Psychedelia.dk

heY alle sammen.

jeg har gået lidt med tanken efter mit kraftige lsa trip, om at puberteten ødelægger ens trip en smule, med alle disse tanker som flyver rundt i hovedet i forvejen...så man hurtigt ender i en forvirret tilstand.

men er desværre ikke så gammel endnu til at sige om det er rigtigt eller ej.. så vil gerne høre fra folk som har eksperimenteret før og efter puberteten.

fik nemlig et råd om at vente med at prøve psykedeliske stoffer til jeg var ovre min pubertet, men kunne jo selvfølgelig ikke lade være...

Det er bare et ømt spørgsmål.

Og jeg synes, du har svaret på det selv, din pubertære knægt. Til gengæld tror jeg det er de færreste, der har indtaget psykedelika før puberteten. Tvivler også på det er smart.

Under puberteten? Well. Hvor gammel er du?

Det er lige præcis derfor, at folk under 18 altid bliver frarådet at tage psykedeliske stoffer.
Langt de fleste teenagere er usikre, og inde i en periode i ens liv hvor alting er nyt, og man er ved at danne sig en identitet som voksen. Mange bliver fx usikre på sig selv, når de ryger hash i de yngre år, men hvor det lige så stiller går væk med tiden. Hvis man gør det, skal man nok vente lidt endnu med at prøve. Hermed på ingen måde sagt at folk der bliver usikre under hashrusen, ikke kan have glimrende oplevelser på lsa fx.

Personligt tænkte jeg meget over hvordan jeg blev opfattet af andre da jeg var yngre, men det gør jeg ikke mere, og det tror jeg gør at man ikke har en klods om benet(psyken i dette tilfælde) imens man tripper, bl.a. fordi man har en ubevidst tendens til at tage mængdens tanker og meninger til sig, når man tænker meget over at skulle være accepteret af de andre. Og det tror jeg forstyrrer trippet.

det var netop det jeg fik afklaret i mit trip... har aldrig været så ligeglad med hva andre tænker om mig som nu... mega lækkert at slippe med det overfladiske fuck...

Jeg er 35 og når jeg kigger tilbage på mit liv, så er der ikke en eneste periode, hvor jeg ikke har tænkt "for satan da, hvor er jeg bare mere vidende, nuanceret og har en stærkere identitet i dag end for 5 år siden".

Jeg tog ikke psykedelia som ung. Røg kun meget sporadisk lidt hash, men uden at det fængede.

Problemet er, at jeg ikke kan gå tilbage og prøve at fylde hovedet med psykedelika og sammenligne de to ting. Jeg føler dog ikke, at jeg som sådan er gået glip af noget, for jeg spildte under ingen omstændigheder min tid da jeg var yngre. Eneste fortrydelse er nok at jeg ikke opdagede den gode kvalitetshash tidligere, for det kunne have sparet mig for meget af alkoholens straf.

Det jeg i dag er glad for i dag - nu da jeg for alvor er ved at kaste mig over emnet - er at jeg har en rimelig veletableret identitet. Og frem for alt langt færre usikkerheder. Hvis folk havde mødt mig som 15-årig, så kunne de ikke kende mig idag.

Men det er sgu svært at sige. Når jeg ser mig selv som teenager, så gik den jo mest op i bajere til festerne, men jeg er i dag skræmt af tanken om hvor ureflekterende jeg var dengang. Socialisering betyder næsten alt for unge mennesker - om det så er druk- eller stofkultur. Som visse gymnasielærere siger lidt i sjov, så kan man sgu ligeså godt glemme at lære en 1. G'er nogen som helst fornuftigt, for de er sgu kun interesserede i at navigere socialt, knytte bånd, feste og sende sms'er. Tja, det er jo ganske enkelt den periode, hvor barnet vokser ind i sin identitet og bliver "sig selv", individuerer sig eller hvad fanden det nu hedder i fagsproget.

Det er nok lidt at sætte det på spidsen, men når det så er sagt, så tror jeg at den kritiske og SELV-kritiske stofbruger godt kan slippe afsted med en masse og få noget virkelig godt ud af det. Jo mindre der går "øl kort" og "shots spil" i den, jo bedre, for det er fandme for dumt. Også når det kommer til at ryge meget hash eller tage andre stoffer.

Nu har jeg ikke selv taget psykedeliske stoffer endnu, men er meget overbevist om at det ikke er sundt for et menneske midt i puberteten. Det er sådan set ikke sundt, ligemeget hvilke stoffer det er (jo, et begrænset hashforbrug gør nok ingen skade ).

Er enig i at det mest ansvarlige er at vente med psykedelika, til man har fundet sin indentitet og har styr på sit liv.

Jeg tror de fleste vil sige at de startede med psykedelia på et tidspunkt der var rigtigt for dem.
Jeg startede da jeg havde gjort gymnasiet færdigt og havde et år og arbejde i og jeg tror ikke jeg havde gennemført gymnasiet hvis jeg var startet før. Jeg synes at alt blive meget relativt i starten, til man selv finder ud af hvad der er vigtigt for en selv og det tror jeg ville gøre det meget svært at gå i skole hver dag.
Men jeg tror det er noget man selv må finde ud af. Jeg kan dog ikke forestille mig at der er ret mange der er klar før de fylder 18.
Jeg mener egentlig ikke det første spørgsmål bør' være hvornår men mere om man overhoved skal træde ud i den verden. Det spørgsmål er ret kompliceret og kræver et minimum af viden om psykedelia og stadig er det en satsning.


Anarkrig

Sjovt du siger det, men jeg syntes faktisk at de største "aha oplevelser" jeg har haft med psykedeliske stoffer kom mens jeg stadig var i puberteten.

Jeg tror i det hele taget puberteten og teenageårene i og for sig er et trip i sig selv. Det er perioden hvor du bliver bevidst om dig selv, din krop, dit sind, din identitet, dine interesserer, din fremtid, dine venner og dig selv i forhold til dem, din seksualitet, dine drifter og dine følelser. Det kan være virkelig forvirrende at skulle 'fiitte in' lige pludselig og mærke ansvar osv osv.
Jeg tror det er vigtigt at man facer de ting der kommer og mærker dem på sin krop, i stedet for at dulme det med nikotin, alkohol, hash og bevidsthedsudvidende stoffer da det egentlig bare udskyder processen.

Jo vi kommer da ikke udenom at man som ung skal ha prøvet nogle ting af, det er også helt fair men bare det ikke bliver et decideret forbrug eller forhold. At det optager ens tid så meget at det fjerner fokus fra den personlige udvikling, omvendt kan man så sige det i sig selv er at finde en identitet at lege med rusmidler - dog er det som oftest ind i en stereotyp gruppe, hip-hop, hippie, rocker, whatever, jeg er ikke så glad for disse grupper da de tit sætter en skabelon for hvilke stoffer der skal bruges, hvor tit de skal bruges og hvordan de skal bruges. Men besides, så er det i det hele taget vigtigt at mærke man er barn inden man kaster sig hovedkuls ud i det at opleve de bizzare sider af bevidstheden.

Puperteten ødelægger ens trip? Det lyder ikke særlig fremadrettet. Det er noget vigtigere, at du kommer godt igennem din pupertet.

Jeg tog trips på bl.a. svampe og LSA, da jeg var 13, og jeg syntes bare, det var fedt og selvudviklende, men jeg tænkte også meget over tingene allerede der, og selvom jeg ikke fik noget negativt ud af det, vil jeg fraråde folk at gøre det så tidligt. Der er større risiko end chance. Og det skader på ingen måde at bare følge alle andres udvikling.

Godt nok har jeg aldrig oplevet nogen få dårlige oplevelser af psykedeliske stoffer, selvom de har været 13-17 år. Godt selskab er næsten alt.

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv, Malkavian...
Jeg begyndte selv at ryge alt for meget hash som 17 årig
som 18 årig blev jeg introduceret til svampene og LSD
og så gik det ellers derud af - eller skulle jeg sige derindad...
Jeg blev nok mere indelukket i en årrække end godt var...
Alt for fokuseret på den indre proces
- så først mange år senere opdagede jeg,
at jeg slet ikke var integreret på nogen måde i vores fælles ydre verden.
-sprang fra i slutningen af 2.G (som 17-årig) pga for meget rygning.
Kom meget sent i gang med flere forskellige uddannelser.

Selvfølgelig er det svært at generalisere, men siden du nu spørger,
så vil jeg råde dig til at holde fokus på dine mål, din fremtid (og selvfølgelig osse din nutid)
og sørge for, at du lever dine drømme ud med hensyn til uddannelse/erhverv.
For hvor er det lækkert at beskæftige sig med det, man brænder for og så ovenikøbet tjene penge på det...
Penge at rejse, leve, lege og trippe for.
Uddannelse ser jeg som en billet til friheden.

Men tilbage til udgangspunktet - vær opmærksom på, at du i puberteten danner din identitet - selvopfattelsen af hvem er "jeg".
Og ofte har vi meget mere at byde på i forhold til den fysiske materialiserede verden end bare at kunne være høje, skæve og stenede.

Men i sidste ende er det kun dig selv, der kan mærke, om det er godt for dig - hvis altså du er ærlig overfor dig selv....