Jeg har selv prøvet det med at hash kan give en noget ro i hovedet når det kører lidt for hurtigt til at man kan følge med, men mit var midlertidigt og det får jeg ikke indtrykket at dit er. Måske har du nemmere ved at komme i kontakt med dine følelser når du har røget lidt hash, du åbner dig mere, lettere og mere villigt. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om det hænger sådan sammen, men hvis det gør, kan det være et forsøg værd at "tvinge" dig selv til at åbne dig mere når du er upåvirket af cannabis. Det er svært at "tvinge" sig til at åbne mere op på det følelsesmæssige plan, men jeg kan sige af egen erfaring at det faktisk godt kan lade sig gøre. Men det er ikke noget der sker på en dag, det kræver øvelse og ikke mindst mod at gøre det, men belønningen er det hele værd. Både for din egen skyld, men i højeste grad også for din kone og dine børn. Ingen af dem er jo tjent med en mand/far der ikke kan vise sine sande følelser medmindre han er skæv. Ellers er det måske noget professionel hjælp du har brug for. Ikke rigtigt til at komme af med hashen, men mere til at få lidt styr på hvad der foregår inde bag dine øjne. Bare det at have et ukritisk og ufordømmende forum at lufte sine tanker i kan være rigtigt godt.
|