Psychedelia.dk

Hvaså kender i det man har brændt af så meget der ik er noget der virker længere!

Hmm det gør jeg. Har så mange abstinenser ik efter noget specielt egentlig bare et sus mere.

Det er så fuck`d jeg er helt ligeglad med om det så var kiks, morfin, dexo, sovepiller bare noget jeg får et sus af. Er så ligeglad om det kan ødelægge mig mere end mit syre hoved er i forvejen. Hmm har holdt mig vågen på 3 døgn og laver ik andet end at vente på stoffer der virker lidt, men det bliver aldrig til noget. Hmm er træt af det hele går i ring når jeg endelig får styrken til at stoppe kommer jeg i tanke om sulte. så starter det igen vil ik spise så heller være brændt og ødelægge mig selv. Som om det ik er nok har jeg en utrolig syre præget tænkemåde det er en uge siden jeg sidst fik syre mener jeg, men lige siden jeg tog syre flere gange i ugen har min tankegang været så syre præget og usammenhængende. er fulstændig ved at gå i stykker. er træt af altid at lede efter et sus. er så fucking dobbelt moralsk det er til at brække sig over eller er jeg. hmm magter fandeme ik det her liv mere. hvad fanden skal man gøre når man elsker suset, rusen, Uuhm så lækkert elsker det. skal jeg virkelig fortsætte og brænde af til jeg dør før det får en ende? Gider ik mere har været clean nogen år før jeg faldt i igen så er det jo bare en lup og gider sku egentlig ik prøve at blive clean hvis jeg alligevel skal falde i og starte forfra. men er der noget jeg vil give næsten alt for er godt nok syre. er bare så frygtelig bange for jeg ender ud sindsyg hvis det ik får en laaaang pause, men fuck det er sku det fedeste af det fedeste. Ville ønske bare en dråbe om dagen, det er det smarteste stof man bliver så hjernevasket, sindsyg og man elsker det stadig. Klogt men øv for jeg er faldet i. ved godt man ik kan blive afhængig af syre men det er jeg sku. Hvorfor kan jeg ik bare holde op med at eksperimentere sådan og tage stofferne sikkert. jeg fylder bare i mig for at blive blæst. kender ik konsekvenserne før jeg mærker dem og desværre nyder jeg en nedtur på en måde. er sku inderligt bange for det ik før en ende før jeg er død af det her. Det er den vej jeg søger vejen med det vildeste sus dog med døden til følje.

Bær over med fejl og hvad der ellers hører med for har sku ik tålmodighed til at rette i det rod. Trængte bare til at komme ud med det.

Det sku hårdt at læse sådan en beretning .. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ellers sku' sige..

_________________
Indehaver af 6 tamme ugler.

Jeg ved heller ikke helt hvad jeg skal sige andet end pas på dig selv!

Kommer til at tænke på, hvordan mange unge i vores kultur søger suset, beruselsen, bevidsthedsændringen igennem en stofoplevelse.

I det vi kalder "primitive" kulturer/samfund har de unge et samfundsintegreret og alment anerkendt overgangsritual.
Et episk højdepunkt, en fejring af overgangen til voksenverdenen, der hjælper den unge til at finde sin egen plads i stammen/samfundet som en del af et hele.

Vi mangler disse overgangsritualer - derfor er mange unge på kollisionskurs med livet - søger det farlige, suset...
Men lad ikke denne søgen efter overgang til voksenverdenen blive til overgangen mellem denne og den næste verden.
Pas på dig for fa´en.
Hvis du har nære venner (der ikke selv søger suset!) eller familie - nogen du kan tale med, som vil hjælpe dig, så søg hjælp nu.
Ofte er det overraskende, hvem der virkelig er der, når det gælder. Ofte dem du mindst ventede.
Evt. en god psykoterapeut.

Og husk at lykke er ikke en evig tilstand - det er de små magiske øjeblikke, der f.eks sker når vi er helt stille, lukker øjnene og bare er lige nu lige her...

Og ja, jeg ville også gerne skrive noget klogt, hjælpsomt og rummende til dig, men dette var alt jeg ku byde på lige nu.
Take care

Det er bare med at komme igang med at få fyldt livet. Ikke med ligegyldigt fyld som får dig til at vende det ryggen og tænke "dødsygt" på en grå regnvejrsdag. Nej det skal fyldes med ting du holder af. Det er lidt svært for mig at hjælpe dig videre når jeg ikke kender dine interesser og din personlighed. Selv holder jeg også af syre, men jeg fylder samtidig også mit liv med bøger. Bøger giver også en muligheden for at råde over flere ord (hvilket måske synes lidt åndsnobbet på afstand), bedre mulighed for at føle. Det giver sjæl at læse imo. Slug bøger om dine interesser, tøm nogle gode forfattere eller spørg på biblioteket efter noget der minder om "den og den forfatter" for "det" kan du godt lide - eller hvad du nu siger.
Sport er også en mulighed, dog ikke noget jeg gør så meget i. Kan finde på at cykle en længere ture og gå men ikke andet. Men kan da huske fra da jeg var yngre at sport er en ganske livbekræftigende måde at brænde krudt af på, som giver en ret meget velvære og psykisk såvel som fysisk overskud.
Udfold din kreativitet - brug den på andet end at udfolde dine tanker under indflydelse af syre. Man kommer for det meste med de bedste konklussioner når man ikke er påvirket in general

Og der er altså andet end psykedelika der tillader at reflektere over livet. Godtnok er det interessant, det at man føler man graver i rødderne, men man skal jo også have noget at tage udgangpunkt i, ikke? ellers er der jo netop ikke noget at reflektere over, vel?
En samtale eller flere kan også sætte skub i tankerne, lige såvel som en bog/film/rejse/foredrag/digt/stykke musik kan det. Bare husk at det du bekymre dig om mest altid er hvordan andre skal synes om dig. Det essentielle er indhold, resten former sig næsten altid. Hvor vidt det bliver veludført kan ingen andre end dig selv råde (og dømme) over, men der er næsten altid plads til varierende kvalitet.

Kan ikke rigtig sige noget klogt til din historie, syntes desuden den er meget usammenhængende.

Hvor gammel er du ellers?


Take care!

Få dig en kæreste og så bliver du nød til at sige til dig selv at du holder det til weekend forbrug. Så er der også noget at glæde sig til i løbet af ugen.

Det er min kæreste jeg fester med! Man tak alligevel for i mange tilfælde kan det hjælpe utroligt meget, når det så bare holdes i weekenden.

Jeg er ked af mine tekster i det hele taget er usammenhængende, men har fået frygtelig mange stoffer og specielt syre næsten hvar anden dag de sidste par måneder. Så det er nok noget af forklaringen, men prøver da.

Jeg er 18.! Hva da?

Det er efter min mening en alt for tidlig alder at være så langt ude i.
Syre hver anden dag ? - Har du ikke noget at leve for mere ?

Mit første råd vil iværtfald være at holde sig HELT fra de psychedeliske stoffer (læs: LSD) da det kun vil fuck din psykke mere op.

Ang. alder så var det bare af ren interesse syntes det er en god ting at vide i sådan sitiuationer.

Jeg synes det lyder som om du burde søge proffesionel hjælp asap, hvis du bare bliver ved som du gør nu ender det galt som du selv siger. Snak med din læge om dit problem og få noget hjælp hurtigst muligt, nogen gange må man erkende at man ikke kan klare det hele selv.

I øvrigt er det pisse farligt at misbruge stoffer med en kæreste, det kan være stort set umuligt at komme ud af, ihvertfald med forholdet i god behold fordi man har en tendens til at fastholde hinanden i misbruget.

Ved ikke hvor du bor, men er det kbh, så tag en snak med Rusnavigatørerne... de er skide fine... ikke nogen løftede pegefingre og de hjælper med det meste. ikke noget med "nu skal du stoppe", men du skal nok få mere overskud og overblik over dit liv ved at være derinde...

Sufix: er der en alder hvor det er ok at fucke sig op???

Nej, men jeg ved af egen erfaring hvor svært det kan være at håndtere psykedeliske stoffer når man "ikke helt ved hvem man er endnu".

Hej dark princess,

Kan kun sige at du BØR tage dig sammen - NUUUUU.

Hvis du fortsætter med at tage syre dagligt/ugenligt så ender du med meget høj sandsynlighed på den lukkede. Det er ihvertfald ret sikkert at resten af dit liv blir fucked. Og det er sku et langt liv at leve - det tænker du nok ik så meget på når du kun er 18 år - men det er det!

Du har rent faktisk nogle muligheder selvom det for dig ikke ser sådan ud. Enten kan du fortsætte din selvdestruktive nedtur og ende op som et hjemlæst nervevrag der højst sandsynligt skal ernære dig ved prostitution eller andet der ikke kræver hjerneaktivitet. ELLERS kan du tage dig selv i nosserne og smække dig selv nogle flade, droppe narkokæresten og få dig et liv der er værd at leve. Det kan godt være at du har det sjovt i syre verdenen men tro mig når jeg siger at det er en sikker vej ned i et mentalt helvede.

ta dig for fanden da sammen. Det er sørgeligt at høre sådan noget her.

Håber virkelig du kan tage den rigtige beslutning og få etableret et fornuftigt liv. Det behøver nødvendigvis ikke at betyde at du aldrig kan tage syre igen - men et fornuftigt forbrug af syre er er måske en enkelt gang om året.

tox har talt

Jaja så skal vi hellere ikke overdrive. Man kan sagtens tage psychedeliske stoffer meget oftere end 1 gang om året hvis man vel og mærke har det godt psykisk er i balance osv

Hej Dark Princess,

Lige nu lyder du relativt selvmorderisk i dine tanker, og mit første gæt vil være, at du har en smerte, som du forsøger at slå hårdt ned med stoffer. Det er sikkert også derfor du ikke bare kan kvitte - du får jo al din glæde gennem stofferne, så naturligvis vil din krop råbe på mere.

Samtidig vil en stigende tolerans mod diverse stoffer mindske effekten, og med tiden vil det gøre din krop mere og mere ude af stand til at regulere sig selv.

I det hele taget er du er nok lidt i krig mod toleransen lige nu. Er sgu ikke helt sikker på, at man kan vinde den kamp i længden. Kroppen og hjernen er alt for irriterende på det punkt

Jeg ved godt, at det ikke "bare sker" (for så var der nok flere, der gjorde det ). Men det ville nok i det lange løb være bedre, hvis du genvandt lysten til livet og fandt motivationen til at finde flere "ikke-stof-ting", der kunne give en hverdag med indhold. Sommetider kan man distrahere sig selv, dyrke sport, lave en masse intellektuelt, tvinge sig ud i en større social omgangskreds og knokle med alt muligt, hvorved man glemmer stofferne lidt. Det behøver ikke engang være voldsomme oplevelser, men små, jævne glæder i dagligdagen giver en smuk understrøm af lykke og tilfredshed, som mindsker lysten til at lamme sig konstant. Følelsen af isolation og at være på bunden øger derimod næsten altid lysten til at tage stoffer.

Og stofferne: prøv at tænke over et mere realistisk niveau, hvor du kan holde dig kørende resten af livet. Der er forhåbentlig nogen derude, der kører en HR indgangsvinkel til tingene - det gode ved dem er, at det ikke drejer sig om at kvitte stofferne helt, men bare om at finde et bæredygtigt niveau, så du kan have glæde af dem i lang tid fremover.

Læger/psykiatere kunne måske også overtales til at udskrive nogle medikamenter, som i hvert fald er kendetegnet ved farmaceutisk kvalitet. Om ikke andet øger det sikkerheden hos dig og det kan måske også hjælpe økonomisk.

Selvom man ikke umiddelbart kan opnå et bestemt mål, så må det efter min mening aldrig blive et argument for ikke at prøve. Du bliver jo ikke dårligere stillet i det lange løb for hver dag du holder dig på måtten og ikke tager stoffer. Jeg ved godt, at det kan være virkelig hårdt og at man kan føle det som om, at den eneste løsning på trangen til at stoffer er at tage flere stoffer, men som du nok selv kan se er det en ringslutning.
Din afhængighed bliver kun værre herfra, hvis du ikke forsøger at stoppe. Jeg er selv faldet i mange gange, efter at jeg forsøgte at blive clean, men i de perioder hvor man rent faktisk ikke tager stoffer, der udvikler man altså også nogle strategier til hvordan man skal undgå at falde i igen. Ofte kan det være utilstrækkeligt, men så er det at de hjælpemidler som bl.a. Tiffanny nævner kan være nyttige.
Måske kan det også være en ide at flytte væk, selvom det langt fra er nogen sikker løsning.

Håber det bedste for dig!

Mvh. Psyko

Alder er et vidt begreb. I bund og grund om jeg er 18 eller 35 så tror jeg man bliver lige sindsyg af syre, når det er så tit.

Hmm har noget at leve for. Tja egentlig ikke for tiden, det eneste der holder mig i live er nok jeg ik vil svigte min familie igen.

Så vil jeg os lige sige at syren giver mig et indblik i mig selv og min underbevidsthed. Den bringer følelser frem jeg ik har følt i mange år, dog både positivt og negativt. Kan bare ik lade det være, det er et skide spændende stof.

Får allerede prof hjælp både fra psych, misbrugscenter og krim så er godt dækket ind. Det er bare ik den hjælp jeg er villig til at tage imod, selvom jeg godt ved det kun er ris til egen røv. Jeg vil hellere have hjælp fra nogen der ved hvad de snakker om, nogen der har haft samme oplevelser som mig, nogen der kan snakke af erfaring. For erfaring har jeg rigeligt af, af en 18 årig at være. Så føler mig sku dum når der står en der har læst sig til alt de ved og prøver at belære mig om hvordan jeg skal leve mit liv. Men jeg siger ik jeg ik vil have hjælp, for det er sku derfor jeg er begyndt at komme ud med mine tanker og følelser her inde ihåb om nogen har noget at tilføje som jeg kan bruge

Ved det er snot dumt at have en kæreste der er lige så dybt nede som mig men, nu er vi sammen og har en aftale om at komme ud af det her sammen så må tiden jo vise er så afhængig af ham og omvendt jeg ik lige ved hvad jeg ellers skal sige. Jeg er frygtelig bange for at være alene så vil hellere synke dybere med ham end alene.