mon vi skal ud og kigge i maj, hehe?
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-6603665.html?rssCitat:
Klimaet giver svampevækst i maj
06-04-07: 10:31 | af: pmol
Det varme klima de seneste år betyder, at vores breddegrader er blevet et eldorado for svampe, skriver det videnskabelige tidsskrift New Scientist.
Britiske forskere konstaterer nu, at flere svampearter formerer sig to gange om året i modsætning til en gang i 1970'erne. I løbet af de seneste 50 år er formeringssæsonen for arterne steget fra 33 dage om året til 74, viser en kortlægning af 315 svampearter af Alan Gange fra University of London.
Det betyder blandt andet at 30 procent af de undersøgte arter har sæson i maj.
Alan Gange siger, at frosten før holdt svampene i skak tidligt på året, men de seneste års færre kolde vinterdage gør, at svampene ikke længere går i dvale under jorden.
"Nu gror svampene, og med regn i marts vil deres frugtlegemer komme til syne i april og maj," siger han.
Alan Gange siger, at den øgede svampevækst både har positive og negative konsekvenser.
Svampe udgør nemlig føde for insekter, der udgør føde for fugle, der dermed vil få det nemmere.
Omvendt vil en række planter og frugttræer sandsynligvis blive ramt af den øgede svampevækst, og det kan ramme frugtavlere og gartnere.