Lakhippien skrev:
Er det bare mig eller er dette dokument lidt forskrækket skrevet?
Selvfølgelig er der jo de latente psykoser, som uheldige sjæle kan pådrage sig, men alligevel virker helheden jo ikke troværdig, når skræmmeordene står i kø.
Desuden bruges de samme generelle beskrivelser for de forskellige stoffers farlighed. Med til historien, er det kun Sverige der har fanget stoffet i omløb.
Sverige er - meget som USA - en del af duksedrengene indenfor The War on Drugs. De bekender sig næsten 100% til den ideologiske base, som ligger under hele denne latterlige bekæmpelse af stoffer.
For at forstå, hvad der foregår, er det vigtigt at indse, at der findes to forskellige målestoke, som man kan vurdere et stof efter.
Der er den rationelle model, som alkohol bliver vurderet efter: her kan man ligesom godt forstå, at der er både fordele og ulemper ved stoffet, men man accepterer disse fordi man - som man bør i et vestligt demokrati - synes at det primært er op til individet at beslutte sig for de risici, som han eller hun vil løbe.
Når det kommer til stoffer er der en moralsk/religiøs model i spil, hvor stoffer simpelthen som udgangspunkt er "onde". Denne fordom er allerede etableret, og det er derfor INGEN gør sig den ulejlighed at foretage en dybere analyse. Det eneste vores sundhedsstyrelser gør, er at lede efter en hvilken som helst fare, og når faren er fundet, så skrider man til forbud.
Faktum er at alkohol og tobak er større trusler mod både individerne og "folkesundheden" end andre stoffer er. Men det er kun ved stofferne, at man vælger forbud.
Her skal det indskydes at hele den konceptuelle ide med "folkesundheden" langt hen ad vejen er kunstig. Det er simpelthen en social konstruktion, som kan bruges meget uheldigt til at legitimere statens overgreb i snart sagt enhver sammenhæng. Sagen er den, at det er INDIVIDET, der løber risikoen ved stofindtagelse, og det nytter ikke bare at konkludere at "fordi individets er en del af samfundet, så er individets indagelse af stoffer også samfundsskadeligt".
Vurderet i det lys, så er enhver handling med blot marginale risici "samfundsskadelige", og når staten så begynder at påstå, at den "ejer samfundet" (og altså dermed har retten til at bestemme over sin ejendom), så bliver det også klart, at staten i andet led så at sige "ejer individet". Dette lyder måske som socialisme af værste skuffe. Det er det også, men det går videre, for det er også holdninger, som mange af de mest værdi-konservative og liberale partier går ind for.
Flertallet taler om stoffer, som man talte om jøder i nazi Tyskland. Kunne en jøde f.eks. forsvare sig selv ved at påkalde sig fornuften og en bred, rationel analyse af hans adfærd? Nej vel!? Dommen over jøden var givet på forhånd!
Idiotien ligger i høj grad i at denne type sundshedsmæssige vurderinger tydeligvis udgør det fulde beslutningsgrundlag for, om stoffet skal forbydes. Men sådan som det er sat op, så er der INTET stof - uanset dets virkninger - der nogensinde kan blive vurderet efter den målestok og bibeholde eller genvinde dets lovlige status. Alt der ryger igennem denne ideologiske mølle bliver erklæret forbudt. Indsend alkohol og tobak under andre navne og de vil blive forbudt. Indsend almindeligt postevand og det vil blive forbudt (jeg overdriver ikke - se hvordan
Penn & Teller forbyder vand.
Det betyder tragisk nok, at vi aldrig får nogle faktiske tal på bordet.
Det gælder tallene, der kvantificerer hvilken præcis risiko man løber ved at indtage stoffet. Det mest præcise bud vi f.eks. har i dag mht. hash og psykoser/skizofreni, er at hash hæver sandsynligheden for at udvikle en psykose med marginale 0,002 - altså 0,2%. Og det er under den yderst usikre antagelse, at hashen faktisk forårsager denne stigning, og at man ikke bare har observeret en samvariation med en fælles årsag.
Men det gælder også de mange tal, som beskriver omkostninger ved selve forbudet: kriminaliseringen, udgifter til politi og retsvæsen og fængsler, øgede skadevirkninger nu da stoffet skal fremstilles uden seriøs kvalitetskontrol. Der er heller ingen analyse af de menneskelige tragedier, når staten smadrer familier, forårsager psykoser og depression pga. langvarige retssager, fængsling og isolation, resulterer i skilsmisser og fremmedgørelsen af de børn, som må se deres fædre gå i fængsel for "forbrydelser", der er overvejende politiske af natur.