Psychedelia.dk

I forbindelse med en tidligere tråd (http://www.psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?t=15713) vil jeg lige komme med en opdatering.

I dag skulle jeg til indledende samtale med endnu en ny psykolog (hende der skal hjælpe mig med den resterende OCD). Jeg var ret nervøs og angst, da jeg vidste, at jeg tilsyneladende havde "talt over mig" ved den forrige samtale. Hun bemærkede min nervøsitet og begyndte herefter at snakke med mig om angst, mens huns holdte nogle pauser og stirrede længe på mig. Det var ret ubehageligt, da jeg begyndte at tænke på, om hun ville forbinde det med psykisk ustabilitet. Men herefter fortsatte samtalen så, og så kom vi selvfølgelig ind på stofferne, og det virkede som om, hun virkelig havde prioriteret denne del af samtalen meget højt.

Jeg forklarede først grundende til, hvorfor jeg gik i andre stoffer end alkohol. Hun ville så lære mig om stoffer, og kom med den konklusion, at alle stoffer var stimulanser. Hun var totalt misinformeret, og jeg begyndte at forsvare mit eget forbrug lidt. Samtalen endte så med, at jeg til næste gang skulle overveje, om jeg ville lave en aftale, som gik ud på at holde mig fra alle de ulovlige stoffer i den periode, jeg er i behandling. Da alle andre stoffer end alkohol tilsyneladende kun er en forværring af behandlingen. Jeg sagde, at foreløbig vil jeg ikke have noget problem med at holde mig fra de psykedeliske stoffer, men at jeg ikke kunne se noget galt i at nyde en joint en gang om måneden fremfor at drikke alkohol hver weekend.

Jeg sidder lige nu og føler mig fanget. Jeg ved med sikkerhed, at jeg kan klare resten af behandlingen selv, men hvis jeg trækker mig ud nu, så vil det måske sende et signal om, at jeg er "misbruger", og hermed ikke ønsker at være i behandling. Nogle der har nogle gode forslag til, hvad jeg kan gøre i denne situation?

Når jeg tænker på at en vis procentdel af psykologers klienter, netop sidder i stolen pga. narkotika (nu kender jeg ikke de præcise tal, så i må ikke hænge mig op på det), så synes jeg at det er utroligt at de er så dårligt informeret omkring emnet.

Jeg synes at jeg gang på gang, har læst om lignende tilfælde (herinde), hvor psykologen er waaay off vedr. rusmidler.

Og hvis det ikke indgår i selve uddannelsen, hvorfor laver de så ikke selv lidt research? Er de virkeligt så uproffesionelle?

Jeg syntes du skal give dig selv det pusterum mens din behandling varer... det er sker der ikke noget ved - tværtimod.... Tjalden mm vil jo stadig være der når den tid er, garanteret at det endda selv kommer og banker på din dør når du mindst venter det... Gi det en chance, og giv dig selv en chance...

Læste lige den anden tråd - og selvom dank's kommentare er hårde og lige ind til benet, kan jeg kun give ham ret - han siger det hårdt og kontant, men sandt, det er det sgu! Men kan omvendt godt forstå at du blev provokeret!

Held og lykke med det du nu beslutter dig for.....!

Tilsyneladende.



Jeg har netop holdt en måneds pause fra alle rusmidler, og i denne periode har jeg (og andre) ikke mærket nogle forandringer. Mine OCD-symptomer er, ligesom jeg skrev i mit første indlæg om emnet, stadig stærkt aftagende og næsten ikke mærkbare eller synlige længere. Så jeg vil også tage disse forhold i betragtning, men ellers tak for opfordringen om at give det vanvittige system en chance. Alle kræver endnu en chance.

Kort og godt er den værste problematik i mit eksempel, at jeg simpelthen ikke vil lade misinformerede psykologer vælge mine rusmidler. De kan råde mig, men hvor meget tiltro skal jeg have til dem, når de ikke aner, hvad de snakker om? Jeg sagde først, at jo, jeg kunne da godt overveje at holde en pause fra alle rusmidler. Så spurgte hun: "Er du enten-eller-typen?" - hvorefter hun forklarede, at jeg sagtens stadig kunne drikke alkohol, ryge nikotin og drikke koffein, men blot skulle holde mig fra de ulovlige. Altså nærmest en opfordring til at vælge de legale fremfor de illegale. Det synes jeg, er meget forkert, når jeg i første omgang snakkede om at holde pause fra alle rusmidler (som jeg tidligere har gjort).

Hvis du vil modtage hjælp fra andre må det da også være på deres præmisser, naturligvis til en vis grænse. Men at kræve at du ikke ryger hash eller tager svampe osv. mens du er i behandling hos en psykolog synes jeg ikke hverken er krænkende eller i konflikt med noget andet.

Jeg synes ikke det på sin plads at skulle diskutere hvad der er rusmidler og hvad der er mest farligt i en sådan situation. Det er ihvertfald et dårligt tidspunkt og et dårligt sted at vælge sin kamp. Misinformeret eller ej - læger kan også nægte at operere folk, hvis de fortsat ryger. Så der bliver sagt hårdt og kontant, du skal stoppe med at ryge NU ellers opererer jeg ikke. Det er på lægens præmisser, og så kan man diskutere så meget man vil. Det er lægen/psykologen der bestemmer slagets gang, og hvis man ikke vil indrette sig efter det, må man jo finde en anden psykolog eller læge der gider arbejde med på dine præmisser.

Jeg kan dog umiddelbart ikke se problemet i at kvitte stofferne mens du er i behandling hos en psykolog. Som sagt, det er lidt det forkerte sted og tidspunkt at bekæmpe misinformation, specielt fordi dét at du ikke tager stoffer i den perioder, ikke vil give nogen konsekvenser.

Har da haft mine åbenbaringer og ufattiligt smukke oplevelser på svampe, lsd, ganja...!

Men det lyder som om at du betragter dette som medicinen der skal hjælpe dig... Det kan være et redskab helt sikkert, udført i samarbejde med en kvalifiseret... Men at du ingen frengang har haft efter en mdr. uden narko betyder altså ikke at disse er godt for dig og din psyke... Jeg tror at du skal passe på med at hellige narko i din situation... konsulter evt med en social/misbrugs vejleder - der kan være gode input at hente!

Had gør blind og er en lænke om benet. Jeg er udemærket klar over, at jeg i denne tråd mest får udtrykket min vrede over systemet, men nu må jeg ikke lade det tage overhånd. Jeg forhelliger ikke stoffer, og ser det ikke som medicin (i mit tilfælde). Jeg er udemærket klar over, at det helt klar ville være bedst at holde sig væk fra alt i behandlingsperioden, hvilket jeg også foreslog psykologen (hvorefter hun så opfordrer mig til at drikke alkohol i denne periode, selvom jeg ingen intentioner havde om det).

Denne tråd blev egentlig også oprettet, fordi jeg ville dele mine frustrationer med behandlingssystemet, og jeg håber, folk fremover kan få en idé om, hvad de går med til, hvis de fortæller om deres stofbrug.

Hvad jeg indtil videre selv har overvejet, er at trække mig ud af behandlingen, holde mig fra stoffer et godt stykke tid, og få færdiggjort behandlingen selv. Det er jo trods alt mig selv, der har behandlet mig igennem det sidste halve år, hvor systemet svigtede.

Nu vil jeg ikke virke fordømmende på din egen behandlingsmetode, men at have en "sygdom" der delvist er styret af angst-mekanismer og så indtage stoffer der kan virke angstprovokerende ser jeg ikke som særlig hensigtsmæssigt. Det kan måske også være derfor din psykolog ikke vil behandle dig, hvis du indtager noget der kan frempovokere angst og så at sige ødelægge den proces du er i gang med under behandlingen.

Og jeg kan sagtens forstå hendes "bekymringer" på dette punkt. Som jeg selv mener er det ikke hensigtsmæssigt at tage stoffer under behandling, ligegyldig hvilke stoffer, det er.

Derudover vil jeg lige nævne, at min OCD ikke er helt normal, men en særskilt, mild form, der egentlig bunder i ønsket om perfektionisme. Så vi har altså ikke at gøre med helt normale OCD-symptomer, og det er egentlig også derfor, jeg ikke har fået medicin, og så nemt har kunnet lære og behandle mig selv.

Ønsker du ikke at gøre dig selv så perfekt som muligt - jaja ingen er perfekte og alt det der - du ved hva jeg mener.. og jeg tror egentlig godt at du kan se at stofferne er en bremseklods for dig lige nu, ligegyldigt hvilken grad du lider af OCD... Få mere styr på dig selv før du begynder at videreforske i dig selv i psykedelika... Du gør dig selv en bjørnetjeneste...

Når du har åbnet posen, så er det en kamp, du bliver nødt til at tage. Først og fremmest skal du prøve at forstå, at det er en psykolog du er i behandling hos. De aner bjælde om psykiatriske diagnoser - no shit, men det er faktisk ganske almindeligt, at psykologer ikke aner det mindste om de somatiske (fysiske) aspekter af sindssyge. Altså aner de ikke nødvendigvis noget om selv almindelig medicin, og pr. definition aner de endnu mindre om illegale stoffer. Og ting som receptorer, tolerance, serotonin, dopamin, (nor)adrenalin og endorfiner er også yderst teoretisk tilegnede vidensområder for psykologer.

Du kan prøve at pege psykologen i retning af den basale harm reduction filosofi, der accepterer at man ikke altid kan kræve stoffrihed men hellere skal aftale et fælles niveau for stofferne, som er på den sikre side af skadevirkningerne.

Altså - om du kunne få held til det - så kunne i aftale et niveau for de ulovlige stoffer, som du lover at holde dig til. I det mindste giver det psykologen en mulighed for at kende den "baseline" du er på (hvis jeg må misbruge ordet lidt).

Tak for forslaget!

Ja, nu har jeg jo (som skrevet i forrige indlæg) overvejet at droppe behandling og kvitte stoffer i den korte periode, det må tage at få styr på resten af OCD'en, så jeg ved ikke, om det bliver aktuelt med psykolog og harm reduction-snak. Men jo, man kunne jo forsøge at gøre dette, hvis jeg vælger psykolog-behandlingen, eller hvis andre havner i samme tilfælde som jeg.

Jeg ingen intentioner om at bruge psykedelika i behandlingsperioden, da jeg udemærket er klar over, at dette på mange måder kan være skadelig for min behandling. Det nævnte jeg også i allerførste indlæg!

Hvorfor så diskutere med psykologen og overveje at finde en anden?

Finde en anden?

Sorry, mig der læste forkert... men så kvitte behandlingen da.

Jo, det vil jeg så overveje.

Jeg kom lige i tanke om noget, der manglede i min forrige kommentar til dette indlæg.

Ja, OCD er en lidelse delvist styret af angst-mekanismer, men hvordan behandler man så? Den behandling jeg selv har ført og har fået redskaber til tidligere, går jo netop på at provokere OCD'en og angsten, og herefter belønne sig selv. Så egentlig kunne man jo sige, man opnår det hele ved at indtage psykedelika - provokation af angst og belønningen er vel oplevelsen?

hvis jeg lige må bryde ind og spørge her; hvad er forskellen på angst og OCD? OCD står for Obsessive compulsive disorder eller deromkring ik? Altså tvangstanker?

Det er bare så jeg nemmere kan forstå det

Selv har jeg en smule angst. Jeg er ikke meget for at være inde i centrum i en weekend hvis jeg er ædru, eller hvis folk spiller macho, højtråbende eller bare lidt fjendtlige er jeg heller ikke langsom til at tage benene på nakken nogengange. Men det bizarre er, at jeg sommetider godt kan lide min angst. Du har ikke haft det på samme måde nogengange, Kjær?

Men den bedste måde for mig at komme over det, er direkte konfrontation. Sikke et ego-boost det giver! hehe.

Og for lige at gå mere On Topic: Min personlige mening er at du i første omgang skulle prøve at følge psykologens råd, selvom det måske ikke giver så meget mening, men så har du givet det en chance. Men hvordan vil du gribe behandlingen an, hvis du skulle gøre det selv?

venlig hilsen Martin

Angst i forbindelse med OCD er lidt mere komplekst. Det drejer sig om en form for angst, der træder ind, hvis jeg ikke udfører visse ritualer (heldigvis er jeg ovre den værste del - som sagt er der ekstremt lidt ubehag og ritual-præget tankegang tilbage )