Psychedelia.dk

Når hash indtages ved rygning, passerer det aktive stof hurtigt fra den indåndede røg via lungerne over i blodet. I løbet af minutter stiger koncentrationen af THC i blodet til mellem 100 og 500 nanogram (ng) pr. ml blod. Da THC som nævnt er fedtopløseligt, kan det ikke i fri form blande sig med blodets vandfase. Det bindes derfor til nogle proteinstoffer i blodet, der er vandopløselige, og transporteres på denne måde rundt i organismen. Efter ca. 4 timer er koncentrationen af THC i blodet faldet til nogle få ng pr. ml blod. Dette er ikke udtryk for en metabolisering af THC, men skyldes en deponering i kroppens fedtvæv og organer som hjerte, lunger, milt, brystkirtler og moderkage.

Selvom hjernen har et højt indhold af fedt, er det kun små mængder THC, der ophobes her. Man mener dette skyldes hjernens indhold af enzymer, der kan metabolisere THC og dermed hurtigt nedbringe koncentrationen i CNS.

Hjernen påvirkes let af hash. Det er således forsvindende små mængder THC, der skal til for at fremkalde en rus. Forsøg har f.eks. vist at ved maksimal ruspåvirkning er det mindre end 1% af den indtagne THC, der findes i hjernen, hvilket svarer til ca. 0,25 mg.

Regneeksempel: Ryger en person, for at opnå maksimal ruspåvirkning, 1 g hash indeholdende 5% THC, er der 50 mg THC til rådighed. Ved rygning optages kun halvdelen, altså 25 mg i blodet, resten ødelægges ved pyrolyse, udåndes eller bliver tilbage i piben. Når hjernen har optaget ca. 1% svarende til 0,25 mg, vil personen være maximalt ruspåvirket og derfor ophøre med stofindtagelsen.

Metaboliseringen af THC finder først og fremmest sted i leveren. Ved enzymatiske processer omdannes THC til mindre aktive og mere vandopløselige forbindelser. Langt hovedparten omdannes til den vandopløselige form THC-COOH (fig. 4.1.), der kun er 10% så psykisk aktivt som THC.

Halveringstiden for THC er meget lang og angives normalt til 2-5 døgn. Ryger man derfor hash flere gange om ugen, vil THC ophobes i hjernen. Ved regelmæssig brug vil der efter 7 gange halveringstiden indtræde en ligevægtstilstand, hvor den indtagne mængde svarer til den udskilte. Se regneeksemplet i fig. 2.8.

Udskillelsen af THC´s omdannelsesprodukter sker gennem urinen og via galden med afføringen. P.g.a. den lange halveringstid kan man i op til to måneder efter en enkelt hashrus måle nedbrydningsprodukter i urinen. Dette kan være en vigtig viden for personer, der dyrker sport på højt niveau, eftersom hash er opført på listen over dopingstoffer.

Det psykoaktive stof i hampplantens harpiks hedder tetra-hydro-cannabinol (THC). En vigtig kemisk egenskab ved stoffet er dets høje fedtopløselighed. Konsekvensen heraf er, at det let optages og deponeres i kroppens fedtvæv. Det er molekylets næsten rene kulbrintekarakter, der gør THC blandbart med fedt. Organiske molekyler, hvis egenskaber blandt andet bestemmes af en -OH gruppe, navngives med endelsen -ol ligesom i ethanol (alkohol).

De seneste ti års forskning har vist, at THC udøver sin virkning i hjernen ved aktivering af cannabinolreceptorer, der er af syv-helix typen. Det er specielt det limbiske system med hippocampus, lillehjernen og substantia nigra – et celleområde i mellemhjernen – der har store koncentrationer af disse receptorer. Se figur 1.3. og 1.4.

Hippocampus spiller bl.a. en central rolle for hukommelsen. Når dette område udsættes for en THC påvirkning, svækkes korttidshukommelsen og dermed hjernens evne til at lagre information i langtidshukommelsen.

Det limbiske system har en regulerende effekt på følelseslivet. Skiftende følelsesoplevelser og stemningsskift styres fra dette center. Mange hashrygere beskriver, at de under rusen får et »grineflip« eller bliver deprimerede. Det er THC´ens aktivering af cannabinolreceptorerne i det limbiske system, der må antages at udløse disse følelser.

Lillehjernen (cerebellum) og substantia nigra står for koordineringen og finjusteringen af kroppens bevægelser. Når disse funktioner hæmmes af THC, kan det ikke undre at kroppens bevægelser bliver langsommere og upræcise.

Cannabinolreceptorernes normalfunktion i hjernen er ikke kendt, men der foregår i dag en betydelig forskning på området. I 1992 lykkedes det en forskergruppe fra Israel at isolere en ligand – kaldet anandamid (fig. 4.2) – som aktiverer cannabinolreceptorerne. Interessant er det også, at en fransk forskergruppe har fremstillet en antagonist med høj affinitet til receptoren. Betydningen heraf kan blive, at man om nogle år vil kunne tilbyde personer med hashmisbrug en medicinsk behandling. Cannabinol-antagonisten vil blokere virkningen af THC, så den hash-afhængige ikke kan opnå nogen rus.

Udvikling af tolerans over for THC er veldokumenteret og optræder, når hjernen gennem længere tid udsættes for en påvirkning af stoffet.