Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 26 jun 2025 11:24

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 25 jan 2007 14:50 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 jan 2007 14:48
Indlæg: 2
Geografisk sted: Helsingør, Sjælland
Dette er nok nærmere et spørgsmål end en diskussion - men har virkelig søgt på nettet for at finde ud af præcist hvad en resonansstruktur er. Jeg stødte på det, da jeg skulle forklare phenolphthaleins lyserøde farve, og bliver nødt til at kunne beskrive udtrykket. :)

Så har nogen herinde lyst til at hjælpe?


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 25 jan 2007 15:58 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 05 sep 2003 01:01
Indlæg: 2001
Du får nok mere ud af at læse om det på wikipedia el. lign., men jeg kan da stadig prøve at forklare lidt om det.

Normalt opskrives kemiske formler entydigt, dvs. med bindinger mellem de enkelte atomer. De enkelte bindinger repræsenterer hvor der mellem to atomer deles elektroner - f.eks. repræsenterer en enkeltbinding at der mellem to atomer deles ét elektronpar (altså to elektroner), en dobbeltbinding at der deles to elektronpar (fire elektroner) og en trippelbinding, at der deles tre elektronpar (seks elektroner). Problemet er imidlertid at mange reaktioner og forskellige strukturer ikke altid er logiske, hvis man kun gør brug af "bindingsmodellen". Hvorfor er forskellige ioner mere stabile end andre, og hvorfor besidder visse organiske syrer og baser den styrke de har? Hvorfor er f.eks. ortho/para stillingen favorabel når man halogenerer eller hydroxylerer en benzenring, hvorimod meta-stillingen er favorabel ved nitrering eller carboxylering?

Visse kemiske formler er ikke entydige dvs. en korrekt fysisk/kemisk afspejling af hvordan stoffet på et molekylært plan ser ud. Tager man benzen f.eks., opskrives det somregel som en 1,3,5-cyklohexatrien, men sandheden er at hver enkelt dobbelbinding ikke direkte er et udtryk for at der netop mellem to carbon-atomer deles to elektronpar. Snarere er sagen, at alle de elektroner der indgår i bindingerne mellem de seks carbonatomer, bevæger sig frit rundt i atomernes orbitaler (via p-orbiatal overlap). Man kan altså simplificeret sige, at resonansstrukturer er en illustration af, hvordan elektronerne bevæger sig rundt mellem de enkelte atomer. Ioniseres et stof f.eks. med en syre eller base, opstår der en ladning på det elektrofile eller nukleofile atom. Denne ladning "forbliver" ikke på det bestemte atom, men bevæger sig rundt i molekylet, i så fald der er mulighed for det. For store ladningsforskelle i et molekyle er nemlig uhensigtsmæssigt og gør det ustabilt - derfor udjævnes den samlede ladning ved at elektroner bevæger sig rundt i systemet og således "lukker" den ujævnhed der er opstået.

Som eksempel kan tages ethanol og ethansyre (eddikesyre). Hvor eddikesyre har en pKa på ~ 4,75 har ethanol en pKa på ~ 16. Fra kendskab til at pKa-skalaen er en logaritmisk skala, kan vi se at eddikesyre altså er en over 100 milliarder gange stærkere syre end alkohol (1,76 x 10[sup]11[/sup]). Og hvorfor så det?

Fordi eddikesyres korresponderende base (acetat) er resonansstabiliseret, hvorimod ethanols (ethanolat) ikke er. Illustreret ser det således ud:

Billede

Et af grundprincipperne i organisk kemi er, at jo flere resonansformer et molekyle har, jo mere stabilt er det. Fordi acetat er resonansstabiliseret som vist ovenover er den mere stabil end ethanolat. Ligevægten mellem to former af et stof - henholdsvis syre el. baseform, er bestemt af stabiliteten af de enkelte strukturer. Ethanolat har ingen resonansstrukturer, så den forbindelse er meget ustabil, og således er den form ikke særlig favorabel. Derfor vil stoffet hellere forblive på sin syreform, altså som ethanol. Modsat er acetat langt mere stabil og ligevægten mellem eddikesyre og acetat er derfor i højere grad forskudt mod baseformen, i forhold til ethanol og ethanolat. Omvendt kan så siges at fordi ethanolat-ionen er så ustabil er den også en uhyre stærk base (og har i så fald også en meget lav pkb værdi).

Dog er resonansstabiliseringen ikke den eneste årsag til at et stof besidder visse syre/base egenskaber. Ethanolat er en stærk base fordi den negative ladning er lokaliseret på O-atomet, og er derfor meget villig til at dele sin ene overskydende elektron med en proton (og således få O-H bindingen). Omvendt er acetat-ionens negative ladning delokaliseret dvs. fordelt mellem C-OH bindingen og C=O bindingen. Det gør den samlede ladning på det nukleofile O-atom mindre, og således mindre reaktionsvillig (og dermed også svagere base).

Håber det gav lidt klarhed :)


Senest rettet af erusaerT 25 jan 2007 17:31, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 25 jan 2007 16:05 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 06 mar 2006 23:19
Indlæg: 746
Geografisk sted: kbHoe
@Treasure: God forklaring.

Se figuren på http://www.biosite.dk/leksikon/phenolph.htm. Den nederste figur, hvor der er tre strukturer for phenolphthalein, viser dens resonansstabilisering ved basisk pH.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 28 jan 2007 17:12 
Offline
In our memories
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 okt 2000 01:01
Indlæg: 7066
Geografisk sted: København
Thumbs up, Treasure!

Du ved jeg altid har syntes du var en nar, men jeg sidder netop pt. og læser op på aromatisk substitution, konjugerede bond, (de)aktiverende grupper, F/C, etc.

Så tak for postet, lad os få noget mere teoretisk organisk syntese på boardet! ;)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team