Jeg har tidligere på Psychedelia delt mine lidelser med jer, ligefra OCD til den formodede socialfobi.
Jeg er nu gået meget dybere i min psyke, og har læst op på alskens lidelser, og det jeg har opdaget på denne måde, har givet mig fornyet livsglæde.
Jeg opfylder top 10 kriterier for ADHD, har taget 5 diagnose-tests på nettet som giver udslag i en mellemsvær grad af ADHD, og kan herudfra nu forstå næsten alle problemer, jeg har oplevet gennem mit liv. Ligefra de tidlige skoleår med adfærdsvanskeligheder til min periode, der var præget af en sær form for OCD og helt til nu, hvor det kan forklare, hvorfor jeg altid har haft svært ved det med skolen tiltrods for, at jeg har fået fine karakterer og har fået ros fra ende til anden for de præstationer, jeg har formået at udføre.
Samtidig forklarer det, hvorfor jeg har problemer med at fuldføre alle de projekter, jeg har i hovedet samt hvorfor jeg sommetider føler mit hoved er ét stort kaos af tanker, og at jeg derfor har været så glad for cannabis, da det har kunne mildne symptomerne i høj grad og dermed gjort, at jeg heller ikke pludselig bryder ud i et raserianfald. Og sidst men ikke mindst hvorfor, jeg troede, jeg havde socialfobi, da jeg i forbindelse med denne ADHD har haft problemer i sociale sammenhænge med øjenkontakt, initiativ etc.
Jeg gik derfor op til lægen, som undersøgte min journal fra min tidligere psykolog, og han mente, som jeg selv, at der var et klart sammenhæng mellem den OCD, jeg havde udviklet og ADHD. Min egen teori er, at jeg har udviklet OCD, fordi det var en måde, hvorpå jeg kunne kontrollere mit tankerod til en hvis grad. Men nu er OCD'en ude af billedet, og jeg står tilbage med ADHD.
Jeg fik udskrevet recept på Moriton (methylpenidat - som ritalin). At jeg skulle ende med en recept på netop dette medicin havde jeg aldrig forestillet mig. Men her på anden dagen må jeg sige, at det er et fremragende stof til at mildne symptomerne i høj grad, og jeg har allerede oplevet, at jeg har meget nemmere ved sociale sammenhænge.
Min læge har sendt mig i behandling igen hos en ny psykolog, som skal tjekke op på det og stille en endelig diagnose, selvom min læge som jeg selv ikke tvivler meget. Men her kommer mit lille problem så.
Medikamentet giver mig nu fred og ro i sindet samt en svag eufori (i den anbefalede dose), og jeg er generelt ikke meget for tanken om at skulle indtage dette stof dagligt, da jeg jo har læst en del på det før, jeg selv fik det stukket i hånden.
Så folk med ADHD (eller folk der kender til ADHD-behandling), her kommer mine spørgsmål:
Så vidt, jeg har forstået, er det en kronisk lidelse, som ikke kan behandles.
Så hvad skal der egentlig ske nu, jeg skal i behandling?
Det betyder vel ikke, man er tvunget til at indtage medicin resten af sit liv?
Er der ikke en mulighed for, at man kan få snakket med en psykolog om, hvordan jeg kan fungere uden at ADHD'en er til alt for stor gene, hvilket den tidligere har været i skolesammenhæng?
Kan man blive i stand til at tage en uddannelse uden medicin og uden at gå helt ned, hvilket jeg har gjort tidligere?
Nu ved jeg godt, at det er individuelt, hvad man kan klare med ADHD, men jeg er skam tilfreds med de svar, jeg kan få, da jeg selv er meget usikker på, hvad der skal ske med mig fremover.
På forhånd tak for hjælpen!
|