Psychedelia.dk

Besidder egentlig en slags rastløs energi og utålmodighed der bla. giver sig udslag i at jeg ikke altid er den far jeg burde være for mine børn og den mand jeg burde være for min kone. Kommer også til udtryk i at jeg ikke altid formår at tilsidesætte mine egne behov og ønsker og forstå andre mennesker i det omfang de måske egentlig har fortjent.

Når jeg ryger får jeg roen og er i meget mere harmoni med mig selv og min familie. Jeg føler jeg nærmest kan kigge ind i deres personlighed og forstå deres behov og ønsker. Kan forstå deres verden og i langt højere grad kan være den person for dem som de fortjener og som jeg egentlig ønsker at være for dem. Nu kunne man måske tro at det er rusen som giver mig den oplevelse og den ikke er sand, men det er ikke tilfældet, massere af gange er det blevet bevist for mig at min empati og indlevelsesevne i andre mennesker, deres følelser, motiver og humør virkelig bliver meget bedre når jeg er påvirket i en eller anden grad.

Min evne til at "gennemskue" andre mennesker er i forvejen ikke ringe men efter røg fintunes den virkelig.

Jeg ville gerne kunne forstå hvorfor jeg ikke har samme "evner" uden røgen og hvorfor det egentlig forholder sig sådan, jeg er jo bevidst om "fænomenet" men alligevel formår jeg ikke at ændre stort på min opførsel og personlighed når jeg er "ædru" På den anden side er det jo ikke rigtigt en løsning at skulle være skæv for at være et "ordentligt" menneske for sin familie.


Har nogen tilsvarende oplevelser og eventuelt et bud på hvordan man kommer videre??

Freud

Hvor tit, og hvor meget ryger du?

I perioder hvor jeg ryger mest er det vel fredag og lørdag i weekenden. ikke de store mængder, men nok til at være rimelig skæv det meste af weekenden.

Jeg har selv prøvet det med at hash kan give en noget ro i hovedet når det kører lidt for hurtigt til at man kan følge med, men mit var midlertidigt og det får jeg ikke indtrykket at dit er.
Måske har du nemmere ved at komme i kontakt med dine følelser når du har røget lidt hash, du åbner dig mere, lettere og mere villigt.
Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om det hænger sådan sammen, men hvis det gør, kan det være et forsøg værd at "tvinge" dig selv til at åbne dig mere når du er upåvirket af cannabis.
Det er svært at "tvinge" sig til at åbne mere op på det følelsesmæssige plan, men jeg kan sige af egen erfaring at det faktisk godt kan lade sig gøre. Men det er ikke noget der sker på en dag, det kræver øvelse og ikke mindst mod at gøre det, men belønningen er det hele værd. Både for din egen skyld, men i højeste grad også for din kone og dine børn.
Ingen af dem er jo tjent med en mand/far der ikke kan vise sine sande følelser medmindre han er skæv.
Ellers er det måske noget professionel hjælp du har brug for. Ikke rigtigt til at komme af med hashen, men mere til at få lidt styr på hvad der foregår inde bag dine øjne. Bare det at have et ukritisk og ufordømmende forum at lufte sine tanker i kan være rigtigt godt.

Ja det oplever jeg enormt tit.
Synes dog det hænger lidt sammen med et rigeligt højt forbrug. Når jeg ryger til hverdag er min dag egentlig først begyndt efter den første ½ joint.

Jeg giver dig ret, den empati og medfølelse man har under rusen er ikke usand.

Jeg vil mene du sagtens kan komme til at mærke de her følelser uden påvirkning igen. Det har selv været muligt for mig for mange år siden, nu bruger jeg bare røgen som en nem løsning på en hyggelig aften alene.

_________________
"In many shamanic societies, if you came to a medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions: When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?"
-Gabrielle Roth