Hej til alle.
uhauha, har lige hørt Peter Skaarups nye udmelding i kampen mod hashen. Men med fare for, at lovens lange arm ender med at indfinde sig i min jævne bolig, agter jeg dog at fremføre mit spørgsmål.
Først lidt om mig selv:
Jeg har siden 2000 haft diagnosen sclerose. Kvinde på 50, og min holdning til hash er vel nærmes at definere som meget liberalt. Mine 2 voksne sønner opdrog jeg udfra devisen: Skæg for sig, snot for sig. Prøv hash når I bliver voksne, og kun står til ansvar for Jer selv, og egne gerninger. Dette råd har de begge fulgt, og som voksne har de begge nydt at ryge en joint indimellem.
Kort efter min diagnose kom mine sønner hjem med hash til mig. De havde læst om de gode virkninger på MS.
Og hold da op en virkning. Fra næsten ikke at kunne slæbe mig afsted, kunne jeg efter 3-4 hiv både hoppe og gå uden nogen problemer.
Men men, det var problematisk at regulere, hvor meget der skulle ryges, jeg ønskede jo ikke, at gå rundt og være småskæv. Nu er jeg på marinol, men det har aldrig givet den samme effekt som den rene vare.
Har nettop læst Malkavians store indlæg om cannabismyter med stor interesse. Måske han skulle sende det som julelæsning til Peter Skaarup og Lene Espersen.
I dette indlæg blev cannabis frø lovprist for sit store protein indhold. MS ramte må ikke få for meget kød, og skal derfor have disse vigtige proteiner på anden vis. Jeg har det svært med humus, og mange af de andre ting som kan erstatte manglende kødindtag.
Så mit spørgsmål lyder: Kan jeg på lovlig måde anskaffe mig disse frø, og hvor?
Er de spiselige på lige måde som andre frø uden de skal forarbejdes, ex. som drys på youghurt?
Er smagen udholdelig?
Venlig hilsen