Bomber skrev:
Er der nogen der har erfaringer med disse In-ear headphones
Ultimate Ears Super fi 5 EB
De skulle eftersigende have et bass boost, så kunne godt forestille mig de var velegnede til psy? De koster 1400 kroner..
Nogen der har prøvet dem?
Det er jo, som du skriver, in-ear headphones, hvilket vil sige at de sidder helt inde i dit øre, som en øreprop. In-ear phones har nogle andre egenskaber, fordele og ulemper, i forhold til normale lyttebøffer, der sidder uden på øret, eller de små i-pod nogen der ligger i øret.
For det første er du nærmest døv med dem på, de slutter tæt og lukker en stor del af støjen omkring dig ude. De er utroligt velegnede til at rejse i tog, bil, fly eller lignende, fordi detaljerne i musikken ikke bliver overdøvet af baggrundsstøjen, og man derfor ikke behøver at skrue så højt op, at man risikerer at beskadige sin hørelse på sigt.
Lyden er noget "tyndere" end store lyttebøffer, til gengæld er den EKSTREMT detaljeret, hvis det er in-ears af god kvalitet. Du skal være opmærksom på, at uanset hvor meget bass-boost ekstra halløj de reklamerer med, så har in-ears ALTID en svagere bas end tilsvarende bøffer.
Der er, som nævnt, kun én måde at finde ud af om de passer til dig - prøv dem! In-earphones er noget specielt, nogen elsker dem, andre bryder sig ikke om dem. Personligt synes jeg de er geniale som rejse-earphones, men ville aldrig bruge dem hjemme.
Jeg har ikke prøvet dit specifikke mærke, men ejer selv et par Weststone UM2. Tror nu det mærke du nævner er ganske udemærket. Men du skal måske overveje at kigge på nogen med seperat bas-driver inde i (så der både er en lille bas og en diskant/mellemtone enhed inde i den lille prop, istedet for kun én driver), nu når vi snakker psytrance, det giver trods alt en noget bedre bas. Shure e5c og Weststone UM2 har det ihvertfald, og der er sikkert flere. Men som sagt bliver det aldring nogen hyperpowered monster-bas du får.