Jeg har tænkt på om der er nogle herfra der er uddannede pædagoger/socialrådgivere, på den ene eller anden måde er misbrugskonsulenter eller har et job hvor de er nødsagede til at vise deres holdning til rusmidler?
Jeg går nemlig selv med tanker om at uddanne mig til pædagog når jeg en gang skal vælge uddannelse. Så tænker jeg på hvad i gør når i skal vejlede? Jeg tænker at det kunne være relevant at vejlede HR-mæssigt, altså så man først fremmest ikke indtager positionen der hedder ”drugs are bad, Mkay!”, men indtager en position hvor man først og fremmest prøver at få en persons liv til at hænge sammen, hvis det fx er en ung med diverse problemer hvor stofferne på en eller anden måde bliver udpeget som katalysator for problemerne. Det vil selvfølgelig være en helt anden snak hvis det direkte er et misbrugscenter der skal stille behandlingstilbud til rådighed – det skal der jo også være stor plads til. Jeg tænker dog mere i hvis man arbejder et sted hvor det er samtaler med personer der får af vide at der er noget galt med dem – her mener jeg unge hvis forældre giver dem urinprøver, er kriminelle og måske har nogle psykiske problemer. Hvordan vejledes de uden at skyde hele skylden på stofferne?
Føler at det er svært at sætte ord på hvad jeg vil spørge om men det er nok mest ment som et ”hvad har du gjort for at indrette din egen personlige holdning op af systemets?”
|