Psychedelia.dk

Mørket har sænket sig - jeg vandrer rundt på må og få i den døde zone - Kaos over kontrol - dødsønsket bliver ved med at poppe op tilfældige tanke spiraler ender med livets ophør.
Har overhovedet ikke styr på hvor mange gange disse tanker opstår i løbet af en dag 100 eller 1000

Mikropsykose lignende tilstande præger dagligdagen - ser lys i glimt uden der er noget - også midt om dagen. Musikken spiller også når alt er stille

Jeg binder mig selv på hænder og fødder - smækker med dørene til omverden. Gode gamle bivirkning fra opvæksten: udstødt - accepteret får mig til og stille mig på tværs.
Alt imens jeg er ved og grave min egen grav, har jeg lyst til at grave mange flere.

Overvejer og blæse hjerne ud med en højdosis sn'ere for og se om jeg igen kan finde en mening med livet - deres lorte antidepressive midler kan de stikke op hvor solen aldrig skinner.

Hæ :twisted: Overvejer også bare og blæse hjernen ud, det er jo alligevel der problemmet ligger:
Den evig negative spiral som betinget af organisk skade - Frontalskade venstre side "hvis der opstår en skade på området, er der stor risiko for at man bliver fanget i nuet uden mulighed for at undslippe" (Knight og Grabowechy, 1995 side 1368); så bliver man ved med at udføre den samme handling igen og igen, fordi den ikke mere kan vurderes i forhold til fortid og fremtid. Perseverations forstyrrlse er et dominerende symtom ved frontalskader.
Det at det er venstre side gør det bare rigtigt spændende fordi her sidder den positive tænkning for at sige det med mine egne ord.

Lort

Hej Badblindboy,
Noget af en barsk tråd du har skrevet! Håber at du trods alt ikke har det sådan som du beskriver, hele tiden, men at du også kan være ovenpå.
Du skriver at du har en hjerneskade?

Hvordan er den opstået?

Dette er et område jeg intet ved noget om. Ville gerne kunne sige en masse opmuntrende ord, men jeg ved ikke hvordan det er at være dig. Håber du også har dine opture i livet!

Alt vel!

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Bilulykke/ulykker.
Det svinger selvfølgelig med humøret men rigtige opture de eksistere vist ikke længere som en mulighed - er dog lidt i tvivl om jeg kan gå uden om skaden på en eller anden måde - tror måske jeg kan men næsten umuligt og gøre i virkeligheden.

Trætheden har en stor betydning for mit humør - stress det samme - uløste opgaver som popper op og alt den slags.
Kan ikke rumme så meget mere - overskue større forsamlinger - mange sanse indtryk samtidig slår mig ud.

Dagen idag har fx været rimelig neutral bortset fra hovedpine og nå ja var ved og besvimme i formiddags da jeg rejste mig hæ havde helt glemt. Men jeg har da haft det ok selvom det lurer under overfladen.

Er du blevet tilbudt nogen form for behandling/genoptræning efter din ulykke? Hjernen er jo sådan skruet sammen, at den altid vil forsøge at genopbygge nye neuronforbindelser, hvis gamle har taget skade. Derfor tror jeg måske der er håb for at du kan få det bedre med tiden, hvis du selv er instillet på at arbejde dig ud af den ukonstruktive tilstand af håbløshed.
Jeg tænker at meditation måske ville være godt. At give dig selv ro og skue ud over din bevidsthed og bringe klarhed over situationen.

Jeg håber du har nogen omkring dig, som kan støtte dig og som du kan snakke med om dine vanskeligheder.

Alt vel,
Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Linkin Park - Runaway.

Kom væk. Gerne til udlandet. Måske har du en moster oppe i sverige?
Det piner mig at høre dit liv går mindre godt. Hvad piner mig endnu mere er at jeg ikke spotte nogen motivation fra dig om at forbedre dine omstændigheder.

Hvis mit liv var som du beskriver i grænselandet ville jeg være ufatteligt bange. Tilgiv mig hvis jeg er snæversynet, har ingen erfaring med psykedelia. Men jeg elsker mit liv og håber andre mennesker gør det samme.

Hvis jeg ikke kunne komme væk ville jeg gå ind i en bank med en pistol. Blive sat i fængsel og renset sindet. Fuck. jeg havde gjort hvad som helst.

Kæmp for faen. Det eneste du skal gøre at sige nej til mere sjov. Det kan være følsesmæssigt unkontrolabelt. Så styr dine følelser ffs. Bare sig nej. Alder og psykedelia passer mindre og mindre sammen. Det er hverfald konlusionen af at høre på min far og hans begravelses erfaringer.

agjoey> jeg tror du har misforstået situationen. Prøv at læse Badblindboys post igen. Det er ikke psykedeliske stoffer som har givet ham hjerneskade men derimod en bilulykke.
Så når du skriver dette:

-giver det altså ingen mening.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Du har talent for at skrive. Det er svært at blive accepteret eller hørt hvis man har den slags mørke tanker og syn på livet... medmindre man sætter sig ned og systematisk samler trådene i et konstrueret univers. Så det bliver et kunstværk i stedet.

Jeg blev draget af det. Det sætter mig i en stemning som i mørke krimier. Du ved, hele-byen-er-gennemrådden-korrupt-og-selv-halvenglene-i-kirkekoret-må-finde-sig-i-at-cerberus-humper-deres-blege-ben-agtigt.

"Alt imens jeg graver min egen grav, har jeg lyst til at grave mange flere". Det er jo genialt! Ren fuckin Sin City.

edit: Hov, er det ikke citater? Nu bliver jeg helt i tvivl.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Det er nu lang tid siden at jeg har spist svampe jeg holder bare stadig af og plukke dem.
Men har ikke turde spise dem efter ulykken og den efterfølgende depresion.
Overvejer dog og gøre det for komme ud af opgivenheds tilstanden - den sort/hvide zone hvor omgivelserne mister betydning for mig.
Og ja har været i behandling lige lidt for sent i forhold til skades tidspunktet, men der gik også et par år før jeg begyndte og tro på at jeg havde taget rigtig skade.
Jeg kunne jo bruge min hånd igen og talte rimelligt ok syntes jeg selv.

Meditation har jeg prøver men kan ikke holde fokus og sådan har jeg det med mit liv kan ikke holde fokus har intet mål ud over at passe hunden til han dør der efter er det lige meget, men hvis han er væk noget tid så glemmer jeg også ham og står nede på bunden af min sjæls afgrund overvejer hvordan jeg finder modet til at undslippe mit selvskabte helvede for der er self noget som spiller ind, men reglerne siger nej.

Håber ikke jeg går og citere folk har ikke set tv i ja 4 år nu så må det have været et gammelt afsnit jeg har taget det fra.

Har du et livsmål? At sætte evigheden i perspektiv og derfra føle den helt ind til din kerne og suge motivation, føle opmærksomheden og nyde detaljerne af din virklighed.

Det er en barsk historie du fortæller!

Jeg har på et tidspunkt været igennem noget af det samme bare i en mildere grad. Det med intet mål at have i livet er noget jeg også har sloges med. Så kan godt forstå hvordan du har det. Havde engang, efter en tur på amf, meget destruktive tanker! Jeg var fuldstændig tom indeni og var kørt helt ned psykisk.

Mit bedste råd til dig, ville være at komme væk fra daglig dagens grå og kedelige omgivelser - bare i en periode! Hvis du har muligheden for at tage til udlandet eller bare et spændende sted hen, hvor du kan få nye indtryk ville det være værd at gøre.

Har du nogen interesser/hobbyer som du dyrker?

Jeg samler ting sten fx - startede for alvor efter ulykkerne - har nu lært og begrænse mig - jeg behøver ikke og have alle verdens sten med hjem længere.
Jeg kan smide en sten fra mig jeg har samlet op - det kunne jeg ikke i en længere periode. Under en af arbejdsprøvningerne hvor jeg samlede skrald på en camping plads begyndte jeg og gøre det i min fritid også på vej hjem derfra - perseverationen.
Har også fået at vide at der er forklaring på mit hamstring af skrammel i at det er krise tid så jeg samler forråd - sådan cirka.

Det er lidt mærkeligt men jeg har kun en hobby tilbage af dem jeg havde før og det er svampene.

For mange nye indtryk slår mig omkuld bogstavlig talt alene en lufthavn er et pæn udfordring og passere lyd lugte samlet mængde indput gør jeg lukker ned psykisk og self fysisk sover.

Det med hunden er ikke rigtig jeg har stadig nogle mennesker i mit liv som jeg vælger og leve for - problemmet er nok at jeg til tider glemmer de er der fordi jeg farer vild i et tankespind hvor der hersker andre love og regler end der gør udenfor mit kranium.
Alene det jeg har en rolle i spillet gør det umuligt for mig selv og afslutte det - for spillet skal fortsættes til min rolle er udspillet og det er den langt fra endnu - ved godt det lyder underligt, har også selv svært ved at forholde mig til det.
Det er lykkes imens jeg endnu var i behandling og få udelukket en regel eller en af de indre stemmer som styre mit liv - måske jeg skulle tage mig sammen og finde de penge som der skal til for at komme i kognitiv terapi der hvor jeg har været og hvor jeg stoler på neuropsykologen, men 8000 kr. i mdr er fåor meget for en nærig jyde.
Meget rammende var det tag dig sammen manden/stemmen/reglen der blev aflivet af før nævnte neuropsykolog.
Så svaret er vel allerede givet der hæ :twisted:

Jeg nyder min daglige smerte - hver eneste detalje af den den, men det er rigtigt at den ikke er så intens som når jeg kommer til at smadre en negel mit problem ligger i at jeg er fanget i nuet, hvilket gør det nærmest umuligt og perspektivere eller nyde det som er nu fordi fortid og fremtid har den her lille krig kørende.
Samtidig gør min krop mere ondt hvis jeg lytter for meget til den, men jeg bliver vel klogere med tiden ... næppe ..... og dog fortid må vinde på et tidspunkt, hvad det så indebærer.

Du er foran de fleste intelektuelt mæssigt ved at kunne beskrive som du gør.

Men damn. Ked af at høre lytningen af din krop opleves som smerte. Det er ud over mine erfaring og ønsker dig al lykke.

Den er nu ikke så svær og forstå den med smerten mine knogler sidder ikke som før nogle ledbånd især ryg og nakke laver hele tiden ged i den.

Så hvis jeg skal føle mig rundt i kroppen kan jeg jo bare mærke hvor det gør ondt - der er faktisk noget i det med at man ikke kan have ondt to steder samtidig, - det er svært og mærke ihvert for mig, men jeg finder altid ud af det når det bedres et sted - om ikke andet så kan jeg altid have ondt i lænen - men smerte er også en følelse og til tider dejlig livs bekræftigene. :twisted:
Fuck hvor jeg ikke mener dette sidste, men det er den vej jeg skal gå hvis jeg skal ud og flyve igen.

http://www.youtube.com/watch?v=_aWeZosF ... A&index=58

Følelsen af at være fanget i nuet og den med at være en rolle i spillet i din egen hjerne kender jeg godt fra mig selv. Jeg har aldrig været i stand til at forklare dem til andre så det kunne forståes men dine ord beskriver dem enormt nøjagtigt.

Disse følelser kommer hos mig når jeg tænker for meget over tingene. Jo mere jeg tænker indser jeg at der ikke er nogen mening med livet. Det er i mine øjne også sandt og derfor må man selv give livet en mening. Jeg ved ikke om det kan hjælpe for dig men for mig hjælper det meget hvis jeg har en hobby/interesse der kræver tid. Det gør nemlig at man igennem interessen får en fornemmelse af fortid, nutid og fremtid så man ikke sidder fast i nuet som du siger. Hvis man igennem sin interesse kan se en udvikling og arbejde sig hen mod noget får man en lille mening med tingene. Det behøves for mig ikke at være noget stort, bare at jeg kan sætte mig et mål jeg kunne tænke mig at nå inden for en uge måske, eller at jeg kan se at jeg har udviklet mig/opnået noget og dermed får en fornemmelse af den virkelige verden og ikke kun den der foregår inde i hovedet.

Så vidt jeg kan se kan du godt lide at skrive, og du har helt åbenlyst talent for det så måske kunne det være en hobby du kunne starte lidt på?..

Jeg håber du kan bruge mit indlæg. Jeg er ikke tæt på at kunne udtrykke mine tanker så godt og meningsfyldt som dig, men håber nu alligevel at det giver mening.

Håber du kommer på ret køl!

Jeg tror lige - jeg vil giver mig selv et par dages tid til og overveje hvorhen verden skal flyde.
Der er afgjort noget i målet og målsætningen., men er det liv? Jeg ved det ikke og vil lige overveje ideen lidt - ikke at den er ny, men måske jeg skal lave en anden intro på den og svaret ligger heri.
Tror et af mine problemmer e at jeg "glemmer" vigtigheden i et givent mål undervejs imod det - medfører nye mål og en masse uafsluttede projekter, som senere "genopdages" og til sidst bliver til max stress faktor da jeg står med en masse løse ender uden overblik over hvordan jeg binder trådene sammen.
Vigtigheden målene imellem forsvinder og jeg fortaber mig i detaljen.
Løsningen kunne være en slags dagbog - men den slags ender altid ud i trippel bogholderi - hvilket også stinker. Plus jeg sjældent tager mig tid til den slags i længden.
Jeg skal tilbage til struktur min evige fjende og modstander, men heri findes måske koden til et liv med indhold.

.................

Har været møllen med skemaer og planlægning af fremtiden på diverse mulige og umulige måder.
Selvkontrollen er bare smuttet igen og jeg har meget svært ved at bruge et system - jeg laver hele tiden nye systemmer.
Alligevel vil jeg prøve igen bare nogle af de helt simple ting afspænding måltider og lignende - jeg vil den her gang prøve og have så lidt fast som muligt, så jeg ikke ender med at jage min egen skygge igen.
Går både til fyseterapi, kiropraktikker og er i varmt vand bassin ugentlig.

Min arbejdsdulighed er nok ikke så interessant mere da jeg er blevet pensioneret og arbejdsprøvningerne fik vist ødelagt mere end gavnet både fysisk og psykisk.


http://www.youtube.com/watch?v=nkPSrQVPE6I

Ups der gik lige en uge - hvad var det lige jeg havde bestemt mig for? og hvorfor fanden virker det lige så fjernt for min fysiske tilstedeværelse i nuet som solskin og 25 grader plus gør det.
Hvem var det lige der troede han kunne gå på skyerne igen - uden og mærke den skærende kontrast imellem kulden og strålernes tiltagende imapct styrke.
Rasende over himlens neglegt skriger den ufødte slæls ordløst sin grænseløse meningsløshed ud over dette tavshedens alter for indestængede følelser .
På vej tilbage på den anden side af mønten der hvor lys og lethed styre fodtrinnenes dans - uden nogen skygge kastes eller nogensinde ses.
Har brændt 2 overordnede aftaler indtil videre i denne uge, men troede egentlig også kun det var tirsdag i dag, så det må vel gå lige op med den ene.
Og den jeg holder imorgen må vel bringe mig i balance - nah ikke rigtig, men istedet et trin frem mod stien.

Jeg vil utrolig gerne hjælpe dig. Kan du prøve at forklare rent fysisk, hvor dit problem ligger? Udover, selvfølgelig, den uundgåelige smerte, men nærmere sagt, hvor det hele udspringer fra?

Hmm.

Det har du jo sådan set sagt, forreste venstre del af hjernen.

Jeg er utroligt ked af at høre, at du sidder fast, som du beskriver