Forslag til en forbedring af afsnittet om unge og stoffer, programmet som så vidt jeg husker hed ”Stoffer er da okay”.
Jeg synes først og fremmest det er vigtigt at i på redaktionen afgør om i reelt vil lave et oplysende og interessant program, eller om i vil/skal have en negativ attitude mod stofferne, frem for en objektiv tilgang.
Først kan der overordnet forklares om de forskellige stofgrupper som er udbredt i Danmark, herunder:
- Psykedeliske stoffer: LSD og psilocybin-svampe er de mest udbredte, og lettest tilgængelige psykoaktive stoffer i Danmark, men 2c-b og 2c-i er også ved at ”vinde” frem. Af andre kendte psykedeliske stoffer kan nævnes meskalin. At kortlægge disse stoffers virkningsmåde er relativt svær og uforståelig for almindelige mennesker, men her kan en person som har kendskab til disse substanser udtale sig mere subjektivt om hans oplevelse af den ændring i sindet som de kan medføre – Herunder både den kortsigtede påvirkning, men også risikoen for udvikling af en psykotisk tilstand. Dette skal fremstilles uden at male fanden på væggen: Masser af mennesker op igennem hele menneskets historie har benyttet sig af disse bevidsthedsudvidende stoffer, og det er et fåtal som har været uheldige.
- Stimulanser: Amfetamin, kokain og ecstasy (mdma) er de mest udbredte stimulanser, i har sikkert bedre adgang til hvor mange unge der har været i berøring med disse stoffer, men det er en helt stor procentdel. Stimulanser kaldes også for ”uppers”
- Depressanter: Alkohol, opiater (heroin), hash, GHB/”fantasy”, benzodiazepiner, hvoraf stesolid/valium og rohypnol vel nok er de mest kendte. De fleste personer der intet kendskab har til GHB, tror fejlagtigt at det er en stimulans, altså et stof der giver energi og derfor egner sig godt til f.eks. byture eller raves. Benzodiazepiner er et svært ord og bør formentlig udelades i denne sammenhæng, men det bør dog nævnes at det er en stor stofgruppe med næsten identisk kemisk profil, og normalvis udskrives af læger mod angst eller søvnbesvær. Rohypnol blev tidligere brugt til ”Drug-rape”. Depressanter kaldes også for ”downers”.
Hvor uddybet og grundig denne introduktion skal være, og hvor lang tid den må tage, er op til jer at vurdere – folk skal jo ikke falde helt i søvn.
Derfor foreslår jeg nu at jeres søde værtinde sætter sig over i sofaen, og snakker med en person som har benyttet sig af psykedeliske stoffer: Lad dette afsnit have god tid så folk får et reelt indtryk af hvordan disse stoffer reelt påvirker brugeren. For at denne gæst skal give et troværdigt indblik, bør han i jeres intro samtale, altså før han indstilles til at deltage i programmet, gøre tydeligt opmærksom på at det visuelle aspekt (det som typisk beskrives som at se ”farver”) af indtagelsen absolut er en mindre ting i forhold til det der foregår oppe i hovedet, nemlig ændring af tankegang/opfattelse af verden, sindsstemning osv.
Spørg ind til nogle bestemte oplevelser han husker meget tydeligt: Spørg hvad han så i situationen, og hvilke følelser det akkompagnerede.
Herefter kunne i eventuelt få lægen fra lægens bord til at fortælle om afhængighed i forbindelse med kokain, amfetamin og heroin. Kokain og amfetamin (og mdma) påvirker dopamin receptorerne, som er en del af belønningssystemet. Belønningssystemet er bl.a. med til at give os en behagelig følelse efter et godt måltid eller efter sex.
http://www.netstof.dk har lavet nogle yderst pædagogiske forklaringer på disse stoffers virkningsmåde i hjernen, som i jo kan anmode om at få lov at benytte hvis i ønsker dette aspekt bragt ind i programmet. Dette giver i hvert fald et enormt godt indblik i årsagerne til at et stof kan virke afhængigheds skabende, og give større forståelse for afhængighed som helhed. Jeg kunne også forestille mig at den slags grafik er knap så tørt som en person der fortæller?
Efter dette indslag kunne der kommes ind på de mange dødsfald relateret til stoffer i år, og årsagerne til disse og hvordan disse kunne (formentlig) kunne være undgået.
Eksempel 1: Lad være at blande downers med downers: Det kan nedsætte din respiration så meget at du holder op med at trække vejret.
Eksempel 2: Lad være at blande kraftige downers med uppers: Effekten er for uforudsigelig og potentielt farlig.
Eksempel 3: Kend dit stof, din krop og dit sind: Læg forsigtigt ud og find ud af hvordan stoffet påvirker dig - Og om du overhovedet har fået det stof du regnede med. Henvis igen til drengen der sniffede kokain i den tro at det var amfetamin. Der er også en del fortællinger om ecstasy piller med indhold af PMA istedet for mdma, hvor PMA er potentielt dødeligt. Effekten er dog i stil med mdma, blot billigere at fremstille.
Nævn til slut at dette på ingen måde er en sikker guide til at indtage stoffer.
Angående jeres afsnit om brugen af lightergas kan dette godt uddybes lidt.
Mit bud ville være at fortælle om det fedtlag der ligger rundt om hjernen, og at seriøs mangel på dette kan medføre motoriske problemer som ufrivillig afføring, urinering osv.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
