Psychedelia.dk

For noget tid siden var der en historie om en iraker der havde 2 eller 3 koner, og hvordan dét ga' nogle dilemmaer i forhold til den danske lov.

Hvordan ka' det være at man på alle andre områder er så glade for Ulighed, men lige netop på området 'kone/mand' forlanger at ingen må ha' mere end 1?

Det er jo en regel der er direkte taget fra bibelen, og den slags har vel ikke noget at gøre i en moderne lov anno 2007?
(Jeg ka' forstå hvis kirken ikke vil vie folk der ikke følger kirken's regler, men borgerlig vielse ska' jo kun følge loven, så her bør bibelen vel ikke spille ind?)

Når den ene dansker må ha' 5 biler, 5 millioner kroner i års-løn, 5 huse, 5 computere, 5 børn, osv osv, mens den anden dansker kun har 1 eller slet ingen, burde han/hun så ikke også ha' lov til at ha' 5 partnere?

Det virker lidt som om du tænker på partnerskab som et egentligt egerskab, du samligner partnere med at have 5 huse, computere osv, kan det være rigtigt at man skulle kunne ege andre mennesker?
Som jeg ser det, så ved et normalt partnerskab mellem to personer, så har de en pagt der binder disse to til hinanden, og kun disse to 1<->1.
Hvorimod ved flerkoner/mænderi er der flere der er bundet til én person hvor denne ene person er bundet til flere 1<->5 de "får" altså 1/5 af denne person, imens den enkelte får af 5/1.. - Dét er der vel ikke meget ligestilling over.
Typpisk i sådanne sager er det jo flere koner, som til dels er underlagt manden, siger ikke det nødvendigvis altid er sådan, men det kan vi vel godt være enige om at der ikke er meget ligestilling over..

Jeg er sådan set ligeglad med flerpartnerskaber, så længe alle parter er tilfredse med løsningen, men det er vel ikke et argument at bare fordi det er taget ud af biblen, så kan det ikke bruges. Mange ting der står i biblen bunder vel i nogle sociale problemmer, man har haft brug for at overbevise masserne om, f.eks. sexuelt overførte sygdomme kunne være en grund til at forbyde flerkoneri, eller problemmer med at forsørge de børn der kan komme ud af dét.. Der står også at man ikke må slå ihjel i biblen, men dét ville da være mærkeligt at legalisere..

Man skal selvfølgelig ikke have en lov bare fordi den står i biblen, eller bare fordi den står i grundloven, men lovene har SOM REGEL, en grund.

Man ejer vel heller ikke sine børn (ihvertfald ikke på samme måde som man ejer 'ting')

Nej, det er ikke som ejerskab jeg tænkte på det. Men mere som hvorfor man egentlig har en regel mod at ku' blive registreret partner med mere end 1 person.

Mormonerne i usa praktiserer multi-ægteskaber, og det fungerer vist ret godt i visse situationer (og sikkert også dårligt i andre)

Nu er min post her selvfølgelig lidt en stikken til al det her hellig-snak om at vi ska' være så økonomisk Ulige som muligt (det virker ihvertfald som om det er dét nogle på højre-fløjen ønsker (NA med deres flade skat feks)), når man samtidig si'r at ingen må ha' mere end 1 kone eller mand.

Men argumentet, i den nutidige verden (læs: en verden hvor man forsøger at skille kirke og stat), for at man ikke må indgå registreret partner-skab med mere end 1 mand/kone har jeg svært ved at se (udover selvfølgelig fra et kulturelt arvs-betinget synspunkt, hvilket jo ikke rigtigt er et sagligt argument (kultur-argumentet er lige så latterligt som at sige man kun er ægte dansker hvis man ka' li' flæske-steg))

Så hvis individualisme er hvad man ønsker, og man vil ta' skridtet fuldt ud, så må den enkelte vel også selv bestemme over hvor mange de ønsker at 'gifte' sig med (borgerligt gift, da kirken selvfølgelig har monopol på kirkeligt gift).

Argumentet med køns-sygdomme, eller antal børn man ka' få (begge ting ka' man jo få uden at være gift), er vel ikke et argument man reelt ka' bruge til at forbyde folk at gifte sig?
Så hvorfor er fler-koneri/manderi stadig forbudt? Er det ikke bare en kultur-lov? (når nu kirke og stat er skilt til 2 seperate Uafhængige instanser)

Tænkte nu også mere på at det at loven blev skabt af praktiske grunde, for at undgå ting ala dét, en tid uden kondommer har det jo helt sikkert foresaget sådanne ting..

Hva er så efterhånden ikke kultur love? Vores fælles moral er vel også en del af vores kultur, har svært ved at se hvorfor ting som privat egendomsret, skulle være mindre kulturelt bestemt end love som f.eks. at man ikke må have flere koner, eller for den sags skyld at man ikke må slå ihjel.

Hvis man virkelig kan finde kvinderne/mændene og kan klare livet uden at være gift, så er der jo ingen regel om at man ikke må have flere partnere.

Man kan vel sige at love skal begrænse konflikter så vidt muligt. Derfor har vi love imod at slå ihjel og at stjæle. Lov mod flerkoneri er derimod i dag ikke konfliktløsende, men konfliktskabende. Derfor er den forældet og ubrugelig.

Loven skal gøre det nemmere at omgås ikke sværere.

Du rammer hovedet på sømmet med usvigelig sikkerhed. Polygami er endnu en offerløs forbrydelse, hvis eneste begrundelse synes at være Bibelsk/kulturel chauvinisme.

Ganske som homoseksualitet engang var forbudt (og stadig er det i f.eks. Iran og Saudi-Arabien). Ganske som forskellige seksuelle samværsformer (oral og anal) har været forbudt (og stadig formelt er det enkelte steder i USA).

Alle interesserede bør snarest muligt samle en kopi af Sam Harris' "Troens Fallit" (The End of Faith) op, da han netop tydeligt beskriver, hvorfor også den eksisterende narkopolitik er intet andet end Bibelsk profeti, for ikke at kalde det religiøs intolerance.

Skal man have andre clues, fortjener det også at blive nævnt, at enhvert "narkodebat" i uhyggelig grad minder om det håbløse skuespil, der udspiller sig når Kreationister og Intelligent Design ignoranter møder Evolution. Tilhængerne af Forbudet og kreationisme/I.D. har samme komplet ufalsificerbare teorier, og deres tro er så stærk, at intet rationelt bevis synes at rykke ved deres overbevisning (som jo altså er en TRO, langt mere end en holdning accepteret på baggrund af beviser).

Senest læste jeg en meget sjov definition af det moralske dilemma i Dawkins' "The God Delusion": de fleste religiøse mennesker, der rummer absolutistiske moralske holdninger, er typisk af den deontologiske type.

Deontologerne går op i, hvilke handlinger, der er specificerede som "moralske", og så drejer deres verden om at overholde disse love/pligter. Når de blot gør som anvist, så kan de pudse glorien og påkalde sig moralsk overlegenhed. Det gode og moralske består ganske enkelt i, at man overholder de moralske love (f.eks. bud på stentavler eller i Karnovs)

Modstykket er konsekvens-filosofferne, der mener at man bør angribe moralske dilemmaer pragmatisk og spørge, hvilken nydelse hhv. lidelse en bestemt handling resulterer i. Altså vil en konsekvens-filosof mene, at det ikke er nok at pudse sin politisk korrekte glorie, for hvis en række handlinger rent faktisk leder til udbredt lidelse blandt folk - og hvis netto gevinsten målt i lykke/lidelse er negativ - ja så er en handling uanset dens gode intentioner umoralsk.

Lur mig om akkurat samme konflikt ikke er på spil i narkodebatten. Her har vi sgu også politikere, der som automater følger den aksiomatiske grundregel at "narko er ondt". Vel og mærke uden næsten at skele til konsekvenserne af deres handlinger. På den anden side står vi så og råber, at konsekvenserne af et Forbud er værre end selve det problem, som de prøver at løse.

Bismann: Synes ikke man kan stille det op på samme måde som at personerne ejer hinanden i ægteskab, hvor tre koner kun får 1/3 af manden og manden får tre koner.
Så længe alle perter indenfor ægteskabet er enige og har accepteret det, ser jeg ikke noget problem i at de gifter sig.


Flerkoneri udspringer i at kvinderne i tidernes morgen ikke nødvendigvis havde et arbejde og måtte derfor blive forsørget af en mand - og hvis manden kunne forsørge to koner var det også okay..

Da kvinderne så er kommet ud at arbejde er det ikke længere en nødvendighed for kvinderne at gifte sig, og flerkoneriet er måske "gået ud af mode". Og i takt med ligestillingen kom også noget jeg kalder ulækkert fedteri for kvinder. Bl.a. at kvinder skal behandles EKSTRA godt i vores lovsystem for det opfattes som ligestilling, så derfor blev flerkoneri gjort ulovligt, fordi det var noget man gjorde i en ikke ligestillet periode

MEN... det betyder jo egentlig ikke at selve det at leve polygamt er anti-ligestilling.


Problemet ligger i at folk og politikere IKKE har noget problem overhovedet i at bestemme over andre folk og hvordan de skal leve deres liv, med hensyn til offerløse forbrydelser:

Hashrygeren "ved jo ikke bedre og skal ledes af sporet"
Flerkoneri "det er der da ingen der gør, det er unormalt"
køre uden sikkerhedssele "jamen.... det er jo for hans eget bedste"

Jeg tror at problemet ligger i at det slet ikke er gået op for folk hvad frihed til at leve sit eget liv går ud på. I Danmark kan man leve et helt frit homogeniseret og standardiseret, på betingelse af at man lever indenfor "kassen"..

Igen.. Der skal sgu en lov til at begrænse demokratiet/politikernes magt. Ellers vil vanviddet bare fortsætte (min mening)

Hvordan kan I føre en så dybdegående diskussion omkring polygami?

Det er moralsk helt hen i vejret som dansker at have flere koner. Det passer absolut ikke ind i vores generelle mentalitet og vil ikke blive accepteret nogen steder. Man kan jo nøjes med at prøve at have flere kærester, hvilket ingen forbyder. De fleste finder ud af, når de bliver ældre end 15-18 år, at det skaber en masse problemer. Det er desuden krænkende at skulle dele en person, man elsker, med andre, især hvis man ikke selv må have flere. Jeg synes sgu, at alle I fortalere for polygami helt har misset det smukke i at dedikere sig fuldt ud mand og kvinde imellem.

Der er ingen, der forbyder nogen noget som helst på det område. Man vil bare ikke vie jer. Big deal. Hvad kan man egentlig kræve af andre? Det ville også gøre hele vores system besværligt, hvis nogle havde flere koner/mænd.

Du lyder sgu som Lene Espersen det halve af tiden

Der er givetvis mange "farer" ved polygami, men selv om det er risikabelt, så er det vel ikke en forbrydelse?

Synes du polygami er umoralsk og udansk: jamen så synes du det, men det er vel ikke grund nok til at gøre andre mennesker, der kunne tænkes at have andre præferencer, til kriminelle? Du behøver vel ikke som Vorherre selv bekymre dig om folks samliv og sexliv og kigge under dyner?

Det er da også besværligt, at homoseksuelle skal have rettigheder i dette samfund, men det er næppe grund til at kriminalisere dem for deres lyst til at indgå registreret partnerskab. Ligeledes kan det vel være ligemeget om nogle personer vælger at gifte sig med flere (slå i øvrigt ordet polyamory op og udvid din horisont).

Desuden bør du også skelne mellem om folk "er fortalere for polygami" eller om de - modsat en moralist som dig - bare er fuldstændig ligeglade med, hvad folk går og roder med i deres privatliv.

Erstat alle centrale ord ovenfor med "narko" eller "hash" og min initielle pointe burde være klar.

Det kan ikke blive en forbrydelse, hvis du ikke kan indgå ægteskaberne i første omgang. Et ægteskab er noget statsligt. Du kan ikke tvinge staten til at lade dig bruge deres systemer på en hvilken som helst måde. Du kan kun fravælge deres system og ikke lade dig vie under deres vilkår. Frihed har du, men ikke frihed til at bestemme over andre (på det punkt, at de skal lade dig bestemme deres vilkår for ægteskaber). Du kan da bare have en masse piger rendende rundt derhjemme og kalde dem dine tæver, men hvad betyder et papir? Ingen er ude efter nogens frihed i partnerskab, men forestil jer lige områder som retssager, børnenes opvækst, ansøgningspapirer osv. Sikke et helvede, hvis man har tre damer. Derfor siger systemet, at kun en kan være registreret, så der ikke er så meget pis.

Polygami er dybt ødelæggende for de fleste piger. Man får ejerfornemmelser for ens kæreste, og de færreste kan klare det psykisk, at ens kæreste er sammen med andre. Det er hensynsløst. Derfor er det ikke moralsk godt at have mange kærester, men du er da velkommen til at have det alligevel og knuse pige efter pige. Det skal bare ikke ind i systemet og fucke det op.

Jeg lader det da også være op til enhver, om han eller hun vil have flere partnere. Jeg vil ikke sætte grænser for nogen, og det skal være lovligt at være sammen med en masse partnere på samme tid, fordi frihed er noget af det vigtigste, men at vie sig ind i et system, som skal fungere ordentligt, det synes jeg ikke er smart.

Hvor er det lige, at jeres frihed bliver berøvet? Frihed til at bestemme over et statsligt system er ikke en ret.

Nej, i praksis må man leve med så mange man vil, det er korrekt. Men der er juridiske og økonomiske forskelle ved enten at være lov-formeligt gift eller ej. Der er en del rettigheder forbundet med det.




Hørt!




Well, nu blev den også delvist startet med et humoristisk twist (sammenligningen med det økonomiske)

Men alvorligheden og seriøsiteten ligger jo i sager som den med ham irakeren der, såvidt jeg hørte historien, ska' tvinges til at lade sig lov-formeligt skille fra sin ene kone (fordi han er gift med 2). Det må, Uanset hvordan man ellers moralsk ser på det, være en traumatisk oplevelse at blive tvangs-skilt fra sin kone (og især hvis han nu til-med elsker hende).

Og tvangs-skilt pga hvilken årsag? En lov der stammer fra bibelen?

Personligt betyder denne lov ikke mere for mig, end ryge-loven betyder for en ikke-ryger. Men principielt mener jeg bare ikke folk's samliv rager andre end folk selv.




Jeg tror heller ikke du behøver frygte en revolution hvor danskere pludselig opretter harem efter harem, hehe

Men om en dansker lever papir-løst med flere kærester, eller om de lever gift på papiret med flere kærester, er vel lige moralsk problematisk? Og siden du godt ka' acceptere den første del, så er der jo ingen grund til længere at ha' et forbud mod det? (der er jo som sagt nogle rettigheder forbundet med det at være gift, som man tvangs-frata'r ham irakeren hvis man tvinger ham til at la' sig skille fra sin ene kone)




Det ka' da også fjerne en masse problemer. Alting har jo flere sider og syns-vinkler.
Hvis ham irakeren har et velfungerende multi-ægteskab, så kommer problemerne jo først når man forsøger at tvangs-opløse det.




Man ka' da godt elske mere end 1 barn, og dele det med sin partner uden at elske det mindre? Familier med mange børn elsker vel _alle_ deres børn?

Desuden synes jeg det er lidt Uheldigt at du bruger udtrykket 'dele' en person, og ser det som noget negativt. Man _ejer_ jo ikke sin partner




Jeg er ikke fortaler for polygami, men for at den slags er noget folk selv finder ud af med hinanden. Hvad folk synes er smukt vil jeg ikke være herre over.

Bare fordi en af vores nabo'er måske er gift med 2 koner eller mænd, behøver jeg og du jo ikke også være det




Big deal, si'r du, men det ka' det faktisk godt være. Der følger som sagt en del rettigheder med at være gift, som man ikke har hvis man ikke er gift.

Jeg synes det er iorden hvis kirken ikke vil vie folk i et multi-ægteskab, men rent borgerligt overfor loven og det juridiske burde folk godt ku' få registreret et multi-ægteskab sådan at de får de rettigheder/pligter der hører til at være gift. Jeg ved ikke hvorfor det sku' være særligt mere besværligt end kun at være gift med 1.

Er der egentligt en sådan regel i bibelen? Det gamle testamente er da ihvertfald fyldt med mænd der har flere end én kone.

@JEL:
Dit eksempel med at man godt kan elske alle sine børn kan ikke rigtigt bruges til noget i denne sammenhæng, for det er markant forskellige typer kærlighed det drejer sig om.
Det bør det ihvertfald være!!
Jeg er imod polygami, og det er baseret på mine holdninger og overbevisninger, ikke rationalitet. Jeg tror bare ikke på at man er i stand til at give sig fuldt ud til mere end en partner.
Jeg forestiller mig også at der kunne komme nogle juridiske problemer i forbindelse med arv o.lign., hvis en person er gift med mere end en anden.

Jeg googlede lidt... ...det lader minsandten til at biblen si'r multiple koner er iorden. Man lær noget hver dag



http://www.biblicalpolygamy.com/exegesis/not-multiply-wives/
http://www.biblicalpolygamy.com/polygamists/




ja, men det viser at kærlighed godt ka' dække flere personer uden at der ta's noget fra nogen.




Jeg si'r da heller ikke du ska' tvinges til at være polygam
Jeg si'r du selv må vælge (ligesom jeg, og alle andre, også må)




Ja, men der ka' jo også være problemer hvis de _ikke_ er gift. Så risikerer den Ugifte (i et multi-forhold) jo måske at blive 'snydt' for en arv, fordi kun den gifte arver (selvom den de begge havde et forhold til brugte lige meget tid og kærlighed på begge 2, og de derfor egentlig burde arve lige meget (selvom kun den ene var reelt gift med den de begge havde et kærligheds-forhold til)).

Der ka' også være regler omkring hvem der forsørger hvem. Er de ikke gift ka' de få statslige ydelser, så dem ville man jo spare når folk blev gift.

Jeg mente da bestemt heller ikke på nogen at du har hævdet jeg skulle tvinges til at være polygam, jeg tror ganske enkelt bare ikke på det.
Men jeg vil til stadighed hævde at kærlighed til børn og kærlighed til en partner er to så forskellige ting at det argument mister sin validitet, for jeg tror ikke man kan elske to forskellige personer på lige vilkår, som partnere.
Børn er en helt anden snak.


[Det Djævelske Indlæg :twisted: ]

"En vielse er da meget mere end bare at sige ja, der er alt muligt papir arbejde og det ændrer dit og dat økonomisk.. Så hvis man skulle til at ændre i en kæde og nye kæder opstår og kæder mødes, på kryds og tværs så ville der gå kluddermutter i den..." Tænkte jeg

I så fald er det svært at diskutere med dig om emnet for så betyder argumenter ingenting.

Hvorfor ikke lade den enkelte bekymre sig om det? Hvis du taler om myndighederne så kunne de vel let geares til at kunne tage hensyn til at man kan have flere ægtefæller.

Ja det kunne det...