I skulle tage og se x factor. Jeg går ikke længere til fest om fredagen.(jeg er jo også forpligtet i den retning.. høhøh) Det er første gang meget længe at tv-underholdning har været af så høj kvalitet. Heidi og Martin er godt nok gode.
Ellers så har jeg lige set en film. Dead Man af Jim Jarmusch. Der var engang hvor johnny Depp udelukkende spillede fantastiske film. Det som i høj grad bærer filmen er dog soundtracket af Neil Young som de fleste af jer burde have hørt om, om ikke andet så fordi han gæster råskide i år. Der er noget af et bagkatalog at gå igang med der, men det her er noget af det bedste jeg har hørt med ham. Det foregik sådan at da Jim Jarmusch havde skudt filmen fik de fat i Young som de screenede filmen for, mens han stod med sin guitar plugget ind og optog så den umiddelbare musikalske respons fra Neils hånd. Altså ren improvisation.

Det er meget nøgent, råt og følelsesladet. Man skal nok kunne lide westernguitarens twang, for at kunne holde af det. Men jeg anbefaler det her soundtrack på det vildeste. Se evt. filmen først. Måske giver det nemmere mening på den måde. Iøvrigt så sammenblander filmen på skønneste vis eksistentialistisk filosofi og William Blake's poesi i en mildt sagt utraditionel westernfilm. Der indgår dessuden et Peyote ritual hvor indianeren nobody ser "dead man".
En anden favorit, når det skal være sjælfyldt er Julee Sill. En tragisk historie iøvrigt som også involverer stoffer. Der er tale om akustisk country-folk. Hun havde spillet meget klassisk klaver i barndommen og noget af det hængte ved. Mange af hendes melodier har noget Bach-lignende over sig. Hun synger sine religiøse tekster meget poetisk med masser af kristen symbolik. Balsam for den fortabte sjæl.

Hendes 2 album fra 71 og 73 kan købes i en samlet 2 cd pakke på amazon eller lign.
Da hun indspillede sit første album var hun 26 år og havde allerede kvittet en 150$-a-day heroin afhængighed som tvang hende ud i prostitution, OG siddet 9 måneder inde for væbnet røveri(SAY WHAT

). Selvom musikken ganske vist er ret melankolsk så drømmer man ikke om at et så talentfuldt menneske kan have været sådan noget igennem. Anmelderne elskede hende men hendes plader solgte ikke. Hun røg tilbage i heroinen og døde i 1979 som 35-årig. Men arven lever endnu.
http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendID=98875296