"Det er rigtigt, at man brænder mere fedt, mens man "kondi-løber", end mens man sprinter nogle intervaleller. Men det er ikke en 'god' ting på længere sigt. - Din krop vil forsøge at holde på fedtet, da du jo bruger det. Kroppen er tilpasset overlevelse, og den vil derfor sørger for at give dig, og spare på, den energi, du bruger. Omvendt signalere spurt til kroppen, at den godt kan smide fedtet, da du ikke benytter det til energi (ved spurgt forbrændet man hovedsageligt kulhydrater). - Sammenlign en sprinter med en marathonløber (eks. 2 tvilinger -
http://www.t-nation.com/forum_images/f9439-twins.jpg); marathonløbere taber sig, ja, men det er hovedsageligt muskler og andet godt og ikke fedt.
Desuden sætter spurt din forbrænding MEGET mere i vejret end 'jogging', så i sidste ende vil du forbrænde flere kalorier ved at lave en eller anden form for interval træning. "
Skrev Psykonautisme
Der er noget rigtigt i det du skriver, men du glemmer flere ting, men vil mene at Ayers Rock's indlæg er mere rigtigt mht til konditionstræning overfor en træning som er rettet mod fedt forbrænding.
Under interval træning er fokus rettet mod flere elementer i kroppen, iltoptagelsen er selfølgelig vigtig, men vigtigere endnu er den hermed forbunde mælkesyregrænse, altså det tidsrum musklerne kan arbejde max og stadigt slippe af med affaldstofferne, uden at musklen syre til og derved mister kraften. Sprint træner de "hurtige" muskel fibre.
Det sammen gør man faktisk også under 'jogging' - her drejer det sig bare om en anden type muskelfibre, som man optræner nemlig de "langsomme".
Under sprint og intervaltræning vil energien primært komme fra Glykose og creatin, som befinder sig i selve musklerne plus nyre eller lever - altså ingen decideret fedt forbrænding under træningen.
Ved jogging (puls 70 procent af maks ca.) vil kroppen efter omkring 40 minutter have noget til det punkt hvor aktiviteten bruger merte energi fra de lagerede fedt depoter end den bruger af kulhydraterne.
Den med at kroppen holder på fedtet har jeg hørt i lidt anden sammenhæng. Nemlig den klassisk man sulter sig ned i vægt og får de der hunger anfald hvor der skal max mad ind. Under hunger tiden drosler kroppen forbrændingen ned så den rent faktisk bruger mindre energi, når der så plusdelig er rigeligt i maven så tænker kroppen "den næste hyngersnød er om hjørnet, så jeg lager så meget som muligt".
Slut resultatet er selvpineri uden at sundheden forbedres og fysikken udvikles absolut ikke anbefalelses værdig.