Psychedelia.dk

Hejsa med jer.

Jeg er en gut på lige knap 19 år. Jeg er ganske velfungerende, men jeg har bare dette éne lille irriterende problem.

Jeg kan virkelig ikke lide at kigge folk i øjnene når jeg taler med dem direkte, og jeg frygter lidt at det er en form for pludselig opstået sociofobi? Jeg er også blevet mere opmærksom på sociale forhold, såsom hele tiden have noget at snakke om osv hvis i forstår.

Det er noget som er opstået det seneste år. Jeg har taget en del stoffer igennem de seneste år, men har ikke haft noget sindsygt misbrug. Weekendforbrug med månedslange pauser osv.

Jeg har aldrig rørt ecstasy, men tilgengæld en del amf og cola. Til gengæld har jeg ikke rørt noget i 4 måneder nu.

Det skal lige siges at det forværres stærkt når jeg ryger hash, og jeg af den grund ikke har røget i lang tid.

Jeg er et socialt menneske som snakker godt med de fleste.

Håber i har en forklaring på hvad det kan være eller i det mindste nogen kommentarer, for det irriterer mig noget så grusomt, og jeg overvejer rent faktisk behandling hvis det på nogen måde bliver bare en smule værre.

Mvh den fortvivlede knægt.

Jeg har valgt at være "halv-anonym" af personlige årsager.

Mit forslag ville være at se tiden lidt mere an og sker der ikke noget så er behandling måske en mulighed, jeg har selv svært at ved at finde noget og snakke om med mennesker som er nye..

Fungere resten af dit liv? arbejde, økonomi osv. Det er jo også en ting som spiller ind, mange ting kan påvirke dig.

Har du indtaget andet end amf, cola og hash?

Prøv med lidt sport eller træning, det er som regel sundt for knolden.
Ellers håber jeg du får det godt igen

Og ellers lad være at tænk for meget på det. Din frygt gør det kun værre, som en ond spiral. Opsøg derimod problemet, tænk "Hvorfor har jeg det sådan her, behøver jeg at have det sådan her?" i stedet for "HVAD FANDEN SKER DER?!!"

Ransag dit indre og tal med nogle meget nære om det.

Det ku' lyde lidt som en face du skal igennem, ligesom mange andre unge, men som And siger, så snak med andre om det og hør om det har det ligeså. Jeg tror de fleste ka' nikke genkendende til det. Og rygning oven i hatten forstærker det ja, det er der intet underligt i, måske du bare skulle ryge mindre så og holde lidt igen med stimulanserne, det har også noget at sige da de jo som bekendt er humørregulerende.

Svar:

ja jeg tror sådan set at i har ret. Mit problem ligger nok i at jeg har fået det på hovedet ved tilfældighed og at det så desværre bliver ved med at hænge i pga. den "onde spiral".

Er heller ikke så voldsomt generet af det, men jeg er desværre bare typen der har det bedst med at ALT er i orden, og når noget ikke er som det skal være bruger jeg ekstra meget tid på at tænke på det..

Jeg går imod det med hår hånd, og det har jeg også gjort i længere tid nu.. Tror desværre at det var et tidligere overforbrug af narko der satte det igang.

Men altså, I'll be fine... rart at høre fra jer at i ikke ser det som noget jeg burde tage mig specielt af

Mit liv fungerer nogenlunde som det skal, og det kan godt være at det bare er en kedelig face jeg skal igennem.. Det at være ung kan jo til tider være en smule problematisk, da man med alderen begynder at blive bevist og opmærksom på ting man førhen aldrig har skænket en tanke. Det er vel bare bullshit

@Portuz: Jeg har ikke taget andet end amf, cola og hash. Jeg dyrker desuden jævnligt fitness/bb/motion.

Tak for de gode svar på et ellers lidt akavet emne (for mit vedkommende)

Det lyder rigtig godt og jeg håber du får det bedre med tiden, du må endelig vende tilbage hvis du finder det nødvendigt

Jeg genkender mig selv

Det er vel en fornuftig fase. Et filter som kan sørge for lidt mere selvkontrol og tanke i det lort man lukker ud. Vi kender alle hæmningsløse brian som står i centrum til festen, men ingen vil følges med ham hjem.

At kroppen reagere med svær øjenkontakt og andet pres er mindre beklagligt. Og den generelle forståelse at man skal være syg i hovedet i større grupper af folk. Man må bare minde sig selv om den ligegyldige annerkendelse og være lidt ego. Folk er anderledes og derfor overvej om problemet ligger hos dig eller de folk omkring dig. En person kan føle sig håbløs og derfor være håbløs i en bestemt situation eller rundt bestemte mennesker, omvendt andre personer kan få dig affyret fuldstændig.

Jeg frygter ikke stilhed med folk. Men det ændre ikke på at folk kan frygte mig. Jeg vil hellere have 1 god samtale frem for 10 halvt så gode. Jeg vil hellere kikke på naturen mens jeg går med tøsen i hånden end diskutere hvad der skal købes i netto. Desværre sjældent den lyst bliver annerkendt.

Der er selvfølelig en grænse for betænksomhed og sociofobi. Lidt tricky. Du har(forhåbentlig) oplevelser hvor du tænker helt sikkert, nice hvad der sker socialt lige nu?

Skal lige høre, kan du huske første gang du fik det sådan? Hvis du kan det kan du måske også finde ud af hva der har udløst det og hvilke stoffer du skal gå langt uden om.

Tror også det handler om hvor meget du fokusere på det, men vil hellere ikke udelukke at det kan have noget med stoffer og hash afgøre.

Gør dig selv den tjeneste at få det undersøgt, så det ikke er noget du går med igennem længere tid.

Hej Smoke-it.
Jeg har rimelig let ved at genkende det du snakker om, jeg tror jeg har været det samme igennem.

Hvordan er dit forhold til stoffer ud af til? er det et "hemmeligt" forhold?
Da jeg i sin tid begyndte at ryge meget hash, havde jeg det sådan set fint med det, så længe jeg var blandt ligesindet, men lige så snart jeg var sammen med folk, jeg ikke troede ville acceptere det, havde jeg svært ved øjenkontakt, jeg var bange for at de kunne aflæse mig, gennem mine øjne, selvom jeg ikke havde synlige tegn på påvirkelse, og selvom det var et par dage siden sidst jeg havde røget.

Kan det være noget med det at gøre? at du ikke er helt stolt over det du går og laver? at du føler at folk kan læse dig gennem øjnene, og dermed se dit forbrug, og måske fordømme dig?

Jeg tror ikke det er noget specielt stof som har udløst denne milde socialfobi. Det kan komme hvis man lever lidt for hektisk og ikke helt har jordforbindelse. Jeg kender da også tilstanden fra perioder af mit liv. Det opstår, når for mange sanseindtryk og sociale forventinger overstiger hvad jeg kan rumme. Så har mit sind lyst til at lukke af, og derfor føles det sådan. Det er dog langt bedre bare at aksepterer sin manglende lyst til at møde andres intense blik, frem for at sygeliggøre tilstanden og skyde skylden på et stof.
At gå til lægen med det som et STORT problem er endnu mere hen i vejret og kan kun piske en storm i det lille fingerbøl det er.

Smoke-it: en lille øvelse til dig: næste gang du sidder over for nogen som du skal se i øjenene, så prøv at mediter på pandeforlapperne (den del af hjernen som sidder lige bag panden). Dette, har jeg oplevet, centrerer en og gør at man kommer mere frem i skoene og kan se folk i øjnene.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Måske lyder det fjollet, men prøv at spis fiskeolie. Fanny siger meditation bag panden. Denne del af hjernen står netop for det sociale, følelser og din dømmekraft etc. Den står også for muskel bevægelser i ansigtet. Omega 3 som findes i fisk spiller en kæmpe rolle på udviklingen af dette center. Hvis du ikke spiser fisk spis fiskeolie-kapsler. Kan slet ikke anbefale det nok. Nærmest en rus hvis du ikke har fået omega 3 i lang tid.

Huh? Hvordan?

For mit vedkommende kan mit selvær falde, i perioder med heftig røg. Tror det hænger sammen med, at jeg stener for groft, og derfor ikke rigtig ind i dialog med andre, hvilket jo godt kan være et kick i sig selv.

:yeah:
Genkender det du skriver alt for godt selv..

Jeps

Tusind tak for alle de gode svar. Jeg har ikke rigtig lyst til at skrive svar til alle indlæggene, da jeg føler jeg har fået det jeg kom efter, takket været jeres hjælp. Endnu engang tak til alle som har deltaget i tråden

Jeg har iøvrigt fået det meget bedre med det!