Emnet har i større eller mindre omfang været oppe og vende i tidligere tråde, men jeg kunne godt tænke mig at starte en lidt mere dybdegående debat om, hvorfor folk ryger hver dag og generalt hvad folk mener er det bedste hash-forbrug at have.
Personligt har jeg ikke noget imod at folk ryger hver dag, så længe de kan få det til at passe ind i deres liv, gøremål og omgangskreds.
Men selvom man ser bort fra, at det måske kan være skadeligt rent afhængighedsmæssigt (fysisk/psykisk), socialt, økonomisk, motivations-mæssigt, så vil mit største argument imod at ryge hver dag være, at man snyder sig selv for at opleve hashrusen optimalt. Tilvænning og tolerance vil gøre, at hverdagsrygere slet ikke kommer op på det rus-niveau, som er muligt ved et mere moderat forbrug. Og det syntes jeg et eller andet sted er ret trist. Dette oplever jeg især, når jeg er sammen med nogle af mine venner, som er stor-forbrugere af hash, og som efter de første 10 store bonghoveder af god stærk hash sidder og snakker om, at de dårlig nok kan mærke det. "Øv, godt det ikke er mig" tænker jeg bare.
Så lad mig høre folks argumenter/grunde til hvorfor de ryger hver dag.
Er det pga. afhængighed, frygt for abstinenser, socialt gruppepres, virkelighedsflugt, kedsomhed, eller fordi man selv mener, man får nok ud af rusen til at det godt kan "betale sig" med sådan et forbrug?
Desuden kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan folk er kommet op på hverdags-forbrug, siden de startede med at ryge hash. Er det noget folk har gjort lige fra starten, eller er det kommet snigende, sådan at man er gået fra en gang om måneden til 3-4 gange om måneden til 2 gange om ugen til hveranden dag til hver dag?
For mit eget vedkomne har jeg røget hash nu i 2 år, og mit forbrug har igennem hele perioden ligget meget stabilt på 1-2 små joints om ugen. Og selvom jeg holder meget af hashrusen og tit glæder mig til næste gang jeg skal ryge, har jeg aldrig følt nogen trang til at øge forbruget, netop af frygt for at tolerancen skal få indvirkning på rus-magien. Og dette er heldigvis heller ikke sket, da jeg stadig bliver pænt blæst med tilhørende fråder, sanseforstærkning og couchlock af bare ½ joint eller 2-3 bonghoveder (de sjældne gange jeg ryger bong).
Så efter min mening er dette forbug det optimale, når man gerne vil ryge regelmæssigt, men uden at ødelægge rusen ved overforbrug.
Men jeg vil meget gerne modargumenteres!
Lad os få gang i noget debat om disse emner.
Silver_Bullet