Treasure skrev:
Lithium (typisk som lithium carbonat) bruges som et antidepressiva - ikke noget med lammepotentiale...
Det er nu nærmere et stabiliserende antipsykotikum end et antidepressiv. Men der er rigtigt nok absolut intet rekreativt potentiale i stoffet. Faktisk beskriver mange som er i behandling med midlet en ret ubehagelig "osteklokkeeffekt", hvor man har svært ved at føle forbindelse til sig selv eller andre. Desuden er det et stof man nøje skal titrere dosis med for at finde det rigtige niveau - patienter får checket serumkoncentrationen ret ofte, da for høj dosis giver ret farlige bivirkninger, og for lav dosis giver mangelfuld effekt.
Så jeg håber du forstår at det ikke er noget man har lyst til at indtage uden det er absolut nødvendigt, og kun under lægeligt tilsyn.