Heh, rimelig uimodståelig artikel at svare på

Det største problem i deres såkaldte "hashmyter" er at de ikke er ærlige omkring målet for deres kritik: de taler om de tungeste og mest udsatte brugere af hashen, og meget af kritikken er såmænd korrekt nok. Gu' sænker det niveauet, når man er konstant påvirket at hash. Men andre ting er faktuelt forkerte - Peter Ege gendriver f.eks. myten om at "hash ophobes og derfor er man påvirket i adskillige uger". De fucker da også sig selv helt op på den med gateway teorien: først siger de, at deres myte er en myte og dernæst roder de rundt i både alkohol og hash som årsag til brug af andre stoffer - ja, sikke noget rod de laver. Næsten umuligt at redde trådene ud på en kort, præcis måde.
Nå, men jeg skriver naturligvis et svar til dem (skal nok poste det her) ... done:
---
Kære Tjeck,
I jeres forsøg på at sige de rigtige ting i jeres "Myter om Hash", formår I selv at sprede en række myter om hash.
Først og fremmest er det er problem for jeres artikel, at I slet ikke skelner mellem det helt normale, rekreative forbrug af hash, der ligger på linie med unges i øvrigt normale forbrug af alkohol, og så det tunge misbrug af hash. SAMTLIGE af jeres myter er belastet af denne manglende skelnen, og jeg vil ikke i det følgende kommentere specielt meget på netop denne mangel.
Men spørg jer selv: hvilken relevans tror I, at det signalerer til de unge, når I kun bruger en række hardcore hashmisbrugere til at forklare "sandheden om hash"? Derfor vil jeres artikel også overvejende falde for døve øren. Det er simpelthen ikke troværdigt at holde den massive hashbruger frem som udtryk for hashens sande natur. Ville I give alkohol samme ukritiske journalistiske behandling?
I har også en række faktuelle fejl:
Myte #1: "Du skal ikke ryge hash ret mange gange, før du bliver hooked". Det er ikke den almindelige opfattelse, og hash ligger typisk i undersøgelserne under både alkohol, kokain, opioder og nikotin hvad angår vanedannelse. Peter Ege anfører i sin artikel "Enkelt er det jo ikke" fra STOF nr. 7, Sommeren 2006, i sin opsamling af de videnskabelige data siden 1992, at hash er det mindst vanedannende af ovennævnte stoffer og at det kræver et konstant forbrug i ca. 14 dage for at abstinenser bliver synlige (igen: det ville 14 dages druk også give!).
Myte #2: Det er svært at forstå, hvordan I når frem til at hash er mere skadeligt end alkohol. Hver 20. dødsfald i Danmark sker som DIREKTE følge af alkohol. Der sker ingen dødsfald som direkte følge af cannabis. Det er praktisk talt umuligt at overdosere på cannabis, abstinenserne er utroligt milde i forhold til alkoholens abstinenser (som kan medføre døden!) og så er der jeres egen myte: at hash ophóber sig i kroppen og gør én permanent skæv. Det modsiger Peter Ege meget tydeligt i STOF nr. 7, Sommer 2006, udgivet af Center for Rusmiddelforskning, og han er på linie med alle de seriøse undersøgelser, som findes på området. Man er simpelthen ikke høj i flere dage eller uger, bare fordi man kan måle THC metabolitter i urinen hos en person. Rusen varer 4-6 timer, og derefter er stoffet nedbrudt af kroppen og diverse metabolitter lagret i fedtvævet.
Myte #5: Et konstant misbrug af hash gør ikke én klogere, men hvem siger at den sporadiske bruger ikke kan bruge hashen til at opnå nye indsigter? Det I siger er intet andet end en teori, men det bliver den ikke rigtig af. Desuden svækker et sporadisk hashforbrug ikke ens hukommelse og indlæringsevne. Man er kun svækket under selve rusen.
Myte #6: Fakta er at et misbrug er dårligt for hjernen (fordi man er skæv hele tiden), men man bliver ikke dum af at bruge hash en gang imellem (altså på linie med det normale niveau for alkohol)
Myte #7: Nedladende. I ved sgu ikke, hvad folk realiserer af projekter eller ikke. De hårdest ramte i behandlingen - ja, det skulle ikke undre om de havde problemer. Men det gælder ikke for alle, og når I ikke tager hensyn til at adskilige unge som gamle hashbrugere faktisk gennemfører deres uddannelser, får jobs og stifter familier uden problemer, så gider folk ikke lytte til jer.
Myte #8: Igen har I en flot, nedladende teori, men hvor er jeres fakta til at understøtte den? Sagen er i hvert fald den, at enhver der har prøvet at ryge sig skæv, for derefter at færdes blandt en flok fulde mennesker til en fest, INGEN forståelse får fra fulderikkerne. Den eksklusive bruger af stoffet alkohol, aner ikke hvordan hashrusen føles, og så FORSTÅR disse mennesker heller ikke hashrygerens oplevelser. Det kan også være svært for den eksklusive alkoholbruger at forstå, hvordan social udstødelse og politiets forfølgelse føles. Jeg kender folk, som er blevet overfaldet til fester, fordi de røg en joint udenfor (og langt fra festen) - af ingen anden grund end at de røg hash! Så igen: flot, nedladende teori, men I fatter ikke, hvad I snakker om.
Myte #11: Fakta er at de såkaldte "spontane afvænninger" (altså hvor folk selv afvænner sig) optræder ganske ofte, og de siger sig selv at behandlerne utroligt sjældent møder disse mennesker. I bør også huske statistikkerne, der siger at de allerfleste holder op med at bruge hash (eller skærer markant ned) i takt med at de bliver ældre, får jobs og stifter familie. Dem, der møder op til afvænning på centrene, er de mest håbløse tilfælde.
Myte #12: Flertallet af misbrugerne ryger hash FORDI de har problemer af en social og psykisk natur. Misbruget er et symptom på den "totale elendighed", som Peter Ege formulerer det i sin artikel "Enkelt er det jo ikke" fra STOF. Lad mig vende det om. Tag en person med en klinisk depression, som får udskrevet livsvigtig anti-depressiv medicin. Denne person lever med frygtelige følelser, som medicinen kan modvirke. Hvad ville der ske, hvis man bare tog denne medicin fra den deprimerede person? Lige netop: vedkommende ville igen få et liv styret at smerte, ulykke, depression og dårlige følelser (som medicinen hjælper vedkommende til at få på afstand). Og tager den deprimerede person blot sin medicin uden at få bearbejdet sine bagvedliggende problemer, så kommer vedkommende måske aldrig ud af sine problemer. Man kunne sige, at den deprimerede er afhængig af sin medicin. Det er ikke det mindste anderledes ved folk, der selvmedicinerer sig med hash.
Myte #14: Dette må næsten være jeres dummeste punkt hidtil, for I modsiger jer selv hele vejen og siger jo selv, at hash netop ikke leder til brugen af andre stoffer. Altså er det IKKE en myte - men I kan åbenbart ikke helt forstå jeres egen bevisførelse. Fakta ER at hash ikke leder til brugen af andre stoffer, men de personer, der biologisk, socialt og mentalt er disponerede for et misbrug, vil næsten altid have prøvet hash på et tidspunkt i deres liv (ganske som de har prøvet alkohol og tobak - de to lovlige stoffer). I siger jo også selv, at både hash og alkohol går forud for brugen af andre stoffer - og dermed aner I jo ikke, hvad der forårsager hvad. Det nytter derfor heller ikke, at I opstiller en KAUSAL myte, for derefter at afvise myten med henvisning til KORRELATION (altså sammehæng/samvariation). Det er sgu jeres pligt som journalister at kunne skelne mellem kausalitet og korrelation! Lad mig citere fra Peter Ege for at afgøre denne sag én gang for alle:
"Der er således heller ikke tvivl om, at den unge råryger er i stor fare for at udvikle både et misbrug af hash og af andre stoffer og i tillæg hertil en række sociale og psykiske dysfunktioner. Derimod er der ganske meget tvivl om, at hashen er årsag til alt dette. Eller rettere: Det er den næppe. Hashrygning hos unge - og specielt for meget og for tidlig rygning - optræder som et af flere symptomer på en samlet elendighed og bidrager måske i et vist omfang til denne. Men den er først og fremmest et udtryk for elendigheden og ikke årsagen til denne."
Hvis I vil have mere baggrundsviden og anlægge en mere skarp, kritisk og journalistisk værdig linie, så tjek min online bog Cannabismyter:
http://malkavian.topskud.dk/cannabismyter/ . Et "lille" projekt, der i øvrigt er skrevet samtidig med et fornuftigt og uskadeligt forbrug af hash.
---