Psychedelia.dk

Jeg tror på egen erfaring! Jeg tror vi er alle er ét, en bevidsthed, som i dette øjeblik befinder os i en tredelt skabning. Krop, sind og ånd. Jeg har ingen endegyldige svar på noget, for universet, altet, uendeligheden osv, er begreber, som vores begrænsede hjerner ikke har en chance for at rumme.
Jeg tror på at vi befinder os her, på denne jord, for at erfare hvad der kan erfares i vores nuværende liv, det værende som hardcore heroin misbruger, eller som dronning magrethe.
På jorden er vi afhængige af vores illusion om tiden, men tænker man over det, er begrebet jo menneskeskabt. En måleenhed for ting der bevæger sig i cykluser baner. Ting er, og der er kun nuet.
Det vi oplever på denne jord, tager vi med os når vi dør. Vi oplever negativitet og ondskab, vi oplever kærlighed og fryd. Vi vælger hvad der er os, ud fra vores erfaring, bringer det med os, og bliver på den måde det rigere.
Jeg tror på hvad man ville betegne som renkarnation, men ikke som i den budhistiske forstand. Efter dette liv, kommer den næste erfaring måske i form af at være en myg, eller en space-monkey fra k-pax.
Jeg har en masse tanker og ideer om, hvordan det kan hænge sammen, bla. med spaltede/parallelle universer, hvor alt tænkeligt og utænkeligt kan/er sket, netop for at vores bevidsthed kan erfare ALT.
Jeg tror at vores erfaring aldrig slutter, og det er det der gør det så fantastisk at være til. Går jorden under i år 2012? jamen så har vores bevidsthed fået det med sig..
Argh, kunne skrive resten af natten om hvordan det hele kunne hænge sammen... Forestillingerne er jo netop endnu et eksempel på hvor overdrevet vildt det er at være lige her, lige nu, og have mulighed for at opleve præcis det vi gør.
Ang. religion og trosretninger, så bryder jeg mig ikke om, at mennesker har skrevet et dogme, for at forklare det uforklarlige. Der er bare visse ting, som man ikke kan forstå med videnskab, og man vælger at kalde det "spirituelt" eller "overnaturligt". Men det metafysiske univers, er lige så virkeligt, som vores fysiske univers. Altså efter min opfattelse. Men universet er jo en uforklarlig størrelse, og vi mennesker eksisterer på een måde, andre skabninger/eksistenser/bevidstheder/krafter eksisterer måske på en anden måde. Pointen er bare, at ting "er". Men vi har kun vores egen målestok at gå ud fra.. Derfor tror jeg, at vi simpelthen bare ikke er i stand til at identificere det metafysiske, og derfor har vi valgt at kalde det "tro", eller endnu værre.. helt at afskrive det "overnaturlige".

Denne jord er efterhånden SÅ langt ude, at vi snart har kysset den farvel. Og hvem ved, måske skal vi derud, for at få en kollektiv bevidstheds-vækkelse..

Jeg kunne sagtens skrive en masse mere lige nu, men skal være glad hvis der overhovedet er nogle der er kommer helt hertil i teksten, så jeg vælger at stoppe her. Har også en fornemmelse af, at det jeg har skrevet er blevet en smule rodet.
Håber da bare, at nogle forstår lidt af hvad jeg mener.
Vil sige, at jeg ikke tror på noget facit, omkring det at tro. Jeg har bare ideer om hvordan det kunne hænge sammen..

Men den vigtigste pointe jeg tror der er med livet, er at man har det godt, og oplever de fantastiske ting ved at være menneske. Stræben efter at forstå alting, er altid spændende, men er i virkeligheden nok den der forhindrer os i bare at være.

Håber at skrive mere i denne tråd, men nu det senge tid.

Vh SpuN-

spun udtrykker det bedst.

oven i hans post kunne laegges at livet i sig selv ER tro.

hvad er verden andet end en konstant handling.

ritualet skaber virkeligheden, den fri vilje vaelger ritualet, virkeligheden er valgfri.

Jeg synes generelt folk opfatter de her ting forkert. Du siger supernaturlige ting? Først synes jeg at vi alle må konstatere dette: DER FINDES KUN VIRKELIGE TING! HVIS DER EKSISTERER ÅNDER ER DE VIRKELIGE OG IKKE "SUPERNATURLIGE".

For mit vedkommende kan der sagtens eksistere en gud. Men det giver bare ingen mening. Jeg baserer også min "tro" på observationer, MEN, da vi mennesker har kun 5 sanser, kan vi jo ikke konkludere noget som helst om hvordan alting hænger sammen, når vi muligvis ikke engang kan sanse alle de ting, der er omkring os.

Der eksisterer det der eksisterer, og hvis folk tror på ånder må de jo mene at det er en del af verdenen. Hvis Gud eksisterer, er han en ligeså stor del af videnskaben som alt andet. Vi kan muligvis bare ikke sanse "ham" og derfor ikke undersøge "ham".

_________________
The general form of a truth-function is [p¯,ξ¯,N(ξ¯)].
This is the general form of proposition.

Du jo slet ikke helt dum!

Lige nu er jeg ret så beruset, det her er bare en reminder til mig selv om at svare på Red Pills post når jeg er mindre væk, så jeg kan svare nogen lunde ordentligt.

Så læs edit af denne post i morgen eller sådan noget.

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Du tager fejl.
Gud ville rigtignok være en del af VIRKELIGHEDEN hvis han eksisterede men ikke nødvendigvis en del af videnskaben. Videnskaben afgrænser jo sit undersøgelsesområde til (f.ex. i tilfældet naturvidenskab) de fysiske fænomener der kan måles, vejes osv..

Min pointe er, at der findes ting i virkeligheden, som videnskaben ikke kan beskrive.
Der findes forskellige sprog til at beskrive forskellige fænomener.

F.ex. er det fysisk-matematiske sprog nyttigt til at beskrive fysiske fænomener, det biologiske sprog er nyttigt til at beksrive biologiske fænomener, det psykologiske/sociologiske sprog er nyttigt til at beskrive menneskelige handlinger, motiver osv..

Der er dog fænomener der "transcenderer" sproget - ihvertfald de videnskabelige sprog - da de ikke kan udtrykkes indenfor logikkens rammer.
Disse er f.ex. de såkaldte mystiske/religiøse oplevelser.

Disse kan bedst beskrives indenfor poesi, kunst og (god) FILOSOFI - men aldrig indenfor den etablerede videnskab.

En anden "ting" der transcenderer de specifikke fagvidenskabers områder er virkelighedEN set som et samlet hele - denne kan også kun (forsøgsvist) beskrives vha. poesi, kunst og filosofi.
Beskrivelsen af virkeligheden som et samlet hele er vel den dybeste og mest oprindelige filosofi (metafysikken).

"Livet" (eller "den levede verdenserfaring") er et tredje fænomen som heller ikke kan beskrives logisk udtømmende eller forklares indenfor nogen af fagvidenskaberne (de kan højst forklare aspekter ved det).

Mht. til personlig tro, så tror jeg på, at der findes fænomener (jf. ovenstående) som ikke kan beskrives logisk eller forklares indenfor nogen specifik fagvidenskab (jeg er altså non-reduktionist på det område).

Jeg synes at "virkeligheden"/"verden" er guddommelig, idet den er uendelig, utømmelig, uforklarlig og transcenderer vores erfaring.

Jeg tror i og for sig på mange ting. Man kunne vælge at kalde mig en sampler - man kunne også vælge at lade være da jeg ikke er religiøs.
Jeg mener dog selv at jeg har fundet inspiration til min livsførelse gennem religioner (ting som Cubensis er inde på i starten), dog har jeg også fundet ting til min livsførelse lige så meget igennem de mennesker man møder rundt omkring og observerer.

Jeg tror ikke blindt på videnskaben - men jeg tror på den.
Jeg har et meget hedonistisk synspunkt på verden. Hedonisme vil sige at det højeste mål med det menneskelige er nydelse og forfølgelsen deraf. Et meget personligt mål men i mine øjne ikke et der er lig at man ikke tager hensyn til andre...

Det er lige præcis derfor at jeg kan acceptere at troen kan være mere en blot den sociale funktion.

Når vi blot fungerer umiddelbart i verden er videnskaben et fyldestgørende redskab til at øge vores muligheder for at betvinge de fænomener vi oplever. Men sætter vi os ud over vores egen umiddelbare omgang med tingene, må vi acceptere at der findes områder i vores liv hvor modellen for tro passer bedre end modellen for videnskab.

Jeg er åben for, at verden ikke er opstået af sig selv, men at der kan være en skabende kraft af en art. Men jeg vælger at se bort fra det, så længe der ikke er beviser. Hvis jeg skulle tage stilling til alt det, som ikke kan bevises, kunne jeg bruge al min tid på det. Er der fx en lille fe bag mit hoved, som KUN jeg kan se, men som desværre er bag mit hoved, så jeg aldrig får øje på den? Er der en gud/et monster/et lille egern bestående af tonen Dis i mit skab, som forsvinder ud i det blå, når man åbner døren? Det kan der jo lige så nemt være som en skabende gud, men det kan ikke bevises, og hvorfor skulle jeg så forholde mig til det?

Hvis noget eksisterer kan det også beskrives? Alt er jo ren logik. Alt lige fra matematik og fysik til billedkunst er jo logik. Den eneste grund til at vi ikke kan beskrive det "supernaturlige" er vel at vi ikke kan sanse det?

_________________
The general form of a truth-function is [p¯,ξ¯,N(ξ¯)].
This is the general form of proposition.

Det her er godt nok meget cliche, MEN, den kraft der så har skabt verdenen - hvor kommer den så fra?

_________________
The general form of a truth-function is [p¯,ξ¯,N(ξ¯)].
This is the general form of proposition.

Det er vel ikke spor cliche. Det er kreationismens uendelige problem; Hvem har skabt skaberens skaber? Og skaberens skabers skaber?

Det er ikke noget man bare kan feje af med at "skaberen altid har eksisteret".

Noget jeg tit hører fra religiøse, når jeg spørger dem om hvordan de kan være så sikker på at vi har en skaber, er "Jammen se hvor fantastisk og komplekst det hele er, der MÅ simpelthen være en skaber!".

Iflg det argument MÅ skaberen jo osse have en skaber.

[Edit] iflg. Termodynamikkens 2. hovedsætning vil væksten i entropien for universet altid være positiv.

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Jo, måske i et sprog der er passende til det.
Som jeg skrev før, ville det være forkert at prøve at beskrive fysiske fænomener i et psykologisk sprog, eller psykologiske fænomener i et (udelukkende) fysisk sprog.

Og jeg mener, at der er nogle fænomener som slet ikke kan beskrives indenfor videnskaben, da videnskabens sprog (eller "dens undersøgelsesområde") er begrænset.


Hér er vi uenige.
Jeg mener netop, at der eksisterer fænomener i virkeligheden, som IKKE kan beskrives logisk (jf. det jeg skrev i min første post i dette emne).

Spørgsmålet "Kan alt beskrives logisk" er jo et "meta-logisk" spørgsmål, da du ikke kan afgøre om det er sandt eller falskt vha. logikken selv. Så det er altså et spørgsmål om tro (eller filosofi?).
Jeg mener at have erfaret ting der kraftigt tyder på, at hele virkeligheden ikke kan beskrives indenfor logikkens sprog (prøv f.ex. at læse eksemplerne i min første post og sig hvad du siger til dem).
Og jeg har lidt ondt af dig, hvis hele din virkelighed kan beskrives logisk

Præcis.

Jeg synes også at Hans Jørgen Schanz havde fat i den største del af sandheden i den udsendelse du linkede til.

Det mener jeg ikke, der gør. Grunden til at videnskaben ikke kan beskrive de ting (endnu), er vel på grund af manglende viden. Hvis vi var inteligente nok, ville vi sagtens kunne beskrive alt.

_________________
The general form of a truth-function is [p¯,ξ¯,N(ξ¯)].
This is the general form of proposition.

i med jeres objektivitet vil aldrig forstaa med mindre i kaster den fra jer.

verden er en cirkel der ligger i en cirkel der igen ligger i den foerste cirkel. og du er cirklen

i har spist af udsagnslogikkens (kundskabens) trae og maa dele dens frugter med en slange der holder et sloer for jeres oejne.

vi kan foerst vide alt naar vi erkender at den videnskabelige metode aldrig vil kunne forklare mere end 50% af fenomenerne

hvem HAR egentlig skabt skaberen?

det sjove er at vores fatteevne ikke rækker ud over det håndgribelige, således vil eks. en person som aldrig har været på et psychedelisk stof ALDRIG, det gælder også for en del som har været, kunne sætte sig ind i den abstrakte oplevelse det kan være, da vedkommende ingen forudsætning har for dette.

eks:

Hvis der et sted ude i verdens rummet fandtes en farve, som vi kunne opfatte, men som på ingen måde var beslægtet med de farver som findes på jorden, og derved ikke kunne skabes af dem, ville man aldrig kunne forestille sig den, da det er uhåndgribeligt for os.

ligeledes er begrebet uendeligt fuldstændigt uhåndgribeligt, udover at man ved at der ingen ende er:).

jeg konkluderede for et par år tilbage at for at en afstand skulle være uendelig, måtte den konstant udvide sig, og så længe den udvidede sig måtte den være uendelig- indtil expantionen ophørte.
ved nærmere eftertanke kan "uendeligt" godt eksistere, da jeg bare ikke kan fatte det, eftersom alt i min verden ophører, ændrer sig og/eller forsvinder på et tidspunkt.

mit liv slutter (forhåbentligt) om små 60-70 år, mine forældres om ca. 30.
hele min omgangskreds er væk om max 100 år. et hvert stort træ er væk om max et par tusinde år. solen er væk om max et par milliarder år osv. jeg tror ikke på at mennesker fuldt ud kan forstå ting de ikke kan opleve. Hvorfor skulle vi også det? En skaber kunne sagtens være at finde, uanset om han altid havde været her eller ej.

Alle disse spekulationer er overflødige da der aldrig kommer svar på dem... med mindre at en gud, ligesom i bibelen, bliver utålmodig og truer ad os- hvilket der vidst nok står at han aldrig mere vil:)

man kan iøvrigt opløse elektroner og atomer til ren energi=intet (selvom fysikerer jo påstår/er enige om at energien ikke kan forsvinde men kun omdannes til en anden form) så FTW

hilsen mig :stoned:

Lige en hurtig en, hvis noget udvider sig kan det ikke være uendeligt.

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Så du mener ikke at der er nogen form for system i noget? Det kan godt være at den menneskelige videnskab ikke kan beskrive alting, men alting må jo hænge sammen på en bestemt måde, så hvis vi var kloge nok ville vi kunne opsætte "love" og "regler" for hvordan ting hænger sammen.

_________________
The general form of a truth-function is [p¯,ξ¯,N(ξ¯)].
This is the general form of proposition.

Det mener jeg ikke - det ser ud til, at vores uenighed bunder i forskellige opfattelser af "virkeligheden"/"verden" (altså en "ontologisk" uenighed - om hvad/hvordan "det værende" er. I modsætning til f.ex. en "epistemologisk" uenighed om "hvad man kan erkende").

For at sige det en sidste gang, så mener jeg, at "virkeligheden"/"verden" kan rumme logiske selvmodsigelser (sætninger hvor man "både kan hævde 'p' og 'ikke-p'". Altså at det f.ex. er sandt at sige "alting er deleligt OG der findes en mindste enhed af stof").
Jeg tænker for tiden lidt over om det specielt er den menneskelige/sociale verden der "har overskud af mening", eller om det gælder alle aspekter af VirkelighedEN.

MEN MEN MEN...
Hvis du med "intelligente nok" mener "gudelignende og i stand til at forstå/rumme logiske selvmodsigelser" så er vi enige i at mennesket hvis det nåede dette "intelligens-niveau" ville kunne erkende hele VirkelighedEN!
Så vil jeg bare ikke mene, at vi er "mennesker" mere - men snarere guder!

Da virkeligheden er uendelig og overskrider logikkens regler, vil det kun være en "Gud" (dvs. et væsen hvis bevidsthed er uendelig og kan rumme alt - måske endda et væsen, hvis tanke er selve objektet for tanken?) der kan erkende/rumme/forstå VirkelighedEN

Hvorfor "må" alting hænge sammen på en bestemt måde?

Og hvis der endelig ER en sammenhæng i verden, hvem siger så, at det er én som man vil kunne forstå logisk/videnskabeligt?