I lørdags tog jeg Ayahuasca for første gang. Jeg bor i Brasilien og tog det ved en Santo Daime kirke. Jeg håber denne post kan tilbyde et anderledes perspektiv til jer der nyder psykedeliske stoffer. Dette er en helt anden måde at tage stoffer på.
Santo DaimeSanto Daime er en international kirke med base i Brasilien og den er formet omkring Ayahuasca. Deres trosbillede er på overfladen kristent inspireret, men der er masser af naturguder, ånder og elementer fra Candom Ble og andre afrikanske religioner - men det er egentlig lige meget.
Som jeg oplevede det tilbyder "daimisterne" en spirituel/inadvendt rejse for tilhængere af alle verdens trosretninger. Sammen indtager de denne meget stærke te og derefter får hver især lov til at sidde for sig selv og rejse i den retning de har lyst.
Mit mødeEt vennepar, mand og kone, som begge er 40 år inviterede mig med til en ceremoni. På vejen derud fortalte de om hvordan de begyndte i kirken for 10 år siden. Nu kommer de i kirken en eller to gange om måneden og drikker teen næsten hver gang. Da havde bedt mig om at klæde mig i hvidt tøj og de var selv i en slags uniform, helt i hvidt. Manden, som altid er klædt i jakkesæt og fine slips er med sit nyklippede, tilbagekæmmede hår ikke en stereotyp stofbruger. Han klassificerer sig selv som konservativ kirkegænger og det er altså lidt svært for mig at sluge.
Men der er vi så, på landet hvor denne kirke har "gudstjeneste" eller hvad de kalder det. De er et par bygninger og jeg får turen af hovedsalen, der hvor vi skal mødes senere. Der er plads til små 100 mennesker og lige så langsomt begynder folk at møde op.
Flere spørger om jeg har fulgt reglerne - undgå alkohol og andre stoffer de sidste 24 timer, få god søvn osv. Der er folk fra alle sociale klasser, rige, fattige, her er flere læger, advokater, en diplomat sidder ved siden af mig, arbejdere, politifolk (ja, det er fuldt legalt) osv. Hvad der mest imponerer mig er at der er næsten ligeså mange kvinder som mænd og størstedelen er over de 40 år. Alle er behagelig og smiler når de hører at det er første gang.
CeremonienJeg sætter mig til rette efter der bliver ringet med en klokke. Alle stole står på ræd og række omkring et stort bord midt i salen med 14 stole omkring (der er sikkert en numerologisk betydning bag det tal) med Mesteren for den ene ende. Han siger et par velkomstord og inviterer folk til at modtage Santo Daime. Vi rejser os og stiller os respektfuldt i kø. Da det bliver min tur bekræfter mesteren at det er min første gang og måler nøjagtigt en dosis op til mig. Jeg føler mig tryg under hans erfarne ledelse, men griner alligevel lidt da det går op for mig at alle får nøjagtigt samme dosis. En assistent giver mig et par appelsinbåde. Jeg tror først de har en symbolsk betydning, men de er til for at tage smagen.
En skål bliver budt og vi drikker alle det hele i et hug. Det er en grim smag, som minder om meget bitter og stærk kaffe, men det er ikke så slemt. Appelsinsmagen gør godt og jeg sætter mig ned - ceremonien begynder nu.
Diplomaten til højre siger på fransk "Bon voyage" og læner sig ind og hvisker i mit øre "Fokuser på vejrtrækningen". Han har varmt tøj på og en vanddunk og ser ud som om han skal på tur. Og det skal vi også.
Virkningen begynder Folk lukker øjnene og begynder at falde til ro. De mere erfarne ligner indiske yogier og de sidder med flot holdning og mediterer. Ritualet bliver også af nogle kaldt for en meditation.
Den næste halve times tid spiller de forskellige sange på anlægget. De er næsten alle på portugisisk og varierer fra populær musik til New Age'y musik. Fælles for dem alle er det synger om fred, broderskab og kærlighed. Nogle har et touch Jesus, men de fleste er mere "generiske". Jeg begynder at trippe til en virkelig fed sambarytme, men synes alligevel ikke det er så stærkt igen. Jeg tænker
"det her er ikke det halve af svampe". 30 minutter senere æder jeg mine ord.
Full effectTrippet er som psykodeliske trip nu engang er - ubeskrivelige og fantastiske. Dette er bare meget stærkere, men hvad der virkelig er så imponerende er at være sammen med 100 andre mennesker som hver sidder i deres egne verden. Jeg kigger rundt, noget de ikke anbefaler da de mener at man for let kommer til at trippe på andres følelser. Det er svært ikke at grine hvis en anden sidder og smiler, men formålet er jo at rejse sin egen rejse. Folk omkring, unge, gamle, kvinder, mænd sidder alle med lukkede øjne i dyb meditation på et meget stærkt stof! Jeg kan slet ikke tro det.
Min mave har det ikke godt og jeg tror jeg skal brække mig, men jeg holder det under kontrol. Lige så langsomt kan det næsten være lige meget for min krop bliver mindre og mindre
mig og jeg blev til sidst ren
bevidsthed. Jeg er uden for min krop.
Af erfaring ved jeg hvordan man undgår at gå få dybt - tænk på noget andet! - så de få gange jeg står overfor noget skræmmende, får jeg vendt det til noget positivt inden det bliver et problem. Jeg er ikke klar til at gå så dybt i dag. I salen er tændt meget lys, neonlys, noget jeg normalt hader, men her er det fint nok. Det giver nogle helt sindsyge hallucinationer når jeg ser på den hæklede borddug.
Af og til går en assistent (læs: tripsitter) forbi og signalerer om jeg vil have noget vand eller om jeg fryser. En assistent tilbyder en fjollet hvis hue og den viser sig at lune så dejligt på mit hoved. De er alle super søde og jeg er sikker på de ville hjælpe hvis jeg skulle kaste op eller fik diare. Da jeg drikker alt min vand spørger diplomaten om jeg vil have lidt mere fra hans dunk og jeg nikker "ja" da jeg ikke har nogen anelse om hvordan jeg kan signalere nej. Han begynder at squeeze dunken til den giver en høj spruttelyd. Lyden er pludselig helt vildt høj og han squeezer hårdere og hårdere, helt opslugt i hvad han laver. Da koppen er fuld og han stopper bliver der pludselig helt stille og vi kigger på hinanden og griner lydløst. Det var et af de der moments man normalt kan knække helt sammen af grin over sammen med venner, men her drejer det sig om det indre, om individet, ikke om gruppen.
Og vi landerTrippet begynder at ro sig ned og bliver mindre hektisk. Jeg er en 3 timer inde i trippet og langsomt begynder mine tanker at dreje sig om kærlighed og venskab. Jeg bliver fyldt med en vidunderlig følelse af kærlighed og tænker meget på min brasilianske kone, som ikke kunne være med i dag. Jeg har så meget lyst til at lægge mig ved siden af hende og holde om hende og jeg begynder at græde af glæde og kærlighed. Jeg indser også hvor sjældent jeg virkelig nyder hende 100%, uden distraheringer, uden at mine tanker er andetsteds og jeg lover at fokusere meget mere på vores intimitet når jeg vender tilbage. På den anden side gør det ikke noget hun ikke er her nu... for, hun er her jo nu, her i min verden.
Ceremonien er langsomt ved at slutte og folk begynder at røre på sig. Når de åbner øjnene er det med smil og dem i broderskabet, som kender hinanden giver knus og nogle holder hånd. Der spreder sig en varm stemning, der minder lidt om stemningen efter sex med kærtegn og nussen og god følelse i kroppen.
Min ven forklarer mig at nu skal vi til anden dosis!
Jeg tror han joker, men folk rejser sig igen og denne gang tager de ca. en fjerdedel af hvad vi fik i starten. Det er angiveligt for at "stabilisere" trippet og jeg stoler på deres råd, på hans erfaring med at tage det stof to gange om måneden i 10 år og sluger den bitre væske.
En hurtig tur på toilettet med tyndskid og jeg føler mig virkelig klar til noget mere meditation eller "trabalho", arbejde, som de også kalder det. Uden for toilettet lægger jeg mærke til at de i mellemtiden har bygget at kæmpe Jesus krybbespil... indtil det går op for mig at de hellige tre konger er bare tre fyre der står og snakker og "Jesus" er en fyr med langt hår.
Del 2En times tid følger med mere musik og meditation. Så er det slut og jeg giver mine venner et knus og takker dem for denne store gave. Broderskabet serverer mad ved et stort bord fyldt med frugt. Alle griber til sig, sulten melder sig pludseligt.
Lidt efter tager vi hjem, men de fortæller mig at mange bliver for anden del. Forestil dig "anden del" efter 5 timer hård trip. De tager samme dosis igen, men denne gang er det ikke meditation, nu er det dans og sang. Jeg vil gerne prøve det, men jeg er udmattet og savner min kone utroligt meget. Næste gang. Dansen er to trin til højre, to til venstre i mange timer. Sangene er simple hymner som nogle af brødrene har modtaget når de har taget daime.
U/virkelighedenDer er masser af studier af Daimister og de har mindre tendens til vold, depression og, ja, stofmisbrug. Flere af dem jeg talte med fortalte om hvordan Daime havde hjulpet dem med at komme af cigaretmisbrug.
Jeg har før taget lsd og svampe så jeg kan med nogen erfaring sige at indtagelse af stoffer med dette broderskab er den absolut mest sikre, etiske og ansvarlige måde det kan gøres på. Jeg vil på det stærkeste opfordre dig til at komme ned til Brasilien, til Irland, til Holland, til Spanien eller et andet af de lande, hvor der findes daimister - og tag det trygt med dem.
Du kan komme med din asatro, din kristendom, din naturtro, din ikketro og ingen forsøger AT "omvende" dig. De respekterer din verden og dit paradigme og på mest generøse måde lader dig tage del i deres magiske ritualer.
Jeg tror at min søgen efter nye oplevelser med stoffer måske slutter her. Efter 15 års rundrejsen i mind altering drugs, så tror jeg at jeg har fundet ikke bare det stof jeg søgte efter, men endnu mere, den kontekst det skal tages i.Hvis du vil vide mere eller har lyst til at komme på besøg så drop en linje.
http://en.wikipedia.org/wiki/Santo_Daimehttp://www.santodaime.eu/