Psychedelia.dk

Jeg ville oprindeligt have smidt dette indlæg under "syntetiske drugs", men da indlægget ikke kun omhandler brugen af stoffet MDMA, men også terapi, valgte jeg simpelthen at smide indlægget her. En anden grund til jeg vælger at starte tråden i det generelle forum, er også, at jeg regner med, at tråden vil blive læst af flere, og at jeg hermed kan få en del flere inputs til et kommende terapeutisk eksperiment, som jeg har tænkt at udføre på mig selv.

Jeg har gennem en længere periode af mit liv op til nu oplevet, at jeg har svært ved nogle sociale situationer, som virker let for andre. Jeg har læst og læst på sagen den senere periode, og er kommet frem til, at jeg tilsyneladende lider af en meget mild socialfobi, som dog alligevel er mig til stor gene. Somregel har jeg ingen problemer med at socialisere mig med mit eget køn (drenge), men det er derimod kontakten til det andet køn (piger), jeg har visse vanskeligheder med. Dette har jeg ikke altid haft, og jeg kan den dag i dag stadig nemt socialisere mig med gamle klassekammerater (hunkøn), uden at der er nogle problemer.

Så mit problem ligger egentlig i, at det er blevet mere besværligt for mig, at komme i kontakt med nye personligheder af det andet køn, når jeg eks. er i byen sammen med nogle kammerater. Jeg skal helst introduceres for eller blive direkte kontaktet af piger, før jeg sådan nogenlunde kan kommunikere med dem. Selv her opstår der nervøsitet, som kan resultere i, at jeg ikke aner, hvad jeg skal snakke om, at jeg rødmer og at mit hjerte banker rimelig kraftigt (hvilket en pige også har gjort mig opmærksom på!). Dette resulterer så for det meste i, at jeg ikke rigtig får snakket med pigen, og at jeg i løbet af de næste timer eller dage får det utrolig dårligt med mig selv, da jeg ikke føler, jeg er i stand til at få en kæreste, hvis jeg bliver ved med at have dette problem.

Især efter at en af de få piger, det er lykkedes mig at få kontakt med i løbet af denne periode, måtte fortælle mig, at hun ikke så mere end venskab i vores forhold, hvor jeg derimod var dybt forelsket.

Jeg har selv en idé om, at socialfobien kan være kommet i sammenhænge med den OCD, jeg fik i samme periode af mit liv. Jeg er dog nu heldigvis symptomfri i forbindelse med min OCD takket være en god psykolog og lidt selvterapi med psilocybinholdige svampe.

Den omtalte psykolog har åbenbart ikke lagt mærke til dét, jeg selv beskriver som en mild socialfobi. Jeg tror det skyldes, at jeg kun oplever denne fobi i sociale sammenhænge, hvor piger i min egen alder deltager. For ellers har jeg da et udemærket socialt netværk og et godt forhold til min familie. Udover det har jeg også nemt ved at få nye venner, og jeg havde nemt ved at snakke med en psykolog, da jeg ellers er en meget åben person. Så det er nok et smukt socialt billede, jeg via vores samtaler har fået skabt, tiltrods for mit lille problem med piger.

Jeg vil nu, efter jeg i en længere periode har overvejet det, bearbejde dette problem, som nok egentlig er det største problem, jeg ligger og roder med i dag. Derfor har jeg læst en del på MDMA, prøvet det nogle enkelte gange og er nu klar på at indlede et terapeutisk eksperiment, hvor jeg vil forsøge at komme den milde socialfobi til livs. Desværre lever vi i et land, hvor ikke engang medicinsk brug af MDMA er velset, så derfor kontakter jeg jer her på Psychedelia, hvor jeg gennem min tid her har fået en ordentlig røvfuld positive inputs, som jeg også håber på at få i dette sammenhænge.

Jeg håber, folk vil kommentere denne idé, udveksle erfaringer med lignende eksperimenter, samt give mig nogle gode råd med på vejen, foruden lidt hjælp til at finde artikler, der omhandler terapeutisk brug af MDMA ved socialfobi. Sidst men ikke mindst vil jeg mægtig gerne have hjælp til at udfærdige en vejledning til, hvordan jeg skal udføre dette eksperiment. Her snakker jeg om doser, tidsrum, terapeutiske øvelser under beruselse m.m.

Jeg har på nuværende tidspunkt fået anskaffet mig en god mængde piller. Det er de såkaldte "jeg har ikke hørt efter i timen!", som jeg allerede har prøvet og det med stor succes. Desværre har jeg ikke adgang til ren MDMA, men jeg har testet disse piller med testkit, og der er tilsyneladende intet andet end ren MDMA heri foruden bindingsmidlerne. Derudover er de, så vidt jeg har hørt, noget stærkere end gennemsnittet. Hvis der er nogle, der har en idé om, hvordan jeg kan finde ud af, hvor meget MDMA disse piller indeholder, og hvordan jeg kan bruge det i terapeutisk øjemed, så vil jeg mægtig gerne have, at der bliver smidt en kommentar herom.

På forhånd tak for hjælpen!

Jeg ved intet om terapeutisk brug af mdma, og jeg er sikker på, at der er andre, som kan vejlede dig bedre på dette område.

Ikke desto mindre interessere dit problem mig en del, da jeg på et tidspunkt selv havde problemer med at snakke med det andet køn.

Har du nogen idé om, hvad det er der bevirker, at du reagere sådan?
Frygter du at blive afvist eller er der bare en ren ubehag ved at snakke med pigerne?

Jeg er for træt og doven til at skrive noget kløgtigt pt. men jeg vil anbefale dig at læse MAPS MDMA-assisted Psychotherapy Threatment Manual.

_________________
Let Go And Let God!

Det lyder spændene det du har gang i kjær, glæder mig til at høre resultatet.

I Jørgen Lumbyes "Brug og Misbrug - Vi er alle på stoffer!" er der et afsnit om MDMA hvor terapi med MDMA bliver nævnt. Måske du skulle læse det.

I samme afsnit snakkes der om doser på 125 mg. Og jeg mener at der også snakkes om en redosering på 75 mg hvis nødvendig (kan ikke helt huske det og er for doven til selv at slå det op)

Der ud over er der jo også lavet en udvidelse til afsnittet om MDMA, som kan læses her: http://www.benneke.dk/Lumbye.htm

Held og lykke med det

Mvh Farmand

_________________
Don't these talking monkeys know that Eden has enough to go around?

Jeg har selv lidt svært ved at sætte en finger på, hvorfor jeg netop reagerer sådan. Især når jeg har en idé om, at det kan være relateret til min OCD. For jeg har aldrig fundet ud af, hvad der egentlig udløste OCD i sin tid. Måske er der faktisk mere i det, end jeg har gået og troet. Men jeg håber da, jeg kan komme ned til problemets rod og få det studeret grundigt ved hjælp af lidt selvterapi.

Jeg vil ikke sige, jeg får ubehag af at snakke med piger. For hvis jeg er heldig at komme i snak med en pige, så nyder jeg da hvert sekund af samtalen, hehe. Jeg tror, der kan være en frygt for at blive afvist, men som sagt har jeg lidt svært ved at sætte fingre på det egentlige problem.



Jeg har selv læst en masse fra MAPS, men ikke lige netop dette dokument. Jeg takker!



Jo tak! Jeg ser skam også frem til at begynde. Efter at jeg har været nødsaget til at droppe ud af gymnasiet grundet min OCD og er blevet fritaget fra al arbejde indtil jeg begynder på en ny uddannelse, har jeg masser af tid til at bearbejde mig selv. Så det skal nok blive en interessant periode, jeg går i møde.

Hvis problemet ligger i frygt for at blive afvist, som jeg tror det gør hos de fleste af os når det kommer til piger, så synes jeg du skal sætte dig ned, og overveje meget nøje, hvor slemt det egentlig er at blive afvist.

For egentlig, hvis man tænker lidt over det, er det jo ganske ubetydeligt. Det er måske en hurtig skuffelse, men jeg plejer at sige til mig selv, at det bare handler om, at hun ikke kan se hvilket fantastisk menneske jeg er, og derfor tager jeg det ikke så tungt.

Jeg tror det der kan hjælpe dig mest, er at studere de sociale aspekter af en bytur, og studere hvordan piger og drenge socialisere når de er i byen. Brug en måned på at studere dette, hold dig evt. fra alkohol når du skal i byen og så bare observer andre, det er faktisk ret interessant når man kommer igang. Så kan du evt. bruge psilocybin svampe, som du skriver du er fortrolig med, til at tænke dybere over dette spil mellem drenge og piger efterfølgende, når du har nogle inputs og eksempler at tage udgangspunkt i. Jeg er så sikker på, at når du har fået analyseret by livet, så vil du sagtens kunne socialisere med piger, fordi du så vil have "teorien" i orden. Det har givet mig et kæmpe overblik, når jeg er i byen, at gribe tingene an sådan, det synes jeg selv i hvert fald

Håber det kan bruges til noget.

*Suk* Hvornår fatter i det?

Ingen diskussion af specifikke Ecstasy-piller !!!

Nej - og undskyld. Jeg er udmærket klar over reglen, da jeg i flere tilfælde selv har brokket mig over, at folk nævner specifikke piller til trods for regelsættet. Udover det var der jo heller ingen grund til at nævne pillernes navn.

Det er åbenbart, hvad der sker, når man er fuldstændig baldret og roder med et seriøst indlæg en lørdag morgen.

For nogen tid siden, havde jeg svært ved at omgås mennesker, mest bekendte, fordi jeg havde den paranoide tanke at de "pegede fingre ad mig bag min ryg". Jeg vil nærmere betegne denne følelse som en slags panik inden i mig. Hvad gør jeg? Hvad tænker de om mig? Hvad skal jeg sige? Gider de tale med mig? Gider jeg tale med dem? Tankerne var i den stil. Men uden en MDMA rus forsvandt alle de følelser, og jeg var i fuld stand til at indlede en samtale med disse folk, uden på nogen måde at føle mig panisk. Også efter trippet, følte jeg mig mere sikker på andre mennesker. Og vil næsten turde sige at det er efter MDMA-trips, at jeg har fået en bedre indstilling til bekendte og mennesker omkring mig. Så nu er den paniske følelse forsvundet



Kender godt følelsen. Det er virkelig skuffende, når man selv ser store planer inde i hoved. Hvis bare det var så enkelt at få dem man ville have. Derimod er jeg sikker på at de fleste mennesker faktisk finder en de kan leve med til døden dem skiller. Men nok først oppe i alderen.



Jeg vil mene at en afvisning fra det modsatte køn, også tærer på ens selvtillid helt ubevidst. I det man får at vide at "man ikke er god nok". Dette er så ikke noget jeg bider mærke i, for i mine øjne er der intet eller ingen der kan ændre på min personlighed, og hvis folk vælger mig fra, så er det som du siger "deres fejl" og at de så ikke fortjener mit selskab.



Ellers studer aberne på Animal Planet, hvis du vil have den step for step, helt fra bunden

Eller syntes jeg at dit projekt er yderst interessant, og jeg vil glædeligt følge med Keep up the good work!

Jeg så en dokumentar for lang tid siden som jeg desværre har glemt navnet på, hvor MDMA bliver brugt i forbindelse med psykolog-samtaler - og det er også her jeg ser MDMA's terapeutiske virkning.

At tage MDMA og være lykkelig og hæmningsløs i byen vil sikkert kunne hjælpe dig ligenu - men jeg tror ikke det vil stikke dybere, end at dit overskud af lykke giver mere kontakt og potentielt et par scoringer på kappen. Scoringerne kunne måske så give selvtillid, og det kunne måske føre i den rigtige retning. Men ellers er du ligevidt uden dit lykkestof - socialfobien bekæmpes ikke, den gemmes bare væk.. Og det lyder som noget lykkepilletrip i mit hoved.

- Men der hvor jeg tror MDMA kan give bonus, er som en døråbner til noget dybere i dig, så en psykolog/nær ven(inde) kan prøve at komme ind og røre den socialfobi, finde ud af hvad der nærer den og holder den i live.

Måske kan begge ting kombineres? Samtaler kombineret med nogle gode oplevelser i byen.. Jeg tror bare det er vigtigt du reflekterer meget over dine oplevelser i nattelivet, og ikke udvikler nogen dependency på MDMA.

Det hele er lidt rodet, jeg håber det giver mening

Jeg har fået læst en del på det, og overvejer arrangerede MDMA-sessioner, hvor jeg vil arbejde med problemerne før og inden. En slags selv-terapi, hvor MDMA blot skal være ét af de værktøjer, jeg vil benytte.

Hvordan går det Kjær? - Det kunne være interessant at følge op på.