Hvad når du får en på hjernen eller retter hjertet - jeg synes ikke lige frem det hjælper og lukke øjnene for at undgå og se hende?
Selvfølgelig kan det bearbejdes, så man bliver istand til at flytte fokus, men hvem kan glemme sin første rigtige forelskelse og de vil stadig være med i ens personlighed og tanker, måske ikke bevist, men så ubevidst være med som en del af personligheden resten af livet.
Spørgsmålet som jeg aner er vel - om vi styres af tanken der består af summen af erfarringer og nogle biomekaniske mekanismer?
Eller er der et jeg som er fri for omgivelsernes påvirkning og lader os bestemme hver især - styre vi selv vores tanker?
Jeg ved godt hvad jeg mener (ekstremt dobbelt tydning her), men kan jeg være sikker på jeg har ret.
Jeg tror det er væsentlig at der er enighed om de grundliggende definitioner, hvis emnet ska l afdækkes i dybden.
Jeg vil tror at det er nødvendig med et udgangspunkt, som en del vil finde forkert, nemlig en biologisk forståelse af hjernen opbygning - struktur og de forskellige funktioner, centralnervebane systemmet, hormonernes indvirkning samt diverse signalstoffer kroppen afgiver, som er medbestemmende for den enkelts oplevelse af verden.
Jeg tror ikke man kan dele tingene så skarpt op som:
"Tænkningen er (for mig at se) "bevidst reflexion" - dvs. bevidstheds-akter, hvor man forholder sig til noget.
Sansningen er (for mig at se) en passiv og umiddelbar modtagelse af indtryk. "
skrev Zarathustra
Der må i mine øjne eksistere en form for dualistisk vekselvirkning i det, at der er overlap imellem tænkning og sansning - de to områder samarbejder og påvirker hinanden ustandseligt i et spændings felt af omverdens imput og jeget's forsøg på at give sit output til omverden - læse præge sine omgivelser.
En ting er sikkert emnet kan hurtigt ende i en masse sofisteri (Mit eget udtryk for dette er ordkrig), hvor det egentlige mål bliver skubbet i baggrunden for en trang til at præge sine omgivelser istedet for at være med til at blive præget.
Skal emnet munde ud i noget konstruktivt, er det vigtigt at de enkeltet deltager er procesorienterede og åbne for at tage argumenter fra andre deltagere ind og forholde sig så neutralt som muligt til dem, jeg fristets til at kalde det forr at smage på dem med den rene sjæl.
Vi kan også sidde på hver vores lille ø og kaste ord efter hinanden - høre hvem kan flest og hvem kan råbe højest. For derefter og udnævne ham/hende til enevældig hersker over idiotistan.
Nå det blev vist lidt roddet, men imput - reflektioner er velkomne.
Spørgsmål :
Kunne det være sjovt med en mindre lukket gruppe med lidt mere faste rammer for emnet og beskrevne definitioner, for at opnå en fordybelse som kræve lidt mere forståelse af de enkeltes verdensopfattelse.
Jeg synes det kan være lidt svært, når der står lidt her og der under forskellige emner.
Samt det at holde fokus mod et bestemt emne, når der dukker nye temaer/emner op som i mine øjne først skulle begyndes på fundamentet, som det foregående emne bestod af, der mangler altså noget af det basale for at vi kan arejde sammen istedet for at bekrige hinanden med ord.
Hermed ikke sagt vi skal være enige, for gudskyld nej, men vi skal vide hvor vi har forskellige synspunkter for at indgå i en konstruktiv udviklende dialog.
Nå min kvote for fremmedord er brugt for denne uge, men vender tilbage.