Dette emne har sikkert været oppe og vende før, men føler jeg vil dele mine egne oplevelser omkring det med at have svært ved at falde i søvn.
Efter en meget lang nat igår er jeg begyndt at spekulere i, hvad man kan gøre, hvis man ligesom mig lider af søvnbesvær. Jeg lå i min seng i nat, konstant vendende og drejende, og med tankerne flyvende som et lyntog inde i hovedet på mig. Jeg gik til ro ved en 12.00 tiden, og lå i 6 lange timer uden på noget tidspunkt at falde i søvn.
Jeg tror jeg har et problem med virkelig at slappe af når jeg skal sove! Ligemeget hvor træt jeg end er, når jeg går i seng resulterer det ofte i, at jeg ikke kan lade være med at tænke. Mange herinde kender det nok godt. Det værste for mig må siges at være, når jeg når til det punkt hvor min tålmodighed er brugt op og jeg næsten anstrenger mig for at falde i søvn. Det sker meget ofte, hvis jeg ligger timer i træk uden at kunne falde i søvn. Jeg begynder at svede fordi jeg i mit hoved er ved at gå i spåner.
Hvis jeg så har røget og er godt stenet, når jeg går i seng er det dog ofte nemmere at falde i søvn. Eller under påvirkning af alkohol går det også ofte ret nemt! Det er dog ikke nogen sund form for sovemedicin.
For at runde denne tråd af, må der være nogen der kan give nogen gode råd til, hvordan man får stresset af oppe i sit hovede når man skal sove. For jeg tror nemlig på, at den bedste sovemedicin er at være så afslappet i krop og sind som muligt, fremfor at æde piller.
Go' nattesøvn!
Hilsen Kogeren.
