Jeg tror ikke at ens sociale baggrund har noget med ens misbrug at gøre, jeg er af den opfattelse at det handler om hvem man omgiver sig med, og hvordan man takler nederlag.
Da jeg var meget yngre, og gik til fester, kunne man godt ryge sig en pind en gang imellem, men kun sjældne gange, det kunne sagtens styres, fordi det ikke var alment accepteret i vennekredsen at ryge hash, eller for den sags skyld tage andet, som ikke lige var alkohol eller tobak.
Dér hvor det gik galt for mit vedkommende, var at jeg begyndte at snakke med nogle personer, som røg lidt for meget hash, og jo mere man begyndte at snakke med dem, jo mere alment accepteret blev det. Gennem en af disse personer, fik jeg denne hjemmeside rekommanderet, hvor jeg hurtigt begyndte at bruge masser af tid, både her og på DCFonline. Fordi vi kan vel alle blive enige om at hele den her genre er vildt interessant, om man ser det fra biokemisk vinkel eller bare rent "lammemæssigt". som tiden gik, fandt jeg den uofficielle psychedelia IRC kanal, hvor jeg blev glædeligt overrasket over de mennesker der var derpå, og at der stort set altid var nogen online - men dette medførte også at man begyndte at blive bedre venner med dem på IRC, end dem på HF - og det var fuldt ud acceptabelt at sidde og lamme sig på diverse ting, alle ugens dage, inde på IRC, fordi der var mindst én anden en man kunne dele ens "rus" med.
Jeg havde ufattelig nemt ved at retfærdiggøre at jeg begyndte at ryge hver dag, fordi det "virtuelle univers" jeg befandt mig i, var det mere kotume at være beruset af det ene eller andet, end at være ædru. Jeg begyndte at vælge venner fra, og vælge venner som jeg kunne dele min hobby med, og hvis jeg ikke lige kunne finde disse, havde jeg det sådan set bedst med bare at sidde foran min computer, læse det ene psychedelia post igennem efter den anden, mens jeg blev ved med at ryge, "men det var jo bare lidt, det kan da umuligt skade". PLudselig blev jeg nødt til at ryge før jeg skulle sove, for at kunne få mig en nogenlunde normal søvn, og dette kunne jeg også retfærdiggøre, idag kan jeg ikke se hvordan...
Det hele stoppede brat med at jeg fik et panikangst anfald, og havde alt for sære tanker, så jeg blev skræmt. så skræmt at jeg stoppede promte, og har indtil videre ikke rørt noget endnu
(Jeg havde også gang i andre stoffer, men disse havde slet ikke samme centrale rolle som hashen havde)
|