fordi du bruger vand der ellers ku' ha' reddet deres liv. Du får stadig lov til både at drikke vand og bade. Verden er ikke perfekt i den henseende, selvfølgelig ikke, men man ka' simpelthen ikke gøre regnskabet op på den måde.

Sundheds-væsenet er ikke en rentabel forretning, og det har aldrig været formålet med det. Sundheds-væsenet udspringer af en solidarisk tanke om at ville hjælpe folk der var i nød (Uanset hvorfor de kom i nød, om det var narko eller ski-ferie). Og det er dén ideologi jeg er tilhænger af.

Sundheds-væsenet er en tilbygning til vores livs-kvalitet, ikke en over-bygning. I samme øjeblik det bli'r en overbygning bli'r den fascistisk og tvingende, og så forsvinder hele formålet med systemet (at forbedre folk's liv)





Godt argument.
Det viser bare hvor kompliceret det er at gøre op i kroner og øre hvem der koster hvad. Og hvad en legalisering vil koste rent økonomisk.




Sidst jeg hørte, så blev FN kaldt for en ikke-regering, og dermed er der intet teknisk i vejen for at melde sig fra diverse konventioner. Danmark ku' starte en krig udenom FN, så ka' det sikkert også legalisere narko.

Forskellen er netop om man mener FN er en verdens-regering eller bare en klub for verden's forskellige regeringer. Og indtil videre si'r blaa usa igen og igen at FN ikke har regerings-myndighed. Ergo er det problem ikke-eksisterende (med-mindre usa ændrer mening selvfølgelig, men det gør de næppe da de dermed ville underkende deres egen ret til at invadere irak og andre lande )







Du har selvfølgelig ret i at vi alle er samfundet, overordnet set. Men i eksemplet jeg svarede på til the-red-pill, blev samfundet stillet op som en modsætning til individdet (læs øverst her i tråden, på denne side, hvor du selv quoter the-red-pill )

Det er alt i alt en meget interessant diskussion der manifesteres her i traaden om de individuelle rettigheder kontra statens magt. Men jeg undrer mig lidt over de argumenter, der bygger paa den paastand, at rusmiddelbrug aldrig skader andre, og jeg kan ikke lade vaere med at taenke paa den forskning, der paaviser den taette sammenhaeng mellem vold og forbrug af alkohol.. og det er vel at maerke vold, der ofte gaar ud over helt uskyldige mennesker. Og jeg maa ogsaa paapege, at mange rusbrugere altsaa har boern, som i tilfaelde af foraeldrenes eventuelle problematiske forbrug, lider uoprettelig skade. Hvad mener libetarianerne mon, at vi skal stille op med disse faenomener?

Det problem som du netop nävner er jo ikke et problemn som skabes af en liberal narkolovgivning.
Problemet eksisterer jo i hele verden, på trods af den präventive lovgivning.
Jeg tror näppe at problemet vil vokse, ved at fjerne det tabu som er omkring narkotika. Det vil snarere väre mindre skammeligt. Jeg siger ikke at der ingen skam er forbundet med et misbrug- kig på alkohol. Det er ofte svärt at have med sådan en störrelse at göre.
Lösningen er ikke forbud. Den ligger dog andetsteds, vil jeg mene.

jeg formulerede mig uklart.. nej, en eventuel skade paa omgivelser som kan relateres til en eller flere personers rusforbrug, vil ikke noedvendigvis blive influeret af en mere eller mindre liberal lovgivning. Jeg pointerede bare, at rusforbrug i mange tilfaelde IKKE KUN er et faenomen, som beroerer det enkelte individ, men som ogsaa influerer paa andres menneskers liv paa forskellig maade. Og derfor kan det i mine oejne retfaerdiggoere, at vi ogsaa i et vist omfang adresserer enkelte individers rusbrug som et faelles anliggende. Det er ikke et argument for fortsat kriminalisering, men et argument for en eller anden grad af regulering, herunder den regulering der er forbundet med faelles (statslig?) kontrol af pris, kvalitet og forbrug. Konsekvensen af kriminalisering er at regulering af pris, kvalitet og forbrug, er overladt til organiserede kriminelle organisationer. Og dem stoler jeg endnu mindre paa en staten. Trods alt.

Aaah. Läste også lige lovligt hurtigt.
Jeg er enig i at man sagtens kan argumentere for at et misbrug er et fälles anliggende, og ikke kun påvirker den enkelte- som du selv nävner, så påvirkes familien/närmeste pårörende.
Men så igen, som JEL (tror jeg) er inde på i en anden tråd, så opstår der et problem idet man vil klassificere og forbyde udfra hvem som påröres.
Foreksempel påvirkes börn også af skildsmisse. Flere parter beröres også af utroskab. Jeg har ikke noget egentligt svar på noget i lige präcis denne sammenhäng (med hensyn til beskatning), da jeg ikke aner hvordan det skulle ändre på noget.
Det er jo også dybest set et spörgsmål om ens personlige overbevisning. Så der er jo ingen fakta- kun gode/dårlige ideer

@Olympia; Som jeg ser det så er en legalisering ikke det samme som at man må skade andre, så jeg har svært ved at se pointen i argumentet?

Det er lovligt at være Utro, som Dr.Divinator er inde på, eller blive skilt, eller køre bil, eller være sur og tvær, eller være fuld. Alt sammen ting der ka' påvirke andre markant. Men det er naturligvis ikke lovligt at skade andre, så der er vel ingen reel forskel når det drejer sig om narko?

Ansvarlige narko-brugere og Uansvarlige narko-brugere er ikke det samme, og derfor bør narko efter min mening ikke danne grundlag for generelle vurderinger omkring ansvar. Man ka' sagen's bruge narko og være ansvarlig (se feks hvad dan rachlin si'r, om både at ryge hash og ha' børn, i tråden: http://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=19&t=23875 )

Både bilkørsel og skilsmisse er rigtigt gode eksempler på hvordan lovgivningen regulerer adfærd og handlinger, som potentielt kan volde andre mennesker problemer. I forbindelse med skilsmisse er der en detaljeret lovgivning, som har til hensigt at sikre børns tarv, og vi har en særdeles detaljeret lovgivning i forbindelse med trafik med henblik på at forebygge ulykker og straffe trafiksyndere. Og ja, der findes ansvarlige bilister og ansvarlige stofbrugere, men også det modsatte - derfor er regulering nødvendig. Og jeg argumenterer overhovedet ikke for en ensidig kriminalisering af rusmidler, men for en fornuftig regulering, med henblik på at beskytte de, som eventuelt måtte blive berørt af enkelte menneskers rusbrug. At jeg, f.eks. aldrig kører bil, hvis jeg har drukket alkohol, taget benzodiazepiner eller røget den fede, betyder ikke at der ikke findes mennesker, som er totalt ligeglade med at føre bil i påvirket tilstand. Og jeg vil da gerne kunne sende min søn ud i trafikken på cykel, uden at skulle bekymre mig alt for meget om fulde bilister... for at give et konkret eksempel..

Umiddelbart synes jeg du misforstår. Lov-givningen si'r jo ikke at du kun må køre bil X timer om dagen, eller X dage om ugen. Du må køre ligeså tit du vil.
Det lov-givningen på området handler om, er kun at du ikke må være beruset samtidig så du ka' skade andre.

Der findes heller ingen lov-givning om hvor tit du må blive skilt fra dit barn's mor eller far (det sku' da lige være sharia-loven så. Den har vist regler om den slags). Det der er er en lov-givning om barnet's rettigheder, hvilket intet har med din ret til skilsmisse at gøre.

Og selvom alkohol ka' bruges sammen med bil-kørsel til at skabe frygt og panik i trafikken, så er både alkohol og bil-kørsel jo stadig lovligt. Det er kun Ulovligt at gøre begge ting på samme tid.
Og selvom du ka' gi' dit barn traumer ved at blive skilt fra det's far eller mor, så findes der ingen lov mod at du ka' blive skilt igen og igen hvis du vil. Selv hvis det er den 10. kvinde med børn du bli'r skilt fra, og selv hvis det er åbenlyst at børnene vil savne dig og få traumer over det, så er det stadig fuldt lovligt at blive skilt igen og igen. Loven kræver ikke at du viser hensyn på den måde, selvom det ka' virke nok så forkasteligt når voksne svigter.

Det samme må vel gælde for narko? Og dermed bortfalder argumentet om at narko ska' styres mere end alkohol eller skilsmisser, efter min mening. Så jeg synes ikke dit argument passer med de faktiske forhold.

Visse ting hører under privat-livet's sfære, og det må man acceptere. Kun sådan ka' et samfund fungere frit. Mennesker er ikke kun 'samfundet', de er også individder der træffer egne valg med egne konsekvenser. Det skal der være plads til. Og det betyder at vi hver især indimellem må finde os i at vore medmennesker træffer valg for dem selv vi selv muligvis er Uenige i eller synes er Usmagelige.

lol.. jeg ved ikke hvor vi gaar galt af hinanden her. Jeg argumenterer overhovedet ikke for en fortsat kriminalisering af forbrug af visse rusmidler / tvaertimod. Det jeg siger er, at vi ikke kommer uden om en statslig REGULERING af potente legale rusmidler, som potentielt ogsaa skader andre end forbrugeren selv. F.eks. ved at regulere pris, tilgaengelighed og omfanget af forbrug. Paa samme maade som vi proever det med alkohol .. ikke salg til boern- ikke drikke i forbindelse med bilkoersel etc.

foretillingen om at alternativet til kriminalisering af f. eks. cannabis er et frit ikke-reguleret marked, som er uddraget statslig kontrol, er en urealistisk illusion. Det var bare det, som var min pointe. Saafremt vi afkriminaliserer cannabis, er der vel ingen der ville bryde sig om cannabis, som blev solgt indpakket i chokolade til boern, vel? Der vil vaere behov for regulering af produktion, salg og forbrug.
hilsen fra Olympia

hvilken kamp? Der er ingen kamp, jeg ryger hash og ingen kan gøre noget ved det. Hvis regeringskartellet gerne vil støtte grove kriminelle med stor indtjening ved at opretholde et forbud er det helt fint med mig, så har de også en grund til at smide penge i et bundløst sort hul i uordensmagten. men der er ingen kamp. Bare fordi at de siger at jeg ikke skal gøre noget bestemt betyder ikke at jeg ikke gør det. Til helvede med "demokrati" hvor naboerne kan bestemme at din krop nu er deres ejendom.

Jeg er pissetræt af at folk mener at man skal kæmpe for sine rettigheder. Hvad er det for noget pis? Bare fordi at 5 naboer rotter sig sammen og siger at nu må du ikke længere dyrke pot i haven for det har "demokratiet" bestemt, betyder sq da ikke at de har en ret til at gøre det eller at det er rimeligt. bare at der nu er en reel truissel om vold imod din person hvis ikke du vil føje dem med de knyttede næver.

der er ingen kamp. At gå "ind i kampen" er at godkende spillet og spillereglerne....og nej det vil jeg ikke! Så, go tur til i andre hvis i vil, men jeg lurer over hvordan i vil vinde i et spil hvor dem i spiller imod kan ændre spillereglerne, og fortolkningerne af dem on the fly. Held og lykke med det projekt jo.

Ok, så er vi ihvertfald enige i hoved-pointen ser det ud til



Narko ka' ikke skade nogen af sig selv. Det er en ting, ikke et væsen med vilje (det er måske pernittengryn at sige, men ikke desto mindre vigtigt at skelne imellem.). Men udover det er jeg selvfølgelig enig i at der nok fortsat vil være regler forbundet med narko selv efter en legalisering. En legalisering er jo også en regel, hvis man ser sådan på det. Jeg tror dog vi er Uenige om hvilke regler der er nødvendige.

Hvis den form for legalisering du ønsker, er at salget blot ska' skifte fra de nuværende pushere til staten, så tror jeg ikke det er heldigt. Af hensynet til brugerne må det være frit for enhver producent at ku' oprette en produktions- og salgs-virksomhed (gerne underlagt almene firma-regler og de kontroller der findes her). Hvis det kun er staten der må producere og sælge narko, så er monopolet stadig gældende, og så vil det sorte illegale marked fortsætte Uændret, og så er vi lige-vidt.

Problemet med at staten ska' ha' monopol på narko-området er at man ikke ka' stole på staten's intentioner på dette område. Staten vil ha' en interesse i at blande andre indholds-stoffer i narko'en, feks kvalme-fremkaldende midler, da de dermed ka' begrænse folk's narko-brug. Og det er absolut ikke iorden. Almindelig håndkøbs-medicin er jo normalt iblandet mange andre ting, end kun de aktive stoffer, for at hindre at de ka' 'misbruges', som man si'r. En kodymagnyl indeholder jo ikke kun kodein feks. Så der skal eksistere en frihed for producenterne til at ku' lave produkter som forbrugerne ønsker. Ellers vil forbrugerne stadig være tvunget ud på det sorte marked, og så falder alle de positive sundheds-egenskaber ved en legalisering bort.

Hvis ikke forbrugeren ka' få det forbrugeren vil ha', så hjælper en legalisering intet.



Jeg ka' ikke se problemet med at ha' begge typer produkter på markedet, og så la' forbrugeren selv vælge. Vil du købe det stats-kontrollerede køber du narko'et med svane-mærke. Vil du ha' det Utestede køber du narko'et uden svane-mærke. Så ha' forbrugeren frit valg og selv-bestemmelse, hvilket er nødvendigt hvis formynderiet ska' standse.

At ha' en alders-grænse på chokolade er jeg ikke så optaget af. Det må være forældrene's valg hvad deres børn må købe. Men personligt ka' jeg sagten's leve med at man har en regel om intet salg til folk under 18 eller 21. Jeg tror dog ikke det er hensigtsmæssigt, da man, som malkavian tidligere i en lignende debat har pointeret, så bare vil se de unge gå på det sorte marked (som de allerede gør nu), og så vil det sundheds-positive igen være mistet.

Man må opdrage sine børn ordentligt. Ikke lave love der ødelægger livet for os andre bare fordi man ikke ka' opdrage sine børn. Det er måske en fornærmende holdning, men er du gammel nok til at få børn er du også gammel nok til at ta' vare på dem selv.