Psychedelia.dk

Jeg sad og søgte på betelnød, og faldt over denne artikel, som jeg gerne vil dele med andre interesserede.

12-01-2007 kl. 12:38 Papua Ny Guinea

Kunsten at tygge en betelnød

Det første der slog mig, da jeg kom til PNG var mængden af mænd og kvinder med usædvanligt røde læber og en overdimensioneret udposning på den ene kind. Det var som om halvdelen af de folk vi mødte var plaget af en grim tandbyld, men de så ikke forpinte ud - tværtimod havde de fleste et tilfreds smil om munden.

Anders havde godt nævnt, at man tygger betelnød i PNG, men jeg var ikke klar over at det var så udbredt. Anders, der har været på antropologisk feltarbejde på Mbuke i fire måneder, er selv slemt forfalden til den lille nød, der tygges sammen med en peberstængel dyppet i en brændt kalkblanding. Ikke så snart vi var kommet til Port Moresby, så havde han købt de første ingredienser til at tygge betel.

Efterhånden, som jeg har rejst i Manusprovinsen i snart fire uger, er jeg også blevet introduceret til kunsten at tygge en betelnød, og det er helt klart blevet en af dagens højdepunkter, når jeg tygger betelnødden sammen med peber og kalk, og læner mig tilbage og mærker den stille opkvikkende velvære, der breder sig i kroppen.
Betelnødden har også en særlig social egenskab. Næsten alle tygger, og betelnødden har i de lokale udvekslingssystemer en central rolle. En klase betelnødder kan ved særlige begivenheder deles ud blandt høvdinge efter særlige forskrifter.
Både mænd og kvinder tygger nødden, og der er et tydeligt fællesskab omkring den dårlige vane, der giver rustrøde tænder. Man låner af hinanden, og har man ikke lige kalk, så låner man ved naboen. Vi har også bemærket anerkendende blikke, når vi med en sikker mine sender en rød stråle spyt mod jorden.

En anden grund til at tygge hernede er den til tider virkelige elendige mad. En betelnød tager lige toppen af mavens knurren.
Magi findes her i mange afskygninger. Overtro kan man måske også kalde det. Ånder og kyndige personer, hekse, åndemanere eller kloge folk - hvad de nu kaldes - findes i hver en landsby. Betelnødden betragtes også som en del af udøvelsen af magi. Derfor skal man aldrig tage imod en betelnød, hvor toppen er brækket af, da den så er åbnet og modtagelige for ond magi.

Spyt fra betelnødden kan også bruges til at helbrede folk, der har været udsat for ond magi. Spyttet lægges på forskellige punkter på kroppen og det skulle afværge det onde. Folk tror fast på det hernede, og derfor synes det også at hjælpe med den behandling.

Så jeg husker på kun at spise betelnødder med stilk - bare for at være på den sikre side...

http://viden.jp.dk/galathea/forskning/w ... ?cid=21339
Der findes billeder på siden

spændende læsning, men imo osse lidt hmm "mærkeligt"

Mange steder i Indien er det også meget udbredt at tygge betel i den ene eller anden form. De fleste kiosker sælger små alufolie-punge med en blanding af betelnød, tobak, kalk, forskellige smagsstoffer og krydderier. Jeg synes mest det minder om tyggetobak i virkningen, men betelnødden gør nu effekten noget mere interessant.
Hvad jeg selv finder en del mere spændende og lækkert end de færdigproducerede, tørrede betelprodukter, er de gadehandlende som blander en tyggepakke til dig mens du venter.
Betelnød (frisk, med aromastoffer eller lagret i f.eks. eddike), kalk, sirup, et utal af forskellige krydderier, lidt bark fra en plante jeg sikkert kommer på navnet af senere og flere mystiske ingredienser blandes i et betel-peber-blad (paan). Man tager så hele pakken i munden, tygger det, og lægger det i kindhulen. Det smager lækkert IMO, og mange indere mener ikke at et måltid er komplet før man har fået sig sådan en til dessert.
Effekten er ret subtil, men alligevel ikke til at tage fejl af. Jeg synes ikke det virker som en egentlig energimæssig stimulans i de doser jeg har prøvet, men giver bestemt et let humørløft. Kalken er vigtig for at freebase de psykoaktive alkaloider i betel, så de absorberes lettere over mundslimhinderne.